Psykolog og pædagog: Sådan sikrer I en tryg hverdag i en turbulent tid

Pædagoger i gule veste. Afspærringstape på legepladsen. Og en hel masse håndsprit. Det er den nye hverdag for landets mindste børn i skoler, fritidsordninger og daginstitutioner. Men hvordan påvirker det børnene, og hvad kan man gøre for at sikre dem en tryg hverdag i en ny og mere turbulent tid? Det giver børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, som både er forfatter, foredragsholder og uddannet psykolog og pædagog sit bud på.

Ifølge børnepsykologen er det vigtigt ikke at glemme det psykologiske aspekt af genåbningen, for det kan hurtigt ende med følelser af skam, usikkerhed og skyld hos børnene, hvis ikke det bliver grebet rigtigt an.

»Påvirkningen af genåbningen for børnene vil meget afhænge af pædagogernes arbejde ude i institutionerne. Det er vigtigt, at pædagogerne ikke panikker, men ser det som noget, der er nødvendigt at løse, « siger Margrethe Brun Hansen.

»Hvis du griber det rigtigt an som pædagog, så kan du virkelig undgå at plante meget skam og skyld hos børnene, « siger hun og fortæller, at særligt vuggestuebørn og i vid udstrækning også børnehavebørn er udsatte.

1. Gem din egen angst væk

»Jeg kan godt forstå, hvis pædagogerne er nervøse. Det er vi alle sammen. Det er noget af det svære ved at arbejde med børn. Vores egen angst skal bearbejdes et andet sted. Det skal ikke bearbejdes i børneflokken. Er man usikker eller utryg, så skal man få supervision, for selvfølgelig må man ikke gå og være bange eller utryg. Det er ens eget, ledelsen, kommunen og regeringens problem, men det er ikke barnets problem.«

2. Det er ikke børnenes ansvar

»Det er vigtigt at sige til børnene, at vi voksne nok skal hjælpe med at få vasket hænderne, og vi skal nok hjælpe med, at de ikke kommer for tæt på hinanden. Pædagogerne skal udstråle, at det ikke er børnenes ansvar, og de er ikke skyld i noget. Børnene skal bare være, og så skal pædagogerne hjælpe.«

»Børnene har ikke ansvar for, at nogen kan blive smittet. Børnene har ikke ansvar for, hvis de er kommet til at sidde for tæt. De har ikke ansvar for at vaske hænder. Det er os som voksne, der skal sørge for, at det bliver gjort.«

3. Lav grupper, som fungerer

»De børn, der skal i institution, har glædet sig. De savner deres venner, og det er så smukt. Men nu når de skal derhen, så er det ekstraordinært vigtigt, at pædagogerne får dannet nogle grupper, hvor børnene passer rigtig godt ind. Det er vigtigt, at det her tilpasses børnene.«

4. Læs, se og forstå børnene

»Hvis der står et barn og kigger længselsfuldt efter nogle af de andre børn, så vil jeg sige, at man bør prøve at mingelere rundt og finde en løsning på en eller anden måde. Man skal læse og se børnene. Hvad gør det ved dem, det, jeg har sat i gang? Hold et lille kaffemøde med kollegaerne hver dag, og snak tingene igennem. Man skal ikke være bange for at ændre lidt. Hvis man er, så beder man børnene om det, der er så forfærdeligt: Nemlig at deres behov, deres impulsivitet og lysten til at holde af et andet menneske bliver negligeret.«

5. Tal med børnene om deres usikkerhed

»Det er vigtigt at tale med børnene, hvis de er utrygge over virusset eller de nye rammer. Hvis et barn begynder at hænge eller ikke virker så glad, så har man et helt andet arbejdsfokus. Man skal snakke med barnet om det.«

6. Det handler om ikke at BLIVE smittet

»Børn kan rende rundt og spørge ’kan jeg smitte?’. Men der tror jeg, det er vigtigt at sige, at det handler om, at vi forsøger at undgå at blive smittet, så børnene ikke føler, at de render rundt med ’gift’. Der er rigtig stor forskel på at omtale det som ’du må ikke smitte andre’, og ’vi skal undgå at blive syge’.«

7. Lad være med at skælde ud

»Man kan nemt komme til at skælde ud som pædagog i den her situation. Men I må ikke sige ’Hold nu op’, ’Jeg sagde jo, du skulle vaske hænder…’. Man skal sige ’Jeg var ikke opmærksom på, at du ikke havde vasket hænder. Nu går vi to lige ind og får det gjort’.«

8. Pak de gule veste væk og tænk kreativt

»Det skal ikke være pædagoger i gule veste, som tager imod børnene. Det skal jo være en giraf eller en flodhest, som elsker at vaske hænder eller noget andet kreativt. Det skal ikke være en politistat. Tænk over, hvad en gul vest signalerer. Jeg kommer til at tænke politi. Og de der afspærringsbånd. Det kan man godt gøre på en flot og kreativ måde i stedet for, så det signalerer noget positivt.«

Udpluk fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for genåbningen

• Større forsamlinger skal undgås – fx morgensang.
• Børn skal så vidt muligt blive på den samme stue/i de samme grupper og med den samme voksne. Der skal ikke leges med børn på andre stuer. Det anbefales, at børnene deles op i grupper (fx. fem børn ved leg udenfor og to-tre børn ved leg indenfor).
• Legepladsen kan inddeles, så børnene kun leger med de samme børn fra faste, mindre grupper af fx fem børn.
• Aktiviteter skal planlægges så de foregår uden for, med mindre dette ikke er muligt, grundet fx vejret.
• Legetøj skal vaskes minimum to gange dagligt.
• Der må ikke medbringes legetøj hjemmefra.
• Der anbefales et frit gulvareal på 6 m2 pr barn i vuggestuer, 4 m2 per. barn i børnehaver.
• Elever skal placeres ved borde, så der er to meter imellem eleverne. Det kan være nødvendigt at dele eleverne op i grupper og fordele dem i flere klasselokaler for at sikre den nødvendige afstand
• Det anbefales, at flere voksne er tilstede udenfor på skoler for at sikre, at elever holder afstand og undgår fysisk kontakt.

Kilde: Sundhedsstyrelsens Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af skoler og fritidsordninger og Sundhedsstyrelsens Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud.