Nu er der åbent for tilmelding til gratis psykologifaglig masteruddannelse

Ny etårig professionsmasteruddannelse i pædagogisk-psykologisk rådgivning skal klæde pædagoger på til at stå i spidsen for forandringsskabende indsatser i institutionen, så børn undgår at ende i mistrivsel. Der er ansøgningsfrist 1. maj.
Glad ny ung pædagogstuderende er optaget på uddannelsen
Den etårige masteruddannelse kan i første omgang kun tages som et fuldtidsstudie.

Der findes allerede kandidatuddannelser, som er relevante for pædagoger, men fremover kan de også uddanne sig til professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning. Den nye gratis uddannelse er målrettet pædagoger og lærere og udbydes af alle seks professionshøjskoler med ansøgningsfrist 1. maj og studiestart efter sommerferien.

Den etårige masteruddannelse kan i første omgang kun tages som et fuldtidsstudie. Den fylder 75 ECTS-point mod normalt 60 point for et år, så de studerende får travlt.

”Uddannelsen er rettet mod pædagoger og lærere, som har lyst til at fortsætte i deres fag, men gerne vil have særlige opgaver med at udvikle stærke deltagelsesmiljøer for børn og unge. DPU udbyder to uddannelser med samme navn, men den nye professionsmasteruddannelse bliver mere praksisorienteret,” siger uddannelsesdekan Linda Greve fra VIA University College i Aarhus.

Her er de obligatoriske fag

Uddannelsen består af de obligatoriske fag ”Børn og unges perspektiver i pædagogisk og didaktisk praksis”, ”Udvikling af fællesskaber og praksis” og ”Samarbejde og praksisnær vejledning.” Desuden indeholder den et valgfag, et metodefag og et praksisrettet forløb. Til sidst venter et speciale.

”De studerende lærer at lave forebyggende og forandringsskabende processer ud fra teoretisk viden og praksisviden. Derfor har uddannelsen fokus på både individet og på fællesskaber, så man som professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning kan tage ansvar for forandringsprocesser, som gør, at børn og unge trivsel bedre,” siger Linda Greve.

De studerende skal samarbejde med en institution

De studerende får rig mulighed for at tage ansvar i praksis, for de bliver tilknyttet en institution, hvor de løbende skal omsætte deres nye viden i projektorienterede forløb. 

”De studerende kommer ikke i praktik, som vi kender det fra pædagoguddannelsen. De samarbejder derimod med en institution gennem hele uddannelsen. Målet er, at de bliver ansat i en institution, hvor de kan arbejde med de lange, seje træk, der skal til for at skabe forandringer for børn, som ikke trives og har svært ved at komme med i fællesskaber. Derfor skal de studerende hele tiden ud at bruge det lærte i praksis,” siger Linda Greve.

Du skal lære at sparre

Professionshøjskolerne samarbejder med en række institutioner og skoler om uddannelsen, så man skal ikke selv finde et sted til de praksisrettede forløb. Det ligger i tråd med, at de studerende ikke kun skal arbejde med deres egen mestring af pædagogfaget. De skal også lære at arbejde med kollegernes mestring.

”Som professionsmaster skal man kunne sparre og rådgive kolleger, som har større erfaring end én selv, mens man selv har større viden qua masteruddannelsen. Det bliver en del af uddannelsen, hvordan man indgår i det samarbejde,” siger uddannelsesdekanen.

Spændende at arbejde med forandringer indefra

Netop den praksisorienterede tilgang tiltaler Line Mathiesen og Anne Sofie Spaabæk, som har taget turen fra Holstebro til et informationsmøde om den nye professionsmasteruddannelse på VIA i Aarhus. De har begge læst til pædagog på merituddannelsen og er vant til at veksle mellem undervisning og arbejde i praksis.

”Det lyder spændende, at man kommer ud i praksis under studiet, og at man bagefter bliver i praksis og kan arbejde med forandringer indefra. Når vi får en ressourcepædagog ud, ser hun kun vores praksis i et kort øjeblik. Derfor rammer vejledningen ikke altid plet, men som professionsmaster vil man være i institutionen hele tiden,” siger Anne Sofie Spaabæk, som arbejder i Naur-Sir Skole og Børnehus i Holstebro.

De vil sige deres job op

Anne Sofie Spaabæk og Line Mathiesen vil søge ind på uddannelsen. De søger også en kandidat i generel pædagogik på DPU, så tiden må vise, hvad det ender med. Uanset har de givet deres ledere besked om, at de vil sige deres job op.

”Det vil være sundt at komme et nyt sted hen som professionsmaster, hvor kollegerne ikke kender én fra før. Så er det ikke: ’Du havde en rolle, og nu kommer du pludselig med ny viden’,” siger Line Mathiesen, som er pædagog i Boulevardens Børnehus i Holstebro.

Erfarne pædagoger kan afholde sig fra at søge ind

I første omgang bliver professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning udbudt på fuld tid. Det betyder, at de studerende skal på SU. Det har rejst kritik, fordi det kan afholde erfarne pædagoger og lærere fra at søge ind, fordi de ikke har råd til at miste deres lønindtægt.

Uddannelsesdekan Linda Greve fra VIA University College er enig i kritikken. Hun ser frem til, at uddannelsen også kan tages på deltid. Det sker formentlig i 2030.

”Jeg forventer, at ansøgerne til at begynde med fortrinsvist vil være nyuddannede og forholdsvis nyuddannede, men vi vil gerne kunne blande dem med mere erfarne pædagoger og lærere, så de kan lære af hinanden. Jeg håber også, at vi får lige mange fra hver faggruppe, så de allerede kan arbejde tværfagligt på studiet,” siger Linda Greve. 

Her kan du tage uddannelsen

Alle seks professionshøjskoler udbyder professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning med ansøgningsfrist 1. maj og studiestart i august/september:

  • Københavns Professionshøjskole: Campus Carlsberg, København V
  • Professionshøjskolen Absalon: Roskilde
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole: Odense
  • UC Syd: Kolding
  • VIA University College: Aarhus
  • UCN: Aalborg

I alt bliver der hvert år plads til 150-180 pædagoger og lærere på uddannelsen, men i år er der 300 pladser. 

Med en professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning kan dine arbejdsopgaver for eksempel være:  

  • At arbejde med pædagogiske og didaktiske indsatser, som understøtter børn og unges sociale og faglige trivsel, med afsæt i analyser af fællesskaber og inklusion.
  • At identificere og vurdere muligheder for, at flere børn og unge får bedre deltagelsesmuligheder.
  • At bidrage med praksisnær rådgivning og faglig sparring i tværprofessionelle samarbejder.

Se uddannelsens formål og indhold

Masteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning er normeret til 75 ECTS-point og skal fuldføres på 12 måneder. Den færdiguddannede kan anvende titlen professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Formål og erhvervssigte

Uddannelsens sigte er at bidrage til forebyggende og forandringsskabende indsatser i professionernes praksis gennem pædagogisk psykologisk viden.

På baggrund af et kvalificeret og nuanceret videngrundlag skal den professionsmasteruddannede selvstændigt og i tværprofessionelt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere, herunder pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), kunne igangsætte, tage ansvar for, gennemføre og evaluere praksisrettede aktiviteter, som skaber trygge fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Uddannelsen kvalificerer lærere og pædagoger i skole, dag- og fritidstilbud samt i enheder med ansvar for pædagogisk psykologisk rådgivning til at realisere udviklings- og helhedsorienterede tiltag i og med den pædagogiske og didaktiske praksis, som aktivt inddrager børn og unges perspektiver og samarbejdet med forældre/hjem.

Uddannelsen bygger på undersøgelser og analyser, som med udgangspunkt i den konkrete kontekst har forståelse for både individ og fællesskab, og som styrker inkluderende og trivselsskabende handlinger og konkrete indsatser i professionens praksis.

Konstituerende fagelementer

Børn og unges perspektiver samt udviklings- og deltagelsesbetingelser

Teoretiske og metodiske tilgange danner grundlag for arbejdet med børn og unges perspektiver i pædagogisk og didaktisk praksis.

Det omfatter blandt andet fokus på børns rettigheder, herunder ret til inddragelse, og på deltagelsesmuligheder, handlegrunde og engagementer.

Med dette afsæt arbejdes der med at undersøge og udvikle pædagogiske og didaktiske aktiviteter, så børn og unge kan deltage meningsfuldt, bidrage aktivt og opleve sig som en betydningsfuld del af de sociale og faglige fællesskaber, de indgår i.

De centrale videns- og indholdsområder omfatter for eksempel pædagogisk psykologi, udviklingspsykologi og teorier om børn og unges udvikling, deltagelsesbetingelser, handlegrunde og engagement.

Udvikling af fællesskaber og praksis

Teoretiske og metodiske tilgange anvendes til at forstå, undersøge og analysere dynamikker i faglige og sociale fællesskaber i pædagogiske og didaktiske kontekster.

Med afsæt i viden om og praksiskendskab til disse dynamikker arbejdes der med at styrke trygge og stærke fællesskaber i skoler, dag- og fritidstilbud.

De centrale videns- og indholdsområder omfatter for eksempel pædagogisk psykologi, socialpsykologi/gruppepsykologi, in- og eksklusionsprocesser, fællesskabende didaktikker og praksisser samt pædagogik.

Samarbejde og praksisnær vejledning

Samarbejde udgør en central dimension i arbejdet med at skabe inkluderende praksis og i at tage ansvar for samt deltage i komplekse og uforudsigelige udviklingsprocesser, som indebærer samarbejde, herunder tværprofessionelt samarbejde på flere niveauer.

Med afsæt i forskning og teorier om samarbejde arbejdes der med, hvordan samarbejde kan understøtte konkret udvikling i den daglige praksis.

Det omfatter blandt andet både at give og deltage i praksisnær sparring med lærere og pædagoger samt evaluering og medskabelse af fælles udviklingsprocesser, hvor professionsviden, forskningsviden og udviklingsviden formidles og omsættes til praksis.

De centrale videns- og indholdsområder omfatter for eksempel pædagogisk psykologi, organisationspsykologi, tværprofessionelt samarbejde, samarbejde med forældre og hjem, praksisnær sparring og samarbejde om udvikling i og af praksis.

Kilde: Bekendtgørelse om professionsmasteruddannelser ved professionshøjskolerne inklusiv uddannelsesbilag om professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Læs bekendtgørelsen her

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.