Nye anbefalinger: Sådan giver kommunerne flere pædagoger lyst til fuldtid

Kommunerne kan mindske pædagogmanglen ved at få flere pædagoger på fuld tid. Men pædagogjobbet kan være hårdt, og hvis flere pædagoger skal få lyst til fuldtid, stiller det krav til kommunerne, understreger ny undersøgelse.
Barn og kvinde sidder ved bord, smiler til hinanden
Børnene oplever mere kontinuitet med kendte voksne, der er færre vikarer, og arbejdsmiljøet er styrket. Sådan lyder tilbagemeldingen fra vuggestue, som har deltaget i projektet 'En fremtid med fuldtid.'

Medarbejderne skal være med i processen. Indsatsen skal være målrettet. Der skal være fokus på kvaliteten i arbejdet.

Sådan lyder tre vigtige pointer for arbejdsgivere, som håber at få pædagoger og andre offentligt ansatte til at gå op i tid.

Det viser en evaluering af indsatsen ”En fremtid med fuldtid”, som KL og Forhandlingsfællesskabet – herunder BUPL – har samarbejdet om siden 2020.

  • Evalueringen af indsatsen indeholder syv hovedkonklusioner om erfaringerne med at få flere pædagoger op i tid (se faktaboks nedenfor)
  • På den baggrund af erfaringerne giver evalueringen ni anbefalinger til arbejdsgivere og daginstitutionsledere om, hvordan der kan skabes de rette rammer for at få pædagoger til at gå op i tid (se faktaboks nederst i artiklen)

Pædagoger gik op i tid - fik øget arbejdsglæde

Vuggestuen Silkeborgvej i Aarhus er en af de institutioner, som har været med i projektet. Her har det været en øjenåbner, at indsatsen har givet mere tid til faglighed. Det har øget arbejdsglæden og skabt varige resultater, vurderer leder Pia Kristiansen.

Også Johnny Gaardsdal, faglig sekretær og medlem af BUPL’s forretningsudvalg, glæder sig over effekterne af 'En fremtid med fuldtid.'

”Vi kan allerede se, at flere har valgt at arbejde fuld tid. Vi håber, at flere får lyst til at gå samme vej. Det skaber værdi for alle, hvis der er en god lokal dialog mellem ledelse og pædagoger om både de konkrete arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen. Det kan motivere flere til at gå op i tid og giver et bedre arbejdsmiljø,” siger han.

Her er de 7 hovedkonklusioner fra 'En fremtid med fuldtid'

De vigtigste erfaringer fra indsatsen ’En fremtid med fuldtid’ er:

  1. Indsatsen fungerer som igangsætter – men den varige forandring skabes kommunalt og lokalt
    Indsatsen ”En fremtid med fuldtid” sætter gang i dialog, fælles sprog og afprøvning af nye løsninger på fuldtidsdagsordenen. Men varige forandringer forudsætter, at kommunerne selv forankrer løsningerne i strategier, ledelse og daglig praksis.
  2. Engagement i indsatsen giver konkrete og mærkbare virkninger
    Kommuner og arbejdspladser, der går ’all-in’ og arbejder målrettet, opnår konkrete og mærkbare virkninger som øget timetal, styrket arbejdsmiljø, reduceret vikarforbrug og højere kvalitet i opgaveløsningen.
  3. Fuldtids-indsats skal kobles til kommunens eksisterende indsatser
    Indsatsen opleves som mest meningsfuld, når den tænkes sammen med kommunens øvrige strategier, reformer og politiske prioriteringer. Det anses som afgørende for, at løsninger kan prioriteres og implementeres på længere sigt.
  4. Øget arbejdstid, fleksibilitet og arbejdsmiljø påvirker hinanden positivt 
    Godt arbejdsmiljø og fleksible løsninger er afgørende for, at medarbejdere oplever øget arbejdstid som attraktiv. Mange arbejdspladser har haft succes med at øge timeantallet gennem fokus på at styrke trivsel, samarbejde og kvalitet i opgaveløsningen. Samtidig peger flere på, at øget arbejdstid også bidrager positivt til arbejdsmiljøet gennem bedre tid til opgaver, større ro og øget faglig tilfredshed.
  5. Ledelsesopbakning og projektlederfunktion er afgørende 
    Tydelig prioritering fra topledelse og chefniveau har været central for at skabe fremdrift og legitimitet omkring indsatsen. Samtidig har en dedikeret projektleder spillet en vigtig rolle i at sikre systematik, opfølgning og koordinering på tværs af organisationen. Disse forudsætninger er mindst lige så afgørende som de konkrete værktøjer, indsatsen stiller til rådighed.
  6. Resultaterne varierer på tværs af fagområder
    Indsatsen er foregået på flere områder med forskellig effekt. Der har været størst effekt på ældre- og socialområdet, hvor opgaver og arbejdstider giver større fleksibilitet. På dagtilbudsområdet ses positive resultater, men strukturelle rammer opleves i højere grad begrænsende.
  7. Medarbejdernes engagement er fundament for succes
    De mest holdbare løsninger udvikles tæt på praksis gennem aktiv inddragelse af medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelse. Når løsninger udvikles i fællesskab, skabes ejerskab og motivation, som er afgørende for implementeringen.

Vuggestue testede fuldtid: Otte ud af ti er gået op i tid

En af de institutioner, som har deltaget i projektet, er Vuggestuen Silkeborgvej i Aarhus.

Vuggestuen har 32 børn og 10 faste medarbejdere, hvoraf ingen var på fuld tid, da projektet gik i gang. Det er anderledes nu. Tre er på fuld tid, mens fem andre er gået op i tid. De resterende to er henholdsvis solomor og i gang med at trappe ned i tid, da pensionen nærmer sig, fortæller pædagogisk leder Pia Kristiansen.

Men hvordan gør man det attraktivt at gå op i tid?

Svaret har blandt andet været at lade medarbejderne lave mødeplanen, så de har indflydelse på, hvordan deres timer ligger. Det gælder både i forhold til, hvad der giver mening for børnene, og hvad der fungerer for medarbejdernes privatliv.

”Jeg har givet nogle rammer. Nogen skal jo for eksempel åbne og lukke. De tilpasser sig hinanden, så det går op, og det fagligt giver mening,” siger Pia Kristiansen.

Pædagoger har stadig kontrol med tidsplanen

Pia Kristiansen giver eksempler på medarbejdernes ønsker:

”En sagde, at hun sjældent møder forældrene, så derfor vil hun gerne have en lukkedag. En anden mødte sent, men ville gerne ændre mødetiden, så hun kan være med til formiddagssamling – og så er der ønsker, som handler om, at man skal til yoga eller en anden fritidsinteresse,” siger den pædagogiske leder.

Som udgangspunkt var det en prøvehandling, at medarbejderne stod for mødeplanen, men det fungerede så godt, at det nu er blevet en fast praksis.

Gladere pædagoger og færre vikarer

I Vuggestuen Silkeborgvej har det været vigtigt, at det stod klart, hvad den ekstra tid skal bruges til. Resultatet er, at halvdelen bliver brugt sammen med børnene og den sidste halvdel på forberedelsestid.

”Generelt har medarbejderne været på nedsat tid af private årsager, men argumenterne for at gå op i tid er faglige,” fortæller Pia Kristiansen.

Siden medarbejderne er gået op i tid, er arbejdsglæden steget. Også det har en direkte sammenhæng med fagligheden, fortæller Pia Kristiansen.

”De oplever at være mere velforberedte, og børnene oplever mere kontinuitet med kendte voksne, fordi medarbejderne nu kan dække ind for hinanden, og der er færre vikarer.”

BUPL: Nøglen til succes er den øgede tid til faglighed

Den oplevelse har man langt fra kun i Aarhus. Det går igen i evalueringen, at den ekstra tid kan veksles til høj faglig kvalitet, fremhæver Johnny Gaardsdal.

”Når pædagoger går op i tid, giver det flere pædagogtimer i hverdagen. Det kan både betyde mere tid sammen med børnene og mere tid til faglighed, sparring og planlægning. Det styrker fagligheden og kvaliteten i det pædagogiske arbejde – og det kan samtidig forbedre arbejdsmiljøet for pædagogerne.”

I det hele taget ser BUPL positivt på projektet ”En fremtid med fuldtid” og på de nye anbefalinger.

”Flere af anbefalingerne er rigtig gode. Vi er særligt glade for den del af evalueringen, som sætter fokus på fleksibilitet og den enkelte medarbejder i centrum. Så tager man højde for, at pædagoger er i forskellige livsfaser, og at ansatte skal have medindflydelse på deres timer og mødetider,” siger han.

Bedre arbejdsmiljø skal åbne døren for mere fuldtid

Mange pædagoger vil gerne op i tid, hvis vilkårene tillader det. Derfor er det en forudsætning, at de har indflydelse på, hvad de ekstra timer skal bruges til, påpeger Johnny Gaardsdal.

Han forventer, at kommunerne kaster de nødvendige kræfter i gøre det attraktivt for flere pædagoger at gå op i tid. 

”Vi er fælles forpligtet i det her projekt. Derfor har vi også tiltro til, at kommunerne løfter opgaven. Det handler især om at skabe et bedre arbejdsmiljø, så det bliver mere attraktivt for pædagogerne at gå op i tid, ved for eksempel at give dem mere medbestemmelse, forberedelsestid og tid med børnene,” siger den faglige sekretær fra BUPL.

9 anbefalinger: Sådan kan kommunerne give flere pædagoger lyst til fuldtid

På baggrund af evalueringen er Moos-Bjerre Consultants kommet med en række anbefalinger til at videreudvikle indsatsen med at få medarbejdere op i tid:

  1. Understøt forankring af indsatsen politisk og strategisk i kommunerne
    Kommuner skal styrke koblingen af fuldtidsdagsordenen til kommunens politikker, strategier og reformspor i både kommunikation og tilrettelæggelse, og foranke indsatsen på øvre ledelsesniveau for at styrke prioritering, udbredelse og langtidsholdbarhed.
  2. Mobiliser tydelig ledelsesopbakning i hele ledelseskæden
    Det er hensigtsmæssigt at sikre, at kommunernes øvre ledelseslag og mellemledere forstår værdien af indsatsen, er motiveret for og kommunikerer tydeligt, at deres organisationer skal arbejde med dagsordenen.
  3. Understøt lokale ledere til større tryghed i økonomistyring
    Det er særlig vigtigt, at lokale ledere på arbejdspladserne understøttes i arbejdet med at styre og formidle i forhold til de økonomiske problemstillinger, der følger implementeringen og omstillingen til øget arbejdstid.
  4. Fasthold projektleder- og ambassadørroller efter indsatsen
    Lokale projektledere og ambassadører har gennem indsatsen ”En fremtid med fuldtid” opbygget kapacitet og viden om, hvordan der kan arbejdes med øget arbejdstid. Det kan  udnyttes til at opretholde metoder og fokus gennem forankring og spredning af gode historier om indsatsen.
  5. Gør workshops mere relevante
    Udvid muligheden for at differentiere fokus og indhold i forløb og enkelte workshop efter behov på den enkelte arbejdsplads.
  6. Styrk forankring og kulturforandring gennem opfølgning
    Udvikl opfølgningsværktøjer som årshjul, dialogspil og kommunikationspakker, der fastholder fuldtid som en del af kulturen og hjælper arbejdsgrupper og ledere med at fastholde fokus over længere tid.
  7. Kommuniker om enkle mulighedsskabende værktøjer 
    Udbred simple, virksomme greb og modeller for fleksibel arbejdstid - f.eks. pensionsberegner, lønberegner eller metoder, der modner en arbejdsplads til at prioritere arbejdet med fuldtidsdagsordenen.
  8. Justér indsatsens navn
    Overvej et mere neutralt navn som for eksempel  “Op i tid”. Det kræver mindre omstilling af medarbejderne for at skabe ejerskab og reducere modstand.
  9. Facilitér dialog og samtænkning på tværs af fagområder
    Facilitér dialog mellem fagområder og -grupper, som kan skabe rammer for tværfagligt samarbejde og opgavedeling.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.