Pædagoger: Sådan udnytter vi gylden mulighed for at nå de unge
Når børnene begynder i fritidsklub i Viborg Kommune, sker det på et tidspunkt i deres liv, hvor der er voldsomme forandringer på vej. Udviklingen kan ske i store spring, fortæller Jakob Vendelbo Kristensen, områdeleder for klubberne i Viborg.
”Altså, jeg er jo ikke hjerneforsker, så jeg kan ikke udtale mig om, hvornår de er parate til forandringer. Men vi kan se på børnene i fritidsklub, at de er modellerbare, og de er sindssygt modtagelige for påvirkninger fra deres kammerater. De orienterer sig rigtig meget mod deres kammerater og de ældre i klubberne,” fortæller han.
Samtidig er børnene også ved at løsrive sig fra forældrene, så pædagogerne i klubberne får en helt anden status.
”Som klubpædagog har man 9 af 10 gange, eller snarere 10 af 10 gange, en gylden mulighed for at skabe gode relationer, for vi er ikke deres forældre eller deres lærere,” siger Jakob Vendelbo Kristensen og understreger, at børnene fortsat orienterer sig mod både jævnaldrende og pædagogerne, når de bliver gamle nok til at komme i ungdomsklub.
Vi må vide, hvad der driver de unge
Pædagogerne tænker især børnenes samlede udvikling, og hvad det betyder for deres interesser, fortæller Jakob Vendelbo Kristensen, der har arbejdet i klubverdenen i 30 år.
”Vi er nødt til at være på forkant og vide, hvad vores unge mennesker har lyst til, og hvad de drives de af, for vi er ikke et pasningstilbud. Vi har ikke en masse børn, der bare starter i klub, fordi de skal. De kan lige så godt gå til fodbold, håndbold eller noget helt syvende,” siger han.
At tilgangen hos klubpædagogerne virker, kan dokumenteres ved medlemstallet: Over de seneste fem år har klubberne haft en medlemsstigning på 17 procent, selv om kommunen har faldende børnetal for børn i skolealderen.
”Stort set alle børn i 4. klasse begynder i klub. Det er unikt,” siger han og tilføjer, at det også hjælper, at klubområdet er prioriteret i kommunen, så det kun koster 373 kroner om måneden.
Sårbare unge lykkes i klubben
Når børnene rammer fritidsklubalderen, er der god mulighed for at hjælpe dem, som er lidt sårbare, viser hjerneforskningen. Den opgave ligger især pædagogerne på sinde, understreger Jakob Vendelbo Kristensen.
”Her er pædagogikken svær at lave evidens på, for hvad er en udslagsgivende faktor? Men jeg vil til enhver tid påstå, at vi hjælper dem. Vi har utrolig mange sårbare unge i udsatte positioner og unge fra specialklassen, og de kommer i klubberne og vil det. Og de lykkes i vores klubber, selv om de ikke gør det i deres skole eller i deres øvrige fritid,” siger han.
Dialogen og relationen lægger fundamentet for at få de mere sårbare til at lykkes.
”Nu bliver det lidt floskelagtigt og stereotypt, men det at gøre dem til nogen er vores fornemmeste opgave. Det er det projekt, vi skal sætte os for,” siger han.
Vi må stole på mavefornemmelsen
Det er dog ikke alt sammen succeshistorier, understreger han.
”Jeg har små 3.000 børn og unge i mine klubber. Så selvfølgelig udfordrer nogle os mere end andre en gang imellem. Det er urealistisk at tro, at det lykkes hver gang.”
Jakob Vendelbo Kristensen er ikke meget for diskussionen om, hvorvidt forebyggelse handler om tidlig indsats, eller om det er ekstra vigtigt at sætte ind, når børnene kommer i klub.
”Det gælder om at handle på de ting, man oplever, og stole på sin mavefornemmelse og de signaler, man ser. Det er sådan set ligegyldigt, om det er indenfor de første 1.000 dage eller senere. Rettidig indsats er en bedre måde at tale om forebyggelse på,” fastslår han.
