Pædagoger i fritidsinstitutioner har ikke tid nok til at arbejde med trivsel: ’SFO’en er blevet et opbevaringssted’, skriver pædagog

Pædagoger i skole og fritid løber nu så stærkt, at det mange steder kniber med at nå de mest essentielle opgaver. Således er det kun hver tredje pædagog, der altid eller ofte har tid til at arbejde med børnenes eller de unges trivsel og udvikling. Kun hver femte pædagog har tid til at arbejde med børnene i mindre grupper.

Det fremgår af BUPL’s vilkårsundersøgelse blandt knap 6.000 medarbejdere på 6-18-års-området gennemført i marts og april 2019.

’Generelt har vi ikke ressourcer til at sætte noget i gang i sfo'en. Det er blevet til et opbevaringssted, og der er ikke tid til pædagogisk arbejde,’ skriver en pædagog i en kommentar i undersøgelsen.

Ikke tid til udsatte børn

Undersøgelsen viser også, at kun 23 procent af pædagogerne i skolen altid eller ofte har tid til at arbejde med børn i udsatte positioner. 27 procent har sjældent tid til det. 3 procent gør det aldrig.

I fritidsdelen ser det værre ud. Her har 34 procent sjældent tid til at arbejde med børn i udsatte positioner, 4 procent gør det aldrig.

59 procent af medarbejderne i fritidsdelen har ikke tid til at drage tilstrækkelig omsorg for et eller flere børn på grund af personalemangel. Lige så mange kan ikke give støtte til sårbare og udsatte børn/unge – ligeledes på grund af personalemangel.

Personalemanglen rammer også børn, der har sociale problemer eller havner i konflikter. 44 procent har ikke tid til at tage sig af den slags problemer.

’Relationsarbejde eksisterer næsten ikke. De stille børn får lov at passe sig selv,’ skriver en pædagog i undersøgelsens åbne besvarelser.

Og spørger man lederne på 6-18-års-området, peger to ud af tre på, at mere personale vil have den største effekt, hvis man vil hæve kvaliteten i pædagogikken.

Alarmerende

»Det er virkelig alarmerende. I sidste ende får det betydning for børnenes trivsel,« siger Mathilde Sederberg, lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun blandt andet underviser kommende pædagoger på skole- og fritidsområdet.

Hun har redigeret bogen ’Børn og unges trivsel – et tværprofessionelt ansvar’, der udkom i maj 2019, sammen med Malene Norup Stolpe. I bogens indledning bliver det begrundet, hvorfor man skal arbejde med trivsel, påpeger Mathilde Sederberg. Det handler om læring, styrket folkesundhed, bedre sociale fællesskaber – og ikke mindst en etisk forpligtelse.

»Etisk har man et kæmpe professionelt ansvar at hjælpe til, at mistrivsel ikke forekommer i de små år og senere i livet,« fastslår Mathilde Sederberg og peger på, at folkeskolen siden folkeskolereformen har haft styrket trivsel som et overordnet formål.

»Men målet om øget trivsel er fortsat ikke opnået,« siger hun.

BUPL: Fritidsområdet kan øge børns trivsel

At pædagogerne nu er så pressede, at de ikke har tid til at løfte de mest basale pædagogiske opgaver i fritidsinstitutioner, kalder på en politisk prioritering, mener Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg.

»Der er kommet voldsomme nedskæringer på fritidsområdet gennem mange år, og det er klart, at det bliver sværere og sværere at lave noget godt pædagogisk arbejde på fritidsområdet, så hvis man virkelig vil have trivslen til at øges, så bliver man nødt til at kigge på en genopretning af hele fritidsdelen,« siger han.

I første omgang vil BUPL holde møde med de politiske ordførere på Christiansborg og prøve at gøre det klart for dem, at fritidsinstitutionerne kan spille en stor rolle i forhold til at øge børns trivsel, fortæller Lars Søgaard Jensen. Den nyvalgte socialdemokratiske regering har i det politiske forståelsespapir, som er udarbejdet sammen med SF, Enhedslisten og Radikale, netop lovet at arbejde for at fremme børn og unges trivsel.

»Alene at kigge på skolen som et middel til at gøre noget ved børn og unges mistrivsel, bliver for snævert. Der er noget at hente i fritidstilbuddene – også selv om de er blevet voldsomt beskåret,« siger Lars Søgaard Jensen og understreger, at BUPL også vil lægge pres på politikerne for at få flere penge til området, både i forbindelse med den økonomiaftale, som regeringen nu skal forhandle på plads med kommunerne, og i forbindelse med finansloven.