Omsorg og ro til ukrainske børn: Men fingrene væk fra minimumsnormeringer

Omsorg og tryghed. Det er de ord, der går igen, når man taler med daginstitutioner, der modtager ukrainske børn fra asylcentrene. Her skal børnene kun være, til de har fået opholdstilladelse og kan indskrives i en institution – ofte et andet sted i landet.

I Bolderslev Børnehus i Aabenraa Kommune har de foreløbig fem flygtningebørn fra Ukraine i alderen tre til fem år. Børnene kommer fra det nærliggende asylcenter, der blev lukket efter perioden med mange syriske flygtninge, men nu er blevet genåbnet i forbindelse med ankomsten af mange ukrainske flygtninge.

Den løbende udskiftning af børnene betyder, at institutionen ikke har børnene længe nok til, at de rigtigt når at tilpasse sig dansk kultur og sprog. Det gør den pædagogiske opgave anderledes end de steder, hvor børnene senere bliver indskrevet og skal være mere permanent.

”Vores opgave er først og fremmest at give børnene omsorg. Så snart der er givet opholdstilladelse, visiteres de ukrainske flygtninge til kommuner andre steder i landet, og så flytter de. Det var helt anderledes, da vi havde flygtningebørn fra Syrien. Da gik der flere måneder, før de skulle videre,” fortæller leder af Bolderslev Børnehus Grethe Vangsgaard Uth.

Google Translate og tegninger

Institutionen har normalt 75 børn og har sat en øvre grænse ved 10 flygtningebørn, så hverdagen kan hænge sammen. Der er indgået samarbejdsaftale med Aabenraa Kommune, der betyder, at institutionen får ekstra penge og dermed kan opnormere arbejdstiden med nogle timer for en del af pædagogerne.

”Det fungerer, og både børn og personale har taget rigtigt godt imod børnene fra Ukraine. Pædagogerne oplever det som en spændende opgave, som vi selvfølgelig tager på os. Vi tegner og bruger Google Translate flittigt, og de danske og ukrainske børn leger jo bare. De kan klare meget med fagter, og de tænker ikke så meget over det med sproget. De danske børn har været gode til at tage dem med i legen. Og de ukrainske børn finder ud af det. Vi har en lille pige, der hurtigt kunne tælle på dansk,” fortæller Grethe Vangsgaard Uth.

Skal have lov til at være børn

Område Skærbæk i Tønder Kommune har valgt en lidt anderledes model. Her er der kommet otte tre-fire årige børn fra asylcentret i Toftlund. De går nu i en legestue i Æblehuset i Frifeldt. For det var der, der var plads.

”Vi kalder det en legestue, for det er ikke et forældrefinansieret dagtilbud. Men legestuen ligger i en daginstitution, for vi vil jo gerne have, at de ukrainske børn får noget at gøre med de danske børn,” fortæller områdeleder Yvonn Hammeleff Grevsen, Område Skærbæk.

Legestuen og dagtilbuddet i Æblehuset er to forskellige tilbud, der blot deler fysiske rammer.

"Legestuen er et helt andet tilbud, så det har heller ikke noget med normeringerne i Æblehuset at gøre. Vi har kontrakt med Asylcenter Syd, og de ansatte i legestuen bliver ikke aflønnet af samme budget som de ansatte i dagtilbuddet,” fortæller områdelederen.

Ukranisk mor taler dansk

I legestuen er ansat to pædagoger til de ukrainske børn.

”Og vi har været så heldige også at kunne ansætte en ukrainsk kvinde, der har været i Danmark i fire-fem år og har arbejdet i landbruget. Hun har selv små børn og kender institutionsverdenen. Lige nu skal pædagogerne lære børnene at kende, så de har fået et lokale for sig selv. I første omgang skal de finde ud af, hvor mærkede børnene er af det, de har oplevet. De har brug for en tryg base, og de har behov for at lære de nye voksne at kende. Så kan de være lidt sammen med de andre børn, når de er på legepladsen,” siger Yvonn Hammeleff Grevsen og understreger, at børnene lige nu først og fremmest skal have mulighed for at lege.

”De skal have mulighed for at komme ud af asylcentret, ud i en hverdag, hvor de kan få lov til at være børn. Det er noget af det vigtigste, også for forældrene,” siger områdelederen.

Holder fast i minimumsnormeringer

Ifølge formand for BUPL Sydjylland, Jonna Jul Gudmundsen, er det endnu ikke muligt at danne sig det fulde overblik over, hvor mange ukrainske børn, der bliver indskrevet i de sydjyske dagtilbud – et område i landet, der har modtaget mange flygtninge fra det krigshærgede land.

Der er ventetid på opholdstilladelse, og der kan derfor gå lang tid, før børnene kommer ind i systemet. Dertil kommer, at mange flygtninge er her som turister og først senere søger asyl.

BUPL Sydjylland har stor fokus på, at ankomsten af de mange flygtningebørn ikke må gå ud over normeringerne.

”Flere borgmestre her i området har været ude at sige, at nu må minimumsnormeringerne sættes på stand by. Det kan vi slet ikke acceptere. For mig at se er det en dårlig undskyldning for ikke at leve op til loven om minimumsnormeringer, men det skal kommunerne forpligtige sig til at gøre. Det må ikke gå ud over børnene og det pædagogiske personale, at der kommer flygtningebørn,” siger Jonna Jul Gudmundsen.

”Der vil være behov for flere pædagogiske timer, da mange af de ukrainske børn kommer med en bagage, og flere af dem har været udsat for traumer. Det afgørende er, at der er personale nok til at sikre, at alle børn, både danske og ukrainske, får en tryg opvækst i institutionerne,” siger Jonna Jul Gudmundsen.

Pædagoger har været maks pressede

For hende er det vigtigt at sikre, at der er pædagoger til at tage godt imod de ukrainske flygtningebørn, og at normeringerne er, så alle børn kan få en god og tryg hverdag.

”Det er også meget vigtigt, at kommunerne har stor fokus på pædagogernes og ledernes arbejdsvilkår. De har været under massivt pres under hele COVID-19-pandemien og er langt fra ovre det endnu. Der er grænser for, hvor meget man kan forlange af den enkelte medarbejder. Der skal tænkes i løsninger, der både tager hensyn til en slidt medarbejdergruppe, de nuværende børn i dagtilbud og de nye flygtningebørn,” siger den sydjyske BUPL-formand.