Økonom slår alarm om stigende børnefattigdom
Det er svært at følge med ønsker om julehjælp hos de organisationer, der hjælper danske familier med en økonomisk håndsrækning op til jul. Flere organisationer melder ligefrem om et rekordstort antal ansøgninger her i 2024.
Mødrehjælpens Julehjælp havde midt i november modtaget flere end 19.000 ansøgninger, hvilket er knap 14 procent flere end på samme tidspunkt sidste år.
Også hos Blå Kors Danmark havde de med et par uger til december fået flere ansøgninger end nogensinde før. Over 18.600 familier har søgt om julehjælp, og det er ifølge generalsekretær Morten Skov Mogensen langt flere, end organisationen har mulighed for at hjælpe.
Ulighed begrænser muligheder i livet
Behovet for hjælp til økonomisk trængte familier er bekymrende, mener Birthe Larsen, som er økonom ved Copenhagen Business School (CBS) samt forfatter til bogen ’Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det?’.
For ulighed handler ikke kun om økonomi. Ulighed handler også om uddannelse, kultur, sundhed, beskæftigelse, og hvilke muligheder du har i livet, påpeger hun.
”Ulige muligheder begrænser mennesker i at gøre og leve, som de ønsker og har potentiale til. Større ulighed gør det sværere at rykke sig gennem indkomstlagene i samfundet,” siger Birthe Larsen og slår samtidig fast, at ulighed har konsekvenser, der rækker udover det enkelte menneske.
”Det betyder noget for et samfund, at der er mulighed for at bevæge sig gennem lagene. For eksempel kan en læge, der selv kommer fra en socialt svær baggrund, bedre sætte sig ind i vilkårene for patienter fra en lignende baggrund,” forklarer hun.
Økonom: Derfor er pædagogers indsats afgørende
Der er flere veje til et samfund med mindre ulighed, mener Birthe Larsen. Men allerhelst vil hun styrke barndommen.
”En af de bedste investeringer for vores samfund vil være at tilføre flere ressourcer til vuggestuer, børnehaver og folkeskoler,” siger økonomen og uddyber, at det for skolens vedkommende handler om at styrke sammenhængskraften i samfundet:
”Hvis folkeskolen ikke er god nok, vælger mange, der har mulighed for det, en privatskole i stedet for. Og så møder vi hinanden mindre på kryds og tværs af skel i samfundet.”
Institutionen bliver et frirum
For børnehaver og vuggestuer handler det ifølge Birthe Larsen om at sikre, at der er ressourcer til at se det enkelte barn.
”Især for de børn, der har det særlig svært, er daginstitutionen en mulighed for at få et frirum og ekstra plads til at udvikle sig. Det kræver, at der er nok pædagoger til at tage sig af dem. Og for pædagogerne kræver det, at der er kolleger nok til at løfte opgaverne og sikre et godt arbejdsmiljø.”
Birthe Larsen har også en personlig historie om børnefattigdom og ulighed. Læs den i Børn&Unge nr. 9/24, der udkommer 17. december.
