Ny minister vil skrue op for pædagogikken: Der er for lidt fokus på fritiden

Pas på med at undervurdere betydningen af fritidspædagogik. SFO’er, fritidshjem og klubber er ikke bare pasningsordninger, men betydningsfulde holdepunkter i børn og unges liv. Og så rummer de en del af løsningen på en af samfundets helt store udfordringer, nemlig den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Sådan siger Mattias Tesfaye (S), da Børn&Unge møder ham til første interview som børne- og undervisningsminister i den nye SVM-regering.

”Unges trivsel bliver hurtigt til en diskussion på psykologiske præmisser. Den handler om diagnoser, terapi, medicin og sygdomme. Nogle børn har det så skidt, at de skal håndteres i psykiatrien. Men for langt de fleste er det er spørgsmål om, at der er for lidt fællesskab, for lidt pædagogik og for lidt godt børneliv,” siger Mattias Tesfaye og nævner, at kun halvdelen af børn i 4. klasse går i et fritidstilbud.

”Alt for mange fiser direkte hjem fra skole og spiller Playstation. Og jeg hører ikke til dem, der mener, at det er lige så godt at mødes online som at være til mooncar-løb, spille backgammon, bage boller i klubben eller være på musikværkstedet,” siger han.

Minister har kun kradset i overfladen

Mattias Tesfaye har med egne ord kun nået at ’kradse i overfladen’ i sit nye ministerområde. Han har haft de første drøftelser med BUPL, Ungdomsringen, forvaltningschefer og Kommunernes Landsforening og har prøvet at danne sig et overblik over den pædagogiske forskning.

Det er med det forbehold, at han sætter ord på, hvad en stærk fritidspædagogik efter hans mening kræver:

”Det forudsætter, at der er nok uddannet personale, der har nogle ordentlige arbejdsforhold. Og at der også er en både forskningsmæssig og politisk interesse for almen fritidspædagogik, som har til hensigt at sikre et godt børne- og ungeliv, hvor man trives og lærer at blive en del af et fællesskab. Det vil jeg gerne prioritere,” siger ministeren.

”Og det bliver kun vigtigere nu, hvor vi planlægger at give mulighed for at gøre skoledagen lidt kortere. Så øges behovet for, at vi har kvalitet i fritidspædagogikken, og at vi ikke betragter den som en blindtarm, der ligger ved siden af skolen, men som noget, der har værdi i sig selv,” tilføjer han.

Fritiden mangler 2,2 milliarder kroner

Den udmelding tager Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for fritidsområdet, godt imod. Og der er brug for, at fritidsinstitutionerne bliver taget alvorligt og prioriteret i samfundet, mener han.

”Siden 2013 har vi mistet 2,2 milliarder kroner i SFO’er, fritidshjem og klubber. Jeg er enig med ministeren i, at vi i fritiden står med en del af løsningen på trivselskrisen, men hvis der skal etableres gode fællesskaber for børn og unge, er politikerne nødt til at kigge gennemgribende på området,” siger Lars Søgaard Jensen, som glæder sig til samarbejdet med den nye minister.

Pædagog: Jeg har mistet mange dygtige kolleger

I Vesterbro Ungdomsgård i København tager den erfarne klubpædagog Anders Bock også godt imod ordene fra den nye minister. Men Mattias Tesfaye og resten af regeringen står overfor en stor opgave med at rette op på fritidsområdet, mener pædagogen.

”Der er sket så store ændringer siden skolereformen i 2012, hvor politikerne gjorde skoledagen længere og tvang klubber og SFO’er til at åbne senere. Nu vil man så til at rulle skoledagen tilbage, men man glemmer, at mange dygtige pædagoger er holdt op eller har skiftet fag, blandt andet fordi de ikke har kunnet få timer nok eller ikke har haft mulighed for at udføre deres pædagogik i praksis,” siger Anders Bock, som selv har oplevet en voldsom udskiftning i kollegerne i de seneste år.

”Det bliver svært at lave godt relationsarbejde, hvis man hele tiden skifter pædagogerne ud. Men børnene har brug for et anker i deres liv, som de kan holde fast i, og som ikke hele tiden flytter sig, ligesom det sker på deres smartphones og sociale medier,” siger Anders Bock.

BUPL: Giv fritidstilbud ret til selv at bestemme

Noget af det vigtigste, Mattias Tesfaye skal kigge på, er efter BUPL’s mening, at fritidstilbud ikke skal ligge under skolerne, men være selvstændige institutioner i egen ret, med eget budget og egen ledelse.

”Og så er der den grundlæggende forudsætning, at forældre skal have råd til at sende deres børn i institution. Vi er lige nu udfordret af, at mange melder deres børn ud, og så er det ofte bare hjem bag skærmen. Det er meget problematisk i forhold til børn og unges trivsel, og det må politikerne gøre noget ved,” mener Lars Søgaard Jensen.

Se BUPL’s udspil på fritidsområdet

Læs et længere interview med børne- og undervisningsministeren i Børn&Unge nr. 2/2023.