Ny forskning viser ’ret store’ negative konsekvenser ved hjemmepasning

Er det bedst for små børn at gå i daginstitution eller at være hjemme med mor eller far i de første leveår? Det spørgsmål stiller nogle pædagoger og forældre jævnligt sig selv og hinanden i disse år, hvor debatten om besparelser, dårlige normeringer, pædagogmangel og brandslukning i daginstitutionerne fylder. 

Et nyt studie fra Finland, hvor hjemmepasning er langt mere udbredt end i Danmark, kan nu bidrage med nye indsigter i spørgsmålet. Holder de finske forskeres resultater vand, kan både pædagoger og forældrene til det store flertal af danske børn, der har deres hverdag i vuggestuer og børnehaver, ånde lettet op. 

”I Finland er mange forældre bange for at sende deres børn i daginstitution, men vores resultater viser, at det ikke påvirker børn negativt, tværtimod. Vores studie viser, at Finlands nuværende politik om tilskud til pasning af egne børn har ret store negative effekter for både mødre og børn,” siger Tuomas Kosonen, der er økonom og professor ved VATT Institute for Economic Research i Helsinki. 

Han er en af tre forskere bag studiet, hvis resultater er i publiceret i den endnu ikke fagfællebedømte artikel ’Paying Moms to Stay Home: Short and Long Run Effects on Parents and Children’.

Forskere om den finske model: ”skadeligt for både mødre og børn”

Finland adskiller sig markant fra de andre nordiske lande som det land, hvor færrest små børn har en hverdag i en daginstitution. Siden 1980’erne har man som forælder her kunnet få en betydelig økonomisk kompensation til at passe egne børn hjemme, fra barslen ophører, til barnet fylder tre år. Det betyder, at langt færre finske børn går i daginstitution. 

80 procent af de finske familier benytter sig af muligheden for kompensation udover barslen, og i over 90 procent af tilfældene er det kvinderne, der bliver hjemme, forklarer Tuomas Kosonen. Men den finske støtte til hjemmepasning har været ’skadelig for både mødre og børn’, konkluderer forskerne. Det rammer på tværs af sociale skel og gælder både familier med lav og høj uddannelse og indkomst, ifølge studiet.

Hjemmepasning går hårdt ud over mødre: oftere arbejdsløse og tjener mindre

For det første går det finske system hårdt ud over mødrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed deres indkomst, når de bliver hjemme med børnene.

”Tilskuddet til hjemmepasning har selvfølgelig den umiddelbare effekt, at kvinderne er uden arbejde, mens de tager sig af deres børn. Men det påvirker også kvindernes karrierevalg negativt på længere sigt. De kvinder, der har gået hjemme med børn, er oftere arbejdsløse og tjener mindre, også efter at tilskuddet til hjemmepasning er ophørt,” siger Tuomas Kosonen.

Hjemmepassede børn: Færre i uddannelse og flere kriminelle

Ifølge det finske studie har hjemmepasningen også en række negative konsekvenser for børnene. På den korte bane har forskerne fundet, at børn, der er blevet passet hjemme, havde gennemsnitligt flere fejl i kognitive test ved det obligatoriske helbredstjek ved 4-5-årsalderen – også når man korrigerer for andre faktorer, der kunne have betydning.

”Vi fortolker det sådan, at et øget tilskud til hjemmepasning har en negativ effekt på barnets udvikling,” siger Tuomas Kosonen og forklarer, at hjemmepasning også ser ud til at have konsekvenser for barnet langt senere i livet. 

”På længere sigt ser vi, at børnene fra kommuner med højere tilskud oftere begår og bliver dømt for kriminalitet, når de er mellem 15 og 18 år. Vi finder også, at de oftere fravælger en gymnasial uddannelse og i stedet tager en erhvervsuddannelse eller ingen uddannelse,” siger han.

I tråd med det, vi ved: der er positive effekter ved dagtilbud

Seniorforsker fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Jens Dietrichson har læst det finske studie, og vurderer, at det er både ’godt’ og ’meget ambitiøst’. Ifølge ham er resultaterne i tråd med det, vi ellers ved fra forskningen om daginstitutioners betydning for børn. Han står bag den seneste forskningsoversigt fra VIVE om de langsigtede konsekvenser for børn af at have gået i dagtilbud.

”Størstedelen af studierne finder positive effekter for børn ved at gå i daginstitution,” siger Jens Dietrichson og forklarer, at et problem ved at måle på effekten af daginstitutioner langt frem i tiden er, at daginstitutionerne var anderledes engang, end de er i dag. 

”Men vores konklusion var, at hvis dagtilbuddet er af tilstrækkelig god kvalitet, har det typisk positive effekter. Det finske studie peger på det samme,” siger han.

Daginstitutionen er en ’afsindig vigtig arena’ 

Når forskning gang på gang viser, at det er godt for børn at gå i daginstitution, handler det først og fremmest om, at her får børn et møde med andre børn. Det vurderer Annegrethe Ahrenkiel, leder af Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet.

”Forskningen siger, det er godt at gå i daginstitution, men den siger også, at det skal være daginstitutioner af høj kvalitet. Hvis jeg skal se på kvalitet fra et børneperspektiv, handler det om, at der er pædagoger til rådighed for at hjælpe, når relationerne med de andre børn bliver svære,” siger hun.

”Men der er ingen tvivl om, at hvis børnene er trygge nok og får deres basale behov opfyldt, er daginstitutionen en afsindig vigtig arena for udvikling af børns sociale kompetencer.”

Resultaterne kan bruges i Danmark

Men kan de finske fund generaliseres til også at gælde andre lande som eksempelvis Danmark? Ja, mener forskeren bag, Tuomas Kosonen.

”Man skal være meget varsom, men jeg mener, at vores resultater kan bruges i andre nordiske lande. En vigtig faktor er kvaliteten af daginstitutionerne, og vores resultater kan generaliseres til andre nordiske lande som Danmark, netop fordi kvaliteten af daginstitutionerne er – i hvert fald hvis man sammenligner med lande udenfor Norden – ret ens.” 

Andre store positive effekter ved hjemmepasning usandsynlige

Kan der være positive effekter af hjemmepasning for børnenes trivsel, som jeres studie ikke fanger? 
”Det er altid muligt, at børn oplever stress eller andre negative faktorer ved at gå i daginstitution. Vi havde for eksempel ikke et mål af stress i vores data. Men da de faktorer, som vi var i stand til at undersøge, alle viser enten ingen eller negative effekter ved hjemmepasning, når barnet er et år, er det ret usandsynligt, at der kan være andre meget store positive effekter ved hjemmepasning,” siger Tuomas Kosonen.