Nu kommer lov om minimumsnormeringer: Alle børn skal mærke bedre normeringer, mener BUPL

Historiens vingesus kunne høres på Christiansborg tirsdag den 23. november. Endelig er loven om minimumsnormeringer færdige med de indledende strækøvelser og klar til at blive til virkelighed. Folketinget førstebehandlede nemlig loven om minimumsnormeringer.

”Det er en god dag,” konstaterede Socialdemokratiets børneordfører Jens Joel, da lovforslaget blev behandlet i Folketinget.

For endelig kan de tusindvis af bekymrede forældre, børn, pædagoger og andre, der har demonstrereret, protesterer og råbt op i bekymring for forholdene i de danske daginstitutioner se frem til, at årtiers forringelser af normeringerne nu stopper. Loven skal efter planen træde i kraft 1. januar 2022, mens minimumsnormeringerne først skal være på plads i 2024. Fuldt implementeret koster minimumsnormeringer 1,8 milliarder kroner.

BUPL’s formand Elisa Rimpler er rigtig glad for, at en lov om minimumsnormeringer nu bliver en realitet.

”Det er et historisk skridt, og politikerne skal have ros for det store mod, de viser. På trods af alle de forhindringer, der har været, sørger de for, at der nu kommer en prop i besparelserne, og vi får lagt en bund, så man ikke kan bruge børneområdet som spareobjekt. Det er en landvinding uden lige,” fastslår hun og understreger:

”Og det er starten på den genopretning, som børnene fortjener.”

Læs også historien om minimumsnormeringer

Sådan bliver loven

Det gode: Loven siger, at vuggestuer skal have en normering på mindst en pædagogisk personale til tre børn. I børnehaver skal normeringen være en pædagogisk personale til seks børn.

Også godt: Sociale normeringer tæller ikke med i minimumsnormeringerne.

Mere godt: Børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, skal stadig have normering, som gik de i vuggestue, indtil de er fyldt tre år.

Det knap så gode: Minimumsnormeringer i daginstitutioner skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunens daginstitutioner. Det betyder, at der ikke nødvendigvis bliver minimumsnormeringer i den enkelte institution. Når det er et gennemsnit, kan man som pædagog desværre fortsat se frem til dage, hvor der er alt for mange børn til alt for få pædagoger.

Heller ikke så godt: Lederne kommer til at tælle med i normeringen. 85 procent af en leders arbejdstid skal tælle med i normeringerne, uanset hvor meget tid der reelt skal bruges på ledelse i den enkelte institution.

BUPL: Lederne burde ikke tælle med

Det ærgrer Elisa Rimpler, at lederne kommer til at tælle med i normeringerne.

”Vi ønsker, at lederne holdes uden for. Det er langt fra virkeligheden at tælle dem med. Lederne har mange opgaver, der foregår bag en computerskærm, og de bruger tid på strategiske møder på forvaltningen. Derfor er vi nødt til at arbejde hårdt for, at vi nu får en virkelighedsnær opgørelse af normeringerne. Det er vigtigt, at vi skaber gennemsigtighed, så forældre og borgere kan se, hvad man får for pengene.”

Normeringstal kan give falske forhåbninger

En ny beregning af normeringerne hos Børne- og Undervisningsministeriet (se beregningen her), hvor der er taget højde for, at børn under tre år skal have vuggestuenormering, viser, at 66 kommuner allerede nu lever op til kravet om en voksen til tre børn i vuggestue, og 47 kommuner lever op til kravet om en voksen til seks børn i børnehave. Mange kommuner er samtidig snublende tæt på at leve op til kravene.

Ministeriets opgørelse er dog stærkt inficeret af coronanormeringer, for i 2019 var det kun 31 kommuner, der levede op til kravene i vuggestue – og 16 kommuner for børnehavernes vedkommende.

Normeringsopgørelserne kan give falske forhåbninger, advarer Elisa Rimpler:

”For minimumsnormeringer er lige nøjagtig et minimum. Det er ikke et mål i sig selv. Derfra har politikerne i kommunerne et kæmpestort ansvar for at sikre, at alle børnene kan mærke bedre normeringer, og at vi når hen til, at man også i virkeligheden kan være 1:3 og 1:6, for det har alle børn brug for,” understreger Elisa Rimpler.

Pædagoger vil have minimumsnormeringer i hverdagen

Skulle minimumsnormeringerne i praksis rykke helt ud på stuerne, ville det faktisk matche pædagogernes ønske til normeringer, viser rapporten ’Et kritisk blik på normeringens problematik’ fra juni 2021, hvor forskerne har været ude i seks institutionerne for at se, hvordan normeringerne i virkeligheden ser ud. Her bliver pædagogerne også spurgt til den ideelle normering, som ’i forbavsende grad’, som det hedder i rapporten, svarer til minimumsnormeringerne - altså ikke forstået som et årligt gennemsnit, men som en realitet i hverdagen.

Søs Bayer, lektor ved Center for Daginstitutionsforskning på RUC og en af forfatterne til rapporten, forklarer, hvad der ligger i pædagogernes normeringsdrømme:

”Drømmescenariet er, at man i vuggestuen er en voksen om tre børn, og en til omkring seks børn i børnehaven, som man har en særlig nær relation til, og hvor børnene har en særlig nær relation til hinanden. Men det kan ikke ses uafhængigt af konteksten. Det handler om at kunne realisere de tætte, nære relationer og sikre børnenes medbestemmelse og bruge den pædagogiske dømmekraft til at sikre det, som gruppen af børn brug for i dag.”

Lige netop hverdagsnormeringerne skal folketingspolitikerne også kigge nærmere på. I 2023 skal partierne bag loven om minimumsnormeringer, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, vurdere, om det er muligt og hensigtsmæssigt at indføre minimumsnormeringer på institutionsniveau.