Gennemsyret af fejl: Så skæve er KL’s påstande om normerings-bureaukrati

’Loven om minimumsnormeringer belaster landets kommuner med bureaukrati, som svarer til 84 årsværk.’

Sådan lød budskabet fra KL på forsiden af avisen Politiken 6. maj i år. KL’s påstande blev fremsat på baggrund af en analyserapport, hvor afgørende afsnit var blevet slettet.

De afsnit, som var blevet fjernet fra rapporten inden den blev sendt til Politiken, understreger at det anslåede tidsforbrug kun gælder for år 2023, og at kommunerne ikke fremover kan forventes at skulle bruge nævneværdig tid på administration af loven om minimumsnormeringer.

Børn&Unge kan dog dokumentere, at KL’s mørklægning af de afgørende forbehold i rapporten langt fra er det eneste problem ved analysen.

Næsten halvdelen af kommunernes påståede tidsforbrug bunder nemlig i deciderede fejl. Og de øvrige vurderinger af tidsforbrug hviler på et særdeles usikkert grundlag.

Et hurtigt tjek: Fejl i analysen fordobler påstået bureaukrati

Det er konsulentvirksomheden Implement Consulting, der har lavet analysen for KL på baggrund af et spørgeskema sendt til fem kommuner: Esbjerg, Kalundborg, Kolding, Varde og Aarhus.

Og i et mailsvar til Børn&Unge understreger kontorchef i KL’s Økonomiske Sekretariat Jane Møller Pedersen: ’Vi har tiltro til analysedesignet og til, at der i analysen er foretaget en grundig indsamling og validering af data.’

Et hurtigt tjek foretaget af Børn&Unge viser dog, at næsten 40 procent af de fem kommuners samlede tidsforbrug i analysen skyldes en decideret fejl i en af kommunernes indberetninger:

Esbjerg Kommune har indberettet knap 2.900 arbejdstimer brugt på at udvikle en ny datamodel. Men dette arbejde har intet at gøre med loven om minimumsnormeringer, og det er en fejl, at timerne er blevet indberettet i analysen. Det oplyser René Nielsen, direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune. 

De omtalte timer er i stedet brugt på at udvikle en ny tildelingsmodel for kommunens daginstitutioner.

Børn&Unges research viser samlet, at omkring halvdelen af det påståede tidsforbrug i analysen bunder i deciderede fejl. Desuden er der en række bevidste valg i analysens metode, som er skader gennemsigtigheden og giver usikkerhed om, hvorvidt resultatet er retvisende (se boks nederst).

Mystik om bureaukrati i dagtilbud: Ingen i kommunen ved noget

Siden analyserapporten lå klar i marts, har KL gentagne gange fremsat påstande om, at administration af loven om minimumsnormeringer tager betydelig tid for de ansatte i landets dagtilbud.

Disse påstande har Børn&Unge også undersøgt. Samlet står Esbjerg og Kolding for 97 procent af den tid, som ansatte og ledere på dagtilbudsområdet ifølge de fem kommuners indberetninger skulle have brugt på administration af minimumsnormeringer i 2023.

Men i ingen i Esbjerg Kommune kan redegøre for, hvorfor kommunen har indberettet så stort et tidsforbrug. Esbjerg Kommunes tidsestimater i analysen er nemlig lavet af økonomikonsulenter, som alle sammen har forladt kommunen i forbindelse med en større omstrukturering, siden analysen blev lavet.

Områdeledere om påstået tidsforbrug: Vi er ikke blevet spurgt

Tilsyneladende har ingen i Esbjerg Kommune i øjeblikket viden om, hvordan de nu forhenværende økonomikonsulenter er kommet frem til, at kommunens pædagogfaglige områdeledere i 2023 skulle have brugt tre timer om ugen, 52 uger om året på at administrere minimumsnormeringer.

Heller ikke områdelederne selv. Børn&Unge har været i kontakt med dem alle, og ingen af dem kan huske, at de skulle være blevet spurgt. Desuden har de svært ved at genkende, at deres tidsforbrug skulle have været i nærheden af det timetal, som økonomikonsulenterne har indberettet i analysen.

Denne indberetning alene står for næsten halvdelen af den tid, de fem kommuner i analysen samlet vurderer, at ansatte og ledere i dagtilbud skulle have brugt på administration af loven om minimumsnormeringer i 2023.

Kommunes vurdering: Hver eneste ansatte har brugt en time på bureaukrati

Kolding er den kommune i analysen, som har indberettet det største tidsforbrug på administration af loven om minimumsnormeringer blandt ansatte og ledere i dagtilbud.

I indberetningen i analysen har Kolding Kommune anslået, at hver eneste pædagogiske medarbejder i kommunens daginstitutioner har brugt en times arbejdstid på administration af minimumsnormeringer i 2023. Den vurdering bliver i KL-analysen omdannet til adskillige årsværks bureaukrati på landsplan.

Kolding Kommunes vurdering er bemærkelsesværdig, fordi Kolding er den eneste af de fem medvirkende kommuner, som mener, at pædagoger uden ledelsesansvar skulle have brugt nævneværdig tid på administration af loven.

Skeptiske pædagoger: Svært at genkende enormt tidsforbrug

Til Børn&Unge oplyser Kolding Kommune, at langt hovedparten af kommunens indberettede tidsforbrug bunder i en vurdering af, at spørgsmål og drøftelser mellem ledere og medarbejdere samt mellem forældre og medarbejdere har fyldt meget i 2023.

”Diskussioner og misforståelser blev ved at køre i ring, og på den baggrund lavede vi på et ledermøde en grundig gennemgang af regler, lokal tildeling med mere. Vi anbefalede lederne, at de efterfølgende gennemgik det samme for medarbejderne med henblik på at stoppe for alle misforståelser og fejlfortolkninger,” fortæller Merete Lund Westergaard, børnechef i Kolding Kommune.

Kommunens store indberettede tidsforbrug undrer dog Lasse Birkelund, faglig sekretær i BUPL Sydjylland:

”De ledere og tillidsrepræsentanter, jeg har talt med, har svært ved at genkende det tidsforbrug, Kolding Kommune har indberettet. I det hele taget synes jeg, det er absurd, at grundlaget for KL’s angreb på loven om minimumsnormeringer i så høj grad ser ud til at hvile på én kommunes ret høje vurdering af tidsforbrug på nogle diskussioner, som ikke umiddelbart har taget nævneværdigt tid i de øvrige kommuner,” siger han.

Læs også: KL fik amputeret minimumsnormeringer på falsk grundlag