Ledernes klare svar: Sådan kan I styrke vores psykiske arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø halter for hver fjerde pædagogfaglige leder, og det kan have store konsekvenser, viser ny undersøgelse. Både ledere med godt og dårligt psykisk arbejdsmiljø har klare bud på, hvordan vilkårene kan forbedres, og de bud er særdeles fornuftige, mener arbejdsmiljøforsker.
Dialogbillede

De fleste af landets pædagogfaglige ledere vurderer, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø, og kun få mener, at de har et decideret dårligt psykisk arbejdsmiljø. Til gengæld er der forholdsvist stor enighed blandt ledere både med godt og dårligt psykisk arbejdsmiljø om, hvad der skal til for at styrke arbejdsmiljøet: 
Bedre tid til pædagogfaglig ledelse og færre nye projekter og dokumentationskrav.

Det viser BUPL’s vilkårsundersøgelse fra september 2022, hvor omkring 2.000 pædagogfaglige ledere i daginstitutioner og på skole-fritidsområdet har svaret (se boks med resultater nederst).

Næsten to ud af tre ledere har et godt psykisk arbejdsmiljø

I vilkårsundersøgelsen er de pædagogfaglige ledere blevet bedt om at give deres psykiske arbejdsmiljø karakter på en skal fra 0 (dårligst) til 10 (bedst).

63 procent af lederne giver deres psykiske arbejdsmiljø en karakter mellem 7-10.

”Jeg er leder af en institution med et godt psykisk arbejdsmiljø og et engageret personale. jeg har en god leder, der giver en stor frihed i opgaveudførelsen,” fortæller en dagtilbudsleder, som har givet sit psykiske arbejdsmiljø karakteren 10. 

Gennemsnitligt giver lederne deres psykiske arbejdsmiljø 6,7 ud af 10.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø: 8 ud af 10 overvejer at sige op

Men 25 procent af de pædagogfaglige ledere giver deres psykiske arbejdsmiljø karakteren mellem 0-5.

Flere af dem om alvorlige konsekvenser ved det pressede psykiske arbejdsmiljø. 

”Der er for lidt tid til fagfaglig ledelse. Ansvarsområderne er for mange og svære at løse kreativt, da vi er bundet økonomisk. Presset er stort, og kompetente medarbejdere er svære at finde og holde på,” fortæller en leder af en kommunal daginstitution, som har givet sit psykiske arbejdsmiljø karakteren 2.

En kommunal daginstitutionsleder, som har givet sit psykiske arbejdsmiljø karakteren 3, skriver:

”Arbejdsmiljøet er påvirket af for meget kontrol, umyndiggørelse, meningstab på grund af styreformen og generelt manglende ressourcer.”

81 procent af lederne med et dårligt psykisk arbejdsmiljø (0-3) overvejer at stoppe som leder. Det gælder kun 13 procent af lederne med at godt psykisk arbejdsmiljø (7-10).

Arbejdsmiljøforsker: Vigtigt med fokus på presset minoritet

Jesper Kristiansen, cand.scient., ph.d. og seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) ser positivt på, at et stort flertal af de pædagogfaglige ledere vurderer, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø.

Men han advarer mod at tro, at det mindsker behovet for at holde fokus på det psykiske arbejdsmiljø. 

”Undersøgelsens resultat kan dække over stor variation, og man skal passe på med at sige, at fordi en stor del af de pædagogfaglige ledere har et godt psykisk arbejdsmiljø, så behøver vi ikke være opmærksomme på det psykiske arbejdsmiljø som en udfordring længere,” siger arbejdsmiljøforskeren.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan nemlig have store konsekvenser både for ledernes egen trivsel og for medarbejdernes trivsel.

”Det kan ramme medarbejderne og påvirke deres trivsel negativt, hvis en leder eksempelvis er meget stresset,” siger Jesper Kristiansen, som blandt andet har forsket i risikofaktorer for og forebyggelsesindsatser mod arbejdsrelateret stress.

Positivt: Vi ved, hvordan vi skaber mere tid til kerneopgaven

Omkring seks ud af ti pædagogfaglige ledere peger på, at bedre tid til pædagogfaglig ledelse samt begrænsning af nye projekter og dokumentationskrav kan forbedre deres psykiske arbejdsmiljø.

Det gælder både pædagogfaglige ledere med et godt og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og det er både forståeligt og fornuftigt, at så mange ledere efterspørger mere tid til kerneopgaven, vurderer Jesper Kristiansen fra NFA:

”Der er generelt stor viden om, at det er vigtigt for det psykosociale arbejdsmiljø, hvis man oplever at have tid til kerneopgaven. Samtidig er det muligt at lave indsatser for at skabe forbedringer på netop det område. Så det er en god ide at se på, hvordan man kan skabe mere tid til ledernes kerneopgave,” siger arbejdsmiljøforskeren.

Leder: Stop alle de handleplaner

Undersøgelsen viser, at ledere med et dårligt psykisk arbejdsmiljø i højere grad end gennemsnittet efterspørger færre nye projekter og dokumentationskrav samt mulighed for have en pædagog med souschef-funktion.

”Stop alle de handleplaner og fokuspunkter. Jeg har ca. 12-13 ledelseshandleplaner og mål UDEFRA om året. Det er helt tosset,” skriver en kommunal daginstitutionsleder, som giver sit psykiske arbejdsmiljø karakteren 2 ud af 10.

Omvendt efterspørger lederne med et godt psykisk arbejdsmiljø i højere grad mulighed for efteruddannelse i pædagogfaglig ledelse.

Denne tendens overrasker ikke Jesper Kristiansen fra NFA.

”Hvis man føler sig presset, så er ens største behov, at man får det pres væk. Hvis man ikke føler sig presset, har man til gengæld mere overskud til at tænke over udviklingsmuligheder og efteruddannelse. Så det er forventeligt,” siger han.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.