Kommunernes grænser er nået: Vi har ikke plads til flere børn

Kommunerne er presset til det yderste. Der er ikke medarbejdere og fysisk plads til at tage imod alle børn i dagtilbud og skoler. I hvert fald ikke, når de skal efterleve de retningslinjer, sundhedsmyndighederne udformede, da daginstitutionerne skulle åbne igen. Sådan lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL).

Kommunerne er hårdt pressede på at overholde de fysiske rammer som kvadratmeter pr. barn, små faste børnegrupper og afstandskrav. Men den største udfordring er mangel på personale, siger Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg og til daglig borgmester i Herlev.

»På fysikken er vi allerede i gang med at finde plads der, hvor det er muligt. Der kan man være kreativ på mange måder, men vi har også store udfordringer på personaledelen. Vi har ikke flere medarbejdere. Vi skal have medarbejdere i skolen, hvor klasserne deles op i to-tre hold, og der skal personale på alle hold. I daginstitutionerne skal der arbejdes i små grupper, og det betyder, at der skal bruges mange medarbejdere. Selvom vi kan skabe flere lokaler og kvadratmeter, så er der en grænse for, hvor mange medarbejdere vi kan sprede ud,« siger han.

Flere kommuner er begyndt at ansætte medarbejdere, som skal tage del i det pædagogiske arbejde eller varetage rengøringsopgaver.

Men det er ikke nok, siger Thomas Gyldal Petersen.

»Alle medarbejdere bliver trukket ind. Men vi har også medarbejdere, som er syge og ikke kan gå på arbejde i disse tider, så vi er meget sårbare lige nu. På medarbejdersiden er vi der, hvor vi ikke har flere ressourcer at trække af,« siger han.

Ikke plads til alle

På nuværende tidspunkt er omkring halvdelen af landets børn mødt op i deres dagtilbud, men Thomas Gyldal Petersen forventer, at pasningsbehovet vil stige til cirka 80 procent i løbet af denne og næste uge.

Det kan kommunerne ikke håndtere. Derfor har de fået grønt lys til at prioritere, hvilke børn der har ret til at komme i institution og skole, ligesom under nødpasning. Det vil sige, at forældre, der varetager kritiske samfundsfunktioner – for eksempel læger, sygeplejersker, plejepersonale og pædagoger – børnefamilier uden andre pasningsbehov og børn i udsatte positioner har førsteprioritet.

Det er en udfordring, at mange institutioner og skoler har svært ved at tage alle de børn ind, der har behov for et pasningstilbud, erkender børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

»Det er så vigtigt, at vi får gentaget forventningsafstemningen med forældrene: Vi står midt i en global pandemi. Når vi siger, at hverdagen ikke bliver som før corona, så kan man ikke være sikker på, at forholdene på ens daginstitution er de samme som inden,« siger hun.

Minister: Pædagogerne knokler

Der er mange måder at gribe det an på, når institutionerne skal leve op til afstandskrav og kvadratmeterkrav, understreger børne- og undervisningsministeren.

»Kommunerne og det pædagogiske personale knokler en vis del ud af bukserne for at finde kreative løsninger på, at forældrene kan få deres børn i institution så meget tid som muligt under de bedst tænkelige forhold. Men det er en rigtig svær opgave, og derfor skal forældrene have meget stor tålmodighed,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Forældrenes tålmodighed skal inkludere det pædagogiske personale.

»Det er vigtigt, at vi ikke lader den enkelte pædagog eller pædagogiske leder være den, der skal stå og forklare, hvorfor man ikke nødvendigvis har præcis det samme tilbud, som man havde før corona-krisen. Det er jo ikke deres ’skyld’, at det er på den måde. Vi bliver nødt til at forstå, at det er en global pandemi, og der er det vigtigt, at vi viser meget stor grad af hensyn til hinanden og også har forståelse for, at der knokles på med en genåbning, som pædagogerne har haft meget kort tid til at levere på,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.