Kommuner har fået milliardbeløb til flere pædagoger: Men flere af dem vil ikke bruge pengene

Kommunerne har fået 1,7 milliarder kroner til mere personale og lavere forældrebetaling i dagtilbud. En række kommuner tøver dog med at bruge pengene. Det giver risiko for, at et stort beløb ender med slet ikke at gå til børnene.
Merindskrivninger
En lang række daginstitutionsbørn risikerer at gå glip af de ekstra pædagoger, som Folketingets 'børnepakke' ellers havde stillet i udsigt. Flere kommuner vil nemlig ikke bruge pengene endnu. Det viser en kortlægning fra BUPL.

Beskeden til kommunerne var klar, da Folketinget i efteråret 2025 afsatte 1,7 milliarder kroner på finansloven for 2026 til den såkaldte ’børnepakke:’

Kommunerne skulle bruge pengene til at ansætte mere personale i daginstitutionerne samt til at gøre en daginstitutionsplads billigere for forældrene.

Men en stor del af pengene risikerer slet ikke at blive brugt til det formål, Folketinget havde i sinde. Det viser en kortlægning lavet af BUPL:

  • Blandt andet er byrådene i 21 kommuner endnu ikke færdige med den politiske proces om, hvordan pengene skal bruges.
  • I 16 kommuner er byrådene slet ikke gået i gang processen endnu.
  • Desuden har byrådene i 4 kommuner aktivt vedtaget helt at udskyde beslutningerne, til lovgivningen er endeligt på plads.

Se status i samtlige kommuner i danmarkskortet længere nede i artiklen.

Tvivl om lovændring skudt ned: Stort folketingsflertal bakker op

Kommunerne argumenterer blandt andet med, at Børnepakken, som pengene er en del af, ikke er endelig godkendt af Folketinget. Og så længe, vi ikke har en ny regering, sker der ikke mere i den sag.

Børn&Unge har dog tidligere afdækket, at de partier, der fortsat vil bakke op om børnepakkens normeringsforbedringer, udgør et klart flertal i det nyvalgte Folketing.

Og det er ikke en god idé for kommunerne at sidde på hænderne og vente, mener Elisa Rimpler, som er formand for BUPL.

“Kommunerne skal sikre bedre normeringer med flere pædagoger omkring børnene hurtigst muligt, og langt hen ad vejen skal de bare i gang. Men jeg anerkender også, at det er en svær situation, fordi vi venter på at få en ny regering, som endeligt vedtager lovændringen,” siger hun.

Kommunal tøven kan gøre det sværere at leve op til krav

Selvom de 1,7 milliarder kroner til kommunerne er bevilget i år, forventes kommunerne først at leve op til kravene om den bedre normering fra januar 2027.

2026 skal bruges på at indfase ændringerne. Men det tager som bekendt tid at ansætte nyt personale. Så jo længere kommunerne venter, desto vanskeligere kan det blive at leve op til kravene næste år.

BUPL-formand Elisa Rimpler appellerer da også til, at kommunerne allerede nu styrker normeringerne omkring børnene. Hun opfordrer dog samtidig til, at en ny regering får loven stemt igennem i en fart.

“Det er uholdbart, hvis kommunerne er usikre på, om de kan fastansætte pædagoger for de penge, de allerede har fået. De skal ikke være bange for, om de kan beholde pædagogerne på sigt,” siger hun.

Behovet for at handle hurtigt er blandt andet blevet understreget i Frederikssunds Kommune. Her fremgår det af indstillingen til byrådet, at hurtig handling 'giver bedre betingelser for at nå i mål med rekrutteringen,' netop fordi mange kommuner skal rekruttere pædagogisk personale for at opfylde lovgivningen fra 1. januar 2027.

Kommune har udskudt beslutning: Udvalgsformand er ikke nervøs

Favrskov er en af de fire kommuner, hvor byrådet ikke vil bruge pengene før den nye lovgivning er på plads.

Forvaltningen er dog i gang, og sagen har været diskuteret i økonomiudvalget, lyder det fra Lone Boye (A), formand for børne- og skoleudvalget.

Hun er ikke nervøs for, at kommunen ikke når at blive klar til tiden, så børnene i Favrskov må kigge langt efter det ekstra personale.

“Vi er klar til 1. januar. Som mange andre kommuner har vi udfordringer med at rekruttere uddannet personale, så vi har forskellige initiativer på den front – blandt andet uddannelse af merit-pædagoger,” siger udvalgsformanden.

Klart mål i Holbæk: Penge skal bruges på mere personale

I Holbæk Kommune har man grebet det helt anderledes an. Her bruger man i år pengene på det, de var tiltænkt, og målet er at ansætte 16 pædagoger og 11 medhjælpere i løbet af 2026. Det fortæller Sif Thomsen (A), som er formand for børne- og familieudvalget, der behandlede sagen allerede i februar.

“Vi gør det i respekt for intentionen bag finansloven, og så er det en ekstraordinær mulighed for, at vi på samme tid kan hæve kvaliteten og sænke egenbetalingen.” 

Samtidig er det i Holbæk – som i mange andre kommuner – svært at rekruttere pædagoger.

“Vi har brug for tiden til at ansætte personalet og have tid til ordentlig onboarding. Vi håber, at det gør det lettere at rekruttere, når vi på den måde viser, at vi prioriterer området,” siger Sif Thomsen.

Målet om at ansætte 16 pædagoger og 11 medhjælpere afspejler, at Holbæk Kommunen har en ambition om en pædagogandel på 60 procent. 

Datawrapper URL

BUPL: Afgørende med flere pædagoger

Det er helt afgørende, at kommunerne ud over at bruge pengene på bedre normeringer  gør, hvad de kan for, at så mange nyansættelser som muligt bliver pædagoger, understreger Elisa Rimpler.

“Vi har brug for at styrke både normeringen og fagligheden, fordi pædagoger alt for ofte står alene med store børnegrupper uden mulighed for sparring med en pædagogkollega. Det går desværre ud over kvaliteten for børnene,” siger hun.

Selvom lovgivningen og økonomi-aftalen for kommunerne ikke er helt på plads, opfordrer BUPL-formanden kommunerne til at sende pengene ud til institutionerne hurtigst muligt, så de kan sætte gang i de vigtige initiativer, som er afgørende for at styrke fagligheden omkring børnene.

“Det kan ske ved at tilbyde pædagoger at gå op i tid eller ved at sikre bedre tid til forberedelse af det pædagogiske arbejde. Samtidig forventer jeg, at alle kommuner laver en plan for, hvordan de vil merituddanne så mange pædagogmedhjælpere som muligt, så de får bedre mulighed for at øge pædagogandelen de kommende år,” siger Elisa Rimpler.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.