Kommunal nødpasning i små grupper: Skab trygge rammer

Rundt om i landet er kommunerne nu ved at have styr på nødberedskabet, efter statsminister Mette Frederiksen (S) har lukket landets daginstitutioner og skoler i forsøget på at dæmme op for corona-smitten. Det viser Børn&Unges rundringning til 18 kommuner.

Institutioner og skoler skal nemlig tilbyde pasning til børn i alderen 0-9 år, hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige (herunder også pædagoger, der skal arbejde med nødpasning), og til privatansatte, der ikke er sendt hjem. Dog skal begge grupper have forsøgt at finde pasning på anden vis, lyder beskeden fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Pasning i den sædvanlige institution

Nogle kommuner, som for eksempel Thisted Kommune, løser det ved at tilbyde pasning i børnenes sædvanlige institution.

»Hvis det viser sig, at op mod 20-30 børn fra samme daginstitution har behov for pasning, vil vi fordele dem. Lige nu har vi kun 15 børn i daginstitution, så jeg formoder, at flere af vores institutioner er lukkede,« siger Martin Knudsen, chef for dagtilbud, kultur og PPR i Thisted Kommune.

Børnene kommer også i deres sædvanlige institution i Aalborg, hvor man regner med at passe i snit 3-4 børn hvert sted. Nogle institutioner skal kun tage mod et barn.

Andre kommuner samler børnene i større institutioner. Det har man valgt at gøre i Frederikshavn, der holder åbent i sine seks største institutioner.

»Vi har maksimalt 15 børn et sted. Om nødvendigt åbner vi flere institutioner, så vi ikke klumper børnene sammen,« siger centerchef for dagtilbud Gitte Højbjerre.

Skab tryghed

På grund af den usædvanlige situation er mange børn utrygge, netop fordi deres forældre og hele samfundet også er det, påpeger BUPL’s formand Elisa Rimpler:

»Så vi skal skabe så meget tryghed som muligt. Derfor er vores udgangspunkt, at nødpasning helst skal ske i kendte omgivelser hos kendt pædagogisk personale, for ellers bliver det utrygt for børnene. Og det skal vi gøre alt for at undgå,« siger Elisa Rimpler og understreger, at det er svært at få til at gå op med det andet vigtige hensyn: At der ikke er flere pædagoger end nødvendigt på arbejde.

Se, hvordan kommunerne håndterer nødpasningen

Silkeborg
I Silkeborg Kommune er behovet for nødpasning opgjort til 111 børn den første uge og 116 børn den anden uge. Ifølge børne- og Familiechef Jette Stencel har man tilstræbt, at børnene så vidt muligt kan komme til at gå i det børnehus, hvor de går i forvejen.

»Hvor det ikke kan lade sig gøre, kan det eventuelt være i et andet børnehus, der hører under samme daginstitution. Det betyder jo, at det bliver nødpasning i ret så mange børnehuse, og at det bliver nogle små børnegrupper. Men det er jo netop godt, når det handler om at undgå smitte. Og det er jo det, der er det vigtige.«

Tønder
I Tønder Kommune er nødpasningen for de 0-9-årige bredt geografisk godt ud. Der er valgt fem skoler fra de forskellige skoledistrikter, og når det gælder dagtilbud er der på samme måde tænkt i geografisk, så der er pasningsmuligheder over hele kommunen. Her er der nødpasning i såvel Tønder som omegnsbyerne, i alt ni daginstitutioner.

I den sønderjyske kommune har man oplevet en meget stor velvilje til selv at sørge for pasning, fortæller direktør for Børn og Skole Jan Præstholm:

»Torsdag mødte kun 180 elever ud af 2698 op, og dette tal faldt fredag til kun 20. I daginstitutionerne mødte 247 ud af 1297 børn op torsdag, mens der fredag kun kom 56 børn.«
Med denne velvilje til selv at sørge for pasning kan der forventes ret små børnegrupper i de børnehuse, der fra på mandag åbner for nødpasning.

Albertslund
Nødpasning i Albertslund Kommune vil fra på mandag foregå i børnenes egne dagtilbud og SFO’er for at skabe tryghed og genkendelighed for børnene. Denne ordning er desuden med til at undgå mange børn samlet på lidt plads, hvilket kan øge smittespredning.

Kommunikationskonsulent i Albertslund Kommune, Amalie Sletting Thykier, oplyser i en mail til Børn&Unge, at nødpasningsordningen omfatter børn af forældre, der varetager i kritiske funktioner i det offentlige eller børn af en ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejdere. Til spørgsmålet om, hvorvidt pædagogers børn kan passes i nødpasningsordningen, lyder svaret:

»Pædagoger skal som alle andre afsøge andre pasningsmuligheder og lederen forsøger generelt at tage de nødvendige hensyn,« skriver Amalie Sletting Thykier i mailen.

Allerød
I skrivende stund har 23 børn i dagtilbud i Allerød Kommune behov for nødpasning fra på mandag. Børnene bliver ifølge kommunen samlet i en institution, som består af fire afdelinger under samme tag. Her vil børnene blive delt op i mindre grupper for at mindske risikoen for smittespredning. På skoleområdet er der behov for ét tilbud, hvor de forventer 18 børn. Med kort varsel kan kommunen dog tilpasse nødpasningen til forældrenes behov.

Ifølge Rahime Turan, presseansvarlig i Allerød Kommune er det både offentlige og private ansatte, der har mulighed for nødpasning.

»Nødpasningen er for dem, hvis forældre der skal opretholde vitale organer i samfundet. Forældrene skal på arbejde, fordi de er en del af det nødberedskab, der er indenfor det offentlige. Det er også for børn af forældre, der arbejder i private virksomheder, som er indkaldt på arbejde og ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra,« siger hun og slår fast, at pædagogerne, som skal stå for nødpasningen, er nødvendige for at opretholde samfundet, og derfor har deres børn også mulighed for at komme i nødpasning.

Frederiksberg
Frederiksberg Kommune er ved at danne sig et overblik over, hvor mange af kommunens børn der har behov for nødpasning den kommende tid. Men de oplyser, at mellem 10 og 30 procent af børnene i går (torsdag) mødte op i daginstitution.

I en mail til Børn&Unge skriver kommunikationschef i Frederiksberg Kommune, Mark Thorsen, at der organiseres nødpasning i små grupper i hver enkelt dagtilbud for at undgå smittespredning. Pasningsmulighederne omfatter de familier, der arbejder med kritiske samfundsfunktioner eller af andre grunde ikke kan frigøres fra arbejdet. Den vurdering er som udgangspunkt forældrenes.

Det betyder også, at pædagogers børn i nogle tilfælde også kan benytte sig af nødpasning.

’Pædagogers egne børn kan også være omfattet af nødpasningen, hvis barnets forældre indgår i nødberedskabet. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder,’ skriver Mark Thorsen i mailen.

Aarhus
I Aarhus Kommune er der udpeget 77 dagtilbudsafdelinger og 12 SFO-afdelinger til nødpasning. De er fordelt ud over hele kommunen og har i alt plads til omkring 5.000 børn.
Fordelingen er sket ud fra flere kriterier, fortæller Martin Østergaard, direktør for Børn og Unge.

»Vi har prøvet at sprede det ud over hele kommunen, så flest muligt kan blive passet i nærheden af deres eget hjem. 77 institutioner er mange, og det har vi valgt for at sprede mulig smitte ud. Vi vil ikke lave kæmpe institutioner, hvor rigtig mange kan blive smittet, hvis det skulle ske. Derfor holder vi også 77 dagtilbud og 12 SFO'er åbne, uanset om der reelt skulle være behov for mindre,« siger direktøren.

I Aarhus omfatter nødpasningen børn af borgere, som arbejder i kritiske funktioner indenfor sundhedsområdet, ældreplejen, omsorg for socialt udsatte, støttepersonale eller som har et uopsætteligt behov for pasning. Det vil sige, at pædagoger, der selv skal arbejde, kan få passet deres børn.

»Kritiske funktioner er de job, der skal til for, at det her samfund kan fungere. Det er blandt andet pædagogerne i nødpasningen,« siger Martin Østergaard.

Bornholm
På Bornholm er der officielt endnu ingen smittede med corona-virus. Kommunen følger dog stadig retningslinjerne fra regeringen og tager situationen alvorligt. Derfor er kun to skoler og fire dagtilbud åbne på øen fra på mandag. Det oplyser Bornholms Regionskommune til Børn&Unge.

I overvejelserne om, hvem der har lov til nødpasning, henviser kommunen til, at man som forældre tjekker op på alle andre løsninger for pasning først. Det samme gælder pædagogerne, siger Ann Rubæk-Nielsen, der er dagtilbudschef i Bornholms Regionskommune.

»Og hvis man så ikke har andre muligheder, så skal barnet i nødpasning,« siger hun.

Odense
Ifølge dagtilbudschef Mette Hviid Lausten har forældrene i Odense Kommune i høj grad lyttet til statsministerens anbefaling om at få finde anden pasning til børnene. Derfor er behovet for nødpasning relativt lavt. Normalt passes der

10.000 børn dagligt, og af dem har kun 204 behov for nødpasning i hele eller noget af perioden.
»Og det er vi klar med fra mandag morgen. Der kan selvfølgelig opstå yderligere behov undervejs, hvis forældre kaldes akut på job, og så løser vi også det. Men man skal melde det ind til sin daglige leder først, så forvaltningen kan sørge for, at bemandingen følger med,« siger dagtilbudschefen.

De 204 børn fordeler sig med 45 i dagpleje og 159 i vuggestue og børnehave. Der bliver holdt åbent i et børnehus i hvert af de 17 geografiske distrikter, dog med to børnehuse i et af distrikterne. Der er for tiden ingen, der har meldt pasningsbehov i specialbørnehaven Platanhaven, men den kan åbnes, hvis behovet opstår. 192 SFO-børn har behov for pasning, og for dem er seks skoler åbne.
Nogle af børnegrupperne i vuggestuer/børnehaver vil blive ret små, som det ser ud nu, og i et af børnehusene vil der således kun være to børn. Ellers vil antallet af børn pr. børnehus typisk komme til at ligge fra fire-fem børn og op til 14 børn.

I Odense Kommune vil pædagoger med små børn blive forsøgt friholdt for at skulle på arbejde, da de jo skal passe deres egne børn. Hvor det ikke er muligt at friholde dem, er de berettiget til nødpasning på lige fod med andre, der lever op til kriterierne.

København
I Københavns Kommune er der åbne daginstitutioner i alle dele af byen. Her skal forældrene melde ind til barnets institution eller skole, hvis de har brug for nødpasning.

Børnene bliver tilbudt pasning i nærområdet og ikke nødvendigvis i deres ’egen’ institution.

Nødpasning er forbeholdt dem, der ikke har andre muligheder – og det inkluderer også pædagogerne, der passer andres børn i de åbne institutioner. Det oplyser Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune til Børn&Unge.

Køge
I Køge Kommune ringer man rundt til samtlige forælder for at høre, hvem der har behov for nødpasning. Kommunen holder de dagtilbud åbne, der er brug for, og forsøger at sprede børnene. Børnene vil så vidt muligt blive passet, hvor de plejer. Medmindre, der kun er et enkelt barn – som så sendes i en anden institution.

Med hensyn til, hvem der omfattes af nødpasning, følger Køge Kommune Undervisningsministeriets kriterier. Om pædagogerne kan benytte sig af nødpasning, er op til den enkelte institution, fortæller chefkonsulent ved dagtilbudsområdet i Køge Kommune, Birthe Petersen.

»I det enkelte dagtilbud besluttes, hvem af pædagogerne, der skal arbejde, så hvis nogen skal passe deres egne børn, er det jo muligt. Det er en konkret vurdering, der sker i de enkelte institutioner,« siger hun.

Næstved
Næstved Kommune har kontaktet forældrene for at høre om behovet for nødpasning. Derefter har de planlagt, hvilke 12 institutioner, der holdes åbne.

Kommunen har i dialog med det pædagogiske personale og lederne planlagt, hvem der skal på arbejde, og hvordan det skal organiseres. Her har kommunen også vurderet, hvem af pædagogerne, der selv har børn og ikke kan få passet dem andre steder. For hvis pædagoger ikke har andre, der kan passe deres børn, så skal de nødpasses, siger direktøren for dagtilbuds- og skoleområdet, Hanne Dollerup.

»Som udgangspunkt skal de familier, der har brug for nødpasning, have nødpasning. Det omfatter selvfølgelig også pædagogerne. Men vi spørger først det pædagogiske personale, om de har en bedre halvdel, der kan passe barnet, eller om der er andre muligheder,« siger hun.

Slagelse
I Slagelse Kommune varetager 6 institutioner og 3 SFO’er nødpasningen. For at undgå, at for mange børn samles et sted, har kommune valgt institutioner med flere lokationer og flere bygninger, så børnene spredes.

Til spørgsmålet om hvorvidt nødpasning også gælder pædagoger, svarer leder af dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune, Maj-Britt Thy:

»Vi har sagt, at alle, der har brug for nødpasning, får det. Og beredskab er jo også nødpasning. Så hvis vi siger til nogle, at de skal på arbejde, fordi de skal passe vores daginstitutioner, så er det en del af det beredskab, vi har. Så ja, på den måde er pædagogerne inkluderet i det,« siger hun.

Skive
I Skive Kommune skal forældrene henvende sig til deres egen daginstitution eller SFO.

»Af de cirka 4.000 børn, vi har mellem 0 og 9 år, passede vi de 450 i går. Jeg gætter på, at det er halveret i dag, og det er det leje, som vi forventer i de næste par uger,« siger Jan Lund-Andersen, direktør for kultur og familie.

Skive Kommune følger børne- og undervisningsministerens retningslinjer om, at forældre, der varetager kritiske funktioner i det offentlige eller ikke er hjemsendt fra deres private arbejdsplads, kan få passet deres børn.
Det gælder også pædagoger, som arbejder under nødberedskabet.

Frederikshavn
Frederikshavn Kommune holder åbent i sine seks største institutioner, så børnene kan blive fordelt i mindre grupper hvert sted.

»Vi har maksimalt 15 børn et sted, og ikke hver dag. Forældrene kan melde ind fra dag til dag, om de har behov for nødpasning. Om nødvendigt åbner vi flere institutioner, så vi ikke klumper børnene sammen,« siger centerchef for dagtilbud Gitte Højbjerre.

Nødberedskabet er til forældre, som skal arbejde i enten det offentlige eller private, og det omfatter også pædagoger med små børn. I første omgang har kommunen dog sendt dem og gravide pædagoger hjem.

Thisted
I Thisted Kommune skal forældrene skrive til kommunen senest kl. 12, hvis de har behov for nødpasning dagen efter. Det gælder også pædagoger, som har små børn, og som skal på arbejde. To timer senere får forældrene besked om, hvor de kan få pasning, men i praksis vil det være i barnets egen institution.

»Hvis det viser sig, at op mod 20-30 børn fra samme daginstitution har behov for pasning, vil vi fordele dem. Lige nu har vi kun 15 børn i daginstitution, så jeg formoder, at flere af vores institutioner vil være lukkede,« siger Martin Knudsen, chef for dagtilbud, kultur og PPR i Thisted.

Gladsaxe
Gladsaxe Kommune oplyser til Børn&Unge, at nødpasningen på dagtilbudsområdet som udgangspunkt vil foregå i ét børnehus i hver af kommunens områder, men bliver det nødvendigt med flere, så åbnes de. I første omgang drejer det sig om ni institutioner. For at minimere smittefaren normeres med små gruppe, og for at sikre tryghed i børnegruppen, vil der være voksne i nødpasningen fra alle de børnehuse, hvorfra børnene kommer.

'Da vi har fået til opgave at minimere smitterisiko og sikre at vores sundhedsvæsen kan følge med, har vi valgt at samle de meget få børn i nødpasning i enkelte børnehuse, da vi på den måde kan mindske antallet af voksne, der skal på arbejde og dermed bevæge sig rundt. Det gælder pædagogisk personale, rengøring, varelevering m.m.m.,' skriver Ditte Iversen, Souschef for Dagtilbud i Gladsaxe Kommune i en mail.

På baggrund af de seneste dages indmeldinger og ønsker om nødpasning, forventer Gladsaxe Kommune mellem ét og otte børn til nødpasning i hver åben institution.

Alle kommunens skoler tilbyder nødpasning for de børn, der er godkendt til nødpasning af skolelederen.

Aalborg
På mandag dukker 324 ud af normalt 10.000 børn i Aalborg op til nødpasning. De bliver passet i deres sædvanlige institution med i snit 3-4 børn hvert sted. Børne- og familiechef Hans Christian Mariegaard forventer dog, at pasningsbehovet stiger i løbet af ugen, fordi flere forældre kan blive kaldt på arbejde.

»Vi har skilte med kontaktoplysninger til lederen på de cirka 60 institutioner, som holder helt lukket på mandag, så forældrene kan ringe til lederen, der tager hånd om pasningsbehovet. Det betyder meget for børn og forældre, at de kan komme i deres vante institution. Samtidig minimerer vi risikoen for at blive smittet ved at sprede børnene,« siger han.

Forvaltningen har bedt lederne om så vidt muligt at sende pædagoger med børn under 12 år hjem. De samme gælder pædagoger med kroniske lidelser, mens pædagoger fra 60 år er blevet spurgt, hvad de tænker om situationen.

Esbjerg
I Esbjerg Kommune har man valgt at sprede børnene mest muligt. Derfor er der som udgangspunkt nødpasning i alle kommunens institutioner, fortæller direktør for Børn og Kultur, Jørn Henriksen.

»Vi vurderer, at hvis der er meget få børn og få voksne, er risikoen for smittespredning mindre. Derfor holder vi alle institutioner åbne. Der er dog en institution, hvor kun et barn er meldt til. Det kan blive nogle lange dage, så vi overvejer, om enkelte institutioner skal slås sammen,« fortæller han, og tilføjer kommunens ledelse holder beredskabsmøde hver morgen, hvor de vurderer situationen.