Islandsk ekspert: Vi kønsopdeler for at skabe mere ligestilling

I verdens mest ligestillede land har den islandske pædagog og lærer gennem 33 år udviklet og praktiseret en kontroversiel kompenserende pædagogik, Hjalli-modellen, der blandt andet er baseret på at dele drenge og piger i afdelinger hver for sig i både dagtilbud og skoler. 
Her får I Margrét Pálá Ólafsdóttirs argumenter for at opdele børnene efter køn med afsæt i et mål om ligestilling.  

Verden er delt op i kasser 

”Første skridt mod ligestilling er at indrømme, at der er forskel på kønnene. Om forskellen er biologisk eller kulturelt betinget, interesserer mig ikke længere, men børn er ekstremt kønsstereotype. Forskning viser, at babyer er få måneder gamle, når de begynder at dele verden op i to kasser, maskulin og feminin. Det gælder ting, lyde, mennesker, alting. Når de er to år gamle, har de en forståelse af deres eget køn. Måske føler de sig ikke til rette i deres biologiske køn, men så vil de over i den anden kasse." 

"Vi er så bange for at adressere kønsforskelle i de nordiske lande. Vi tror, at vi har ligestilling, og at vi er ens, og derfor er det politisk korrekte, at alle skal lege med hinanden. Men børn kigger på det andet køn, der fungerer som et omvendt spejl: Sådan skal jeg ikke være. De er så optaget af at opfylde deres kønsrolle på den ’rigtige måde,’ at de bliver låst til deres køn. Drenge leger superhelte, og piger leger prinsesser.”

Kønsstereotyper forsvandt 

”Når vi opdeler børnene, kan vi give begge grupper de samme erfaringer og oplevelser, men med forskellig pædagogisk tilgang, alt efter hvad gruppen og det enkelte barn har behov for. En stor overraskelse for mig, da vi startede med at holde kønnene adskilt på to afdelinger, var, at vi ikke længere så en kønsstereotyp opførsel blandt børnene. Ved at fjerne det andet køn og det ’omvendte spejl’ og samtidig fjerne kønsstereotypt legetøj, bøger og sange, begyndte begge grupper gradvis at udvikle nye interesser og adfærd. Pigerne blev mere aktive, kreative, snakkede mere – og nogle blev også lidt ’ulydige’. En rolle, som drengene ellers havde lagt beslag på." 

"For drengene blev rollelegen mere interessant og varieret. De blev mere interesserede i at synge og kommunikere, og de begyndte at drage omsorg for hinanden på en ny måde. Vi kan se, at vores børn har en meget bredere forståelse af, hvad mænd og kvinder kan. Fordi de ikke oplever det andet køn tage monopol på en aktivitet.”

Gode karaktertræk bliver til svagheder 

”Vi kan arbejde bedre med begge køns svagheder, når vi deler børnene op. Drenge har generelt tendens til at være mere larmende, mere selvstændige og modigere. Træner de kun disse individuelle styrker, vil de blive mere ­ekstreme. Gode karaktertræk som mod og selvstændighed bliver til svagheder, når de fører til regelbrud, og når drengene bliver så larmende, at de forstyrrer både piger og mere stille børn." 

"Piger har generelt stærke sociale færdigheder. Fra de er helt små, er de utrolig opmærksomme på andre og på at hjælpe. Men her kan positive kvaliteter også kamme over i det ekstreme. Pigernes svagheder er, at de vil kontrollere andre børn. De græder, når de ikke får deres vilje, i stedet for at sige til og fra. De bagtaler hinanden, hvor drengene ville sparke eller slå.”

Sådan træner vi svaghederne 

”Vi kan arbejde pædagogisk med drengenes svagheder ved at træne dem i sociale færdigheder. Vi arbejder med at gøre dem bedre til at kommunikere, hjælpe hinanden, drage omsorg for hinanden osv. Hvis pigerne kunne se dem, ville de grine ad dem. Men når drengene er alene, er de færdigheder pludselig ikke ’pigede’." 

"Jeg er blevet overrasket over, hvor let det er at disciplinere drengene på en positiv måde, når der ikke er piger til stede. Vi adresserer pigernes svagheder ved at træne dem i at kommunikere bedre om, hvad de vil have, at tage initiativer og mod og evne til at tage deres plads. Vi kalder det kompenserende pædagogisk arbejde at sætte positivt spotlight på det modsatte køns kvaliteter.”