KL og regeringens mørklægning af normeringer: Forstå sagen på 5 minutter

Det vakte opsigt, da regeringen 6. marts efter ønske fra KL forringede aftalen om minimumsnormeringer ved at afskaffe kravet om opgørelser af normeringer på institutionsniveau.

Forringelsen har mødt hård kritik, fordi den vil skade muligheden for at tjekke, om de mange penge, kommunerne får til bedre normeringer, reelt når ud til børnene.

KL’s argumenter for afskaffelsen var, at opgørelserne tog lang tid og kostede for meget personale. Men en analyse, som et KL selv har fået lavet og modtog senest 11. marts, modsiger kommunernes argumenter: I analysen vurderes loven ikke at pålægge kommunerne store administrative byrder i de kommende år.

Her får du et hurtigt overblik over, hvad Børn&Unge via en række aktindsigter har fundet ud af, og hvilket konsekvenser sagen indtil videre har fået:

Hvad gjorde KL med analysen, som modsagde deres argumenter?

I stedet for at tage analysens pointer til sig, bad KL om at få fjernet de afsnit, som modsagde KL’s påstande.

Herefter sendte kilder i KL den mørklagte version af rapporten til Politiken, som omtalte den på avisens forside 6. maj 2024 med overskriften ’Kommuner bruger hundredvis af ansatte på at udmønte beslutninger fra Christiansborg.’

I Politiken-artiklen påstod KL på baggrund af analysen, at loven om minimumsnormeringer belaster landets kommuner med bureaukrati, som svarer til 84 årsværk.

Bruger kommunerne virkelig så meget tid?

Nej, påstandene er særdeles overdrevne, viser Børn&Unges research. Omkring halvdelen af de 84 påståede årsværk bunder i deciderede fejl i analysen. Derudover pumper analysen på en række forskellige punkter det påståede tidsforbrug yderligere op.

Oven i købet understregede den oprindelige analyserapport som nævnt, at 2023 var en spidsbelastningsperiode, og at kommunerne fremover ikke kan forventes at bruge meget tid på opgørelserne.

Læs mere om de afgørende fejl i analysen: Så skæve er KL’s påstande om normerings-bureaukrati 

Hvilke konsekvenser får sagen?

På baggrund af Børn&Unges afsløringer opfordrer partierne Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet regeringen til at droppe aftalen med KL. Det er disse fire partier, der sammen med Socialdemokratiet har vedtaget loven om minimumsnormeringer. 

Desuden har SF og Enhedslisten kaldt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd. Blandt andet for at høre, hvad regeringen vil gøre nu, hvor det viser sig, at KL's argumenter om 'betydelige administrative byrder' ikke ser ud til at have hold i virkeligheden.

”Det er kron-argumentet fra regeringen og KL for at afskaffe opgørelserne, som falder til jorden nu,” siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark om indkaldelsen af ministeren. 

Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted anklager regeringen for at svigte de aftaler, Enhedslisten har været med til at indgå.

”Vil regeringen virkelig løbe fra aftalen på et grundlag, der viser sig at være falsk? Det er dybt problematisk,” siger han.

Hvad siger forældrene?

Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA) kalder det ’vanvittigt,’ at KL er gået i medierne med en mørklagt rapport baseret på en analyse, der indeholder afgørende fejl. 

”Min tillid til KL er brudt. Jeg synes, det er vildt, at de vover at gå til pressen med en så misvisende rapport. Troede de bare, at det aldrig ville blive opdaget? KL er sluppet afsted med at påstå, at opgørelserne tager enormt lang tid og stjæler pædagogernes tid fra børnene, og regeringen har bare købt den påstand,” siger hun.

Hvad siger BUPL?

Spørger man BUPL-formand Elisa Rimpler, så er regeringen gået med til at afskaffe normeringsopgørelserne på et vildledende grundlag: 

”Præmissen for KL’s påstande viser sig at være falsk, og jeg mener, at ministeren på baggrund af de nye oplysninger bør trække opbakningen til KL og fastholde, at opgørelserne skal laves,” siger hun.

Elisa Rimpler påpeger, at den eneste grund til, at offentligheden overhovedet har fået kendskab til den fejlbehæftede analyse, er, at KL gik i pressen med en mørklagt version af den.

”Var det ikke sket, kunne KL fortsat have brugt analysen i det skjulte til at lægge pres på politikere i Folketinget og kommunerne,” siger hun.

Hvor meget tid skal kommunerne reelt bruge på at lave opgørelserne?

Det er svært at give et præcist bud på, hvor lang tid opgørelserne reelt ville tage kommunerne at lave fremover. Det vurderer lektor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab Mogens Jin Pedersen.

”Men baseret på kommunernes tilbagemeldinger og analysens regnemetode kan det formodes at ligge mere på niveau med de to-tre kommuner i analysen, der brugte mindst tid i 2023,” siger han.

Ifølge Børn&Unges beregninger ville kommunernes samlede tidsforbrug i så fald ligge et sted mellem to og syv ’effektive årsværk’ på landsplan. Altså op til 40 gange mindre tid end det, KL’s fremstilling af analysen kan give indtryk af.

Læs hele historien: KL fik amputeret minimumsnormeringer på falsk grundlag

Hvorfor er opgørelserne overhovedet vigtige?

Opgørelserne er blandt andet vigtige, fordi de giver forældre, forskere og politikere mulighed for at holde øje med, om de statslige normeringspenge til kommunerne rent faktisk kommer helt ud til børnene på daginstitutionernes stuer.

”Opgørelser af normeringerne i hver enkelt institution sikrer os forældre et indblik i, hvordan forholdene reelt er i den institution, vi hver dag afleverer vores børn i. Det mindsker usikkerheden og giver ro i maven,” siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA).

Samtidig er opgørelserne afgørende for afstemningen af, hvad man som forældre og forældrebestyrelser kan forvente af sin institution, påpeger hun.

”Det siger sig selv, at en børnehave med en voksen til sytten børn ikke kan løse de samme opgaver som en børnehave med en voksen til seks børn,” siger Signe Nielsen.