Jo mere dagslys, jo roligere børn: ’Kan trigge hjernen ligesom ADHD-medicin’

Når børnehavebørn får meget dagslys i løbet af dagen, er de mindre hyperaktive, viser et studie. Lyset kan trigge hjernen på samme måde som ADHD-medicin, lyder en mulig forklaring. Men vi er stadig langt fra at kunne behandle ADHD med natur, siger forsker, der har forsøgt.

Solen skinner i skrivende stund ned fra en skyfri himmel. Mon ikke mange daginstitutioner benytter det gode vejr til at være udenfor med børnene. Ud over at det er skønt at nyde den første forårssols varmende stråler, er der også andre gode effekter af at være ude. Når børnehavebørn er mere udenfor i dagslys, er de også mere rolige og udviser færre tegn på hyperaktivitet. Det viser resultaterne af et studie fra Norge om sammenhængen mellem dagslys og hyperaktivitet blandt børn mellem tre og seks år. Resultaterne er publiceret i det internationale tidsskrift Journal of Environmental Psychology.

”Vores studie viser, at en højere dosis dagslys i løbet af dagen hænger sammen med mindre hyperaktivitet hos børnene. Dagslyset er der altid, uden at vi tænker så meget over det. Men det har en enorm betydning for mennesker og får ikke den opmærksomhed, det faktisk fortjener,” siger Vidar Ulset, der er hovedforfatter på artiklen og forsker på Universitetet i Oslo.

I studiet fik 48 raske børnehavebørn mellem tre og seks år et armbånd på, der målte hvor meget dagslys og fysisk aktivitet, de fik i løbet af dagen. Børnene bar armbåndet hele døgnet over 14 dage. Før og efter udfyldte deres forældre et såkaldt SDQ-spørgeskema, som er et af de mest udbredte forskningsbaserede værktøjer til at screene og monitorere børn og unges psykiske trivsel. Det måler blandt andet, om børnene har symptomer som hyperaktivitet og uopmærksomhed. Ingen af de undersøgte børn havde diagnosen ADHD.

Trigger hjernen som medicin

Vidar Ulset peger på to mulige mekanismer, der måske kan forklare, hvorfor børnene blev mere rolige, når de havde været eksponeret for mere dagslys.

”En forklaring kan være, at dagslys kan stimulere nogle af de samme ting i hjernen, som ADHD-medicin gør ved at trigge særlige hormoner,” siger forskeren.

Det er hormonerne noradrenalin og kortisol, som forskerne mener, at dagslyset kan have en indvirkning på.

En anden mulig forklaring handler om døgnrytme og søvn.

”Dagslys er den faktor, der har størst betydning for døgnrytmen. Næsten alle, der har diagnosen ADHD, oplever også forstyrrelser af døgnrytmen og søvnmønsteret. Hvis dagslys kan forbedre døgnrytmen, kan det også have positiv indflydelse på ADHD-symptomer, som for eksempel hyperaktivitet,” siger han.

Gælder raske børn

Matt P. Stevenson, Postdoc og forsker, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Frederiksberg Hospital, har siden 2013 interesseret sig for, om naturen kan give nogle af de samme effekter som medicin i behandlingen af ADHD. Han kalder undersøgelsens resultater ’interessante’, men understreger, at der skal flere og stærkere eksperimentelle studier til, før han er overbevist om, at sammenhængen mellem lys og hyperaktivitet holder. Og så hæfter han sig ved, at de undersøgte børn var raske og ikke havde diagnosen ADHD.

”Vi skal være meget forsigtige her, for man kan ikke uden videre overføre en effekt på hyperaktivitet hos raske børn til også at gælde børn, der faktisk har diagnosen ADHD,” siger han.

Sammenlignede natur og medicin

Matt P. Stevenson står også bag det til dato eneste studie, der sammenligner effekten af medicin med effekten af ophold i naturen hos børn med ADHD. Han syntes, det var spændende, hvis virkningen af natur og lys kunne bruges i behandlingen af ADHD.

”Det er en meget fin tanke, men vi er stadig meget langt fra at forstå, hvordan vi kan gøre det. Min undersøgelse viste en tydelig effekt af medicinen og ikke af naturen. Det var ærgerligt,” siger Matt P. Stevenson.

”Jeg vil ikke give forældrene falsk håb om, at noget virker mod ADHD, før vi har meget stærk evidens. Det siger jeg med min forskerhat på. Men spørger du mig uden for arbejdstid, vil jeg sige, at selvfølgelig gør naturen noget godt. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi fanger effekten af det.”

Tag børnene med ud

Forskerne bag det nye studie af dagslysets betydning peger også et behov for fremtidige studier, der kan inkludere både medicinerede og ikke-medicinerede børn med diagnosen ADHD. Hvor meget dagslys de raske børn har brug for at få den positive effekt, kan forsker Vidar Ulset ikke sætte tal på.

”Vi har brug for flere eksperimentelle studier. Men børn er meget sensitive over for dagslys, så det er ikke nødvendigvis kæmpestore mængder, der er brug for,” siger han og opfordrer til, at pædagoger er så meget udendørs som muligt sammen med børnene i løbet af dagen.

”I både Norge og Danmark har vi institutioner som skovbørnehaver, hvor børnene er ude det meste af dagen. Det ville være fedt, hvis flere institutioner fungerede sådan i fremtiden,” siger han og tilføjer, at det nok er mere realistisk at bringe mere dagslys indenfor i institutionerne, hvor de fleste børn tilbringer meget tid.

”Måske skal daginstitutioner have store vinduer, så dagslyset kan komme ind.”

Udeliv gavner også skolegangen

Studiet er en del af et større forskningsprojekt, der er et samarbejde mellem forskere fra Quebec University i Canada, Queensland University i Australien og King's College i Storbritannien. Et tidligere studie, som de samme forskere stod bag, har vist, at børn, der har tilbragt meget tid udendørs i børnehaven har lettere ved at koncentrere sig i skolen, og at den evne varer ved de første år af skolelivet.

Læs også:

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.