Her er svarene på ledernes spørgsmål om trepartsaftalen

En lang række pædagoger og ledere har stillet spørgsmål til BUPL om trepartsaftalen, som for nyligt sikrede pædagoger et varigt lønløft fra år 2026.

Nedenfor kan du læse svarene på de 8 mest stillede spørgsmål om trepartens betydning for lederne.

1. Hvor stor en lønstigning får lederne på baggrund af trepartsaftalen?

Selvom regeringen ikke havde lagt op til, at trepartsaftalen skulle give ledere mere i løn, har forhandlingerne alligevel ført til, at der fra år 2024 og frem afsættes 70 millioner kroner om året til: ”eventuelle utilsigtede konsekvenser forårsaget af nærværende aftale” 

Læs også: Lønløft på vej: Sådan mærker lederne ny trepartsaftale

Dette er midler, som ligger ud over det lønløft, pædagogerne får. Det er dog for tidligt at sige præcist, hvor stor en lønstigning, lederne kan forventes at få. Hvordan de ekstra penge til lederne præcist skal fordeles, bliver nemlig først afgjort ved overenskomstforhandlingerne i 2024.

BUPL vil ved kommende overenskomster stille krav om højere lederløn. Desuden er det vigtigt at huske på, at ledernes løn – ud over de generelle lønstigninger – fastsættes lokalt. På den baggrund kan et løft af pædagogernes løn bruges som afsæt til lokalt at forhandle lønstigninger hjem til lederne.

I øvrigt er der forventning om, at arbejdsgivernes interesse i at fastholde lønforskel mellem ledere og pædagoger kan få lederlønnen til at stige yderligere de kommende år. Det kan du læse mere om her.

2. Er der ikke risiko for, at de ekstra penge bliver ædt op af inflation?

Nej, for den pulje, trepartsaftalen har afsat til lederne vil – ligesom puljen til lønløftet til pædagogerne – følge Finansministeriets såkaldte pris- og lønindeks.

Det betyder – lidt forsimplet sagt – at når inflationen gennem årene fører til generelle løn- og prisstigninger i samfundet, så stiger det afsatte beløb til lederne på baggrund af trepartsaftalen også.

3. Hvilke ledere får del i pengene?

Som nævnt vil det først ved OK24 blive afgjort helt præcist, hvordan de 70 millioner årlige ekstra kroner til lederlønninger skal fordeles.

Men som udgangspunkt vil alle ledere til pædagoger, der får et lønløft, være i betragtning til at få del i midlerne.
Det gælder uanset om lederne arbejder i daginstitution, skole, SFO eller andet. Kravet er dog, at man er ansat på lederoverenskomst.

Også ledere i selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med en kommune, er i betragtning til at få del i midlerne, da pædagogerne i disse institutioner får et lønløft.

4. Hvad med ledere af private institutioner?

Mens pædagogstillinger i selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med en kommune, er omfattet af lønløftet, gælder det ikke pædagogstillinger i private institutioner.

Dermed har ledere i private daginstitutioner heller ikke udsigt til at få del i de ekstra midler.

BUPL har dog tænkt sig at rejse krav om højere løn til privatansatte pædagoger og ledere ved de kommende overenskomstforhandlinger med de private arbejdsgivere.

Samtidig forventer BUPL, at lønløftet til offentligt ansatte pædagoger vil få en afsmittende effekt på de private daginstitutioner, der har overenskomst med BUPL. Det skyldes blandt andet, at det er i de private arbejdsgiveres interesse at kunne tiltrække og fastholde pædagoger og ledere.

5. Hvad med ledere, som er ansat på pædagogoverenskomst, for eksempel souschefer eller afdelingsledere?

Offentligt ansatte mellemledere på pædagogoverenskomsten, heriblandt souschefer og afdelingsledere, er også omfattet af lønløftet. BUPL har lavet regneeksempler, der viser, hvor stort et lønløft, disse pædagoger kan forvente. 

Det betyder, at trepartsaftalen mindsker lønforskellen mellem ledere og eksempelvis souschefer.

Som nævnt tidligere vil BUPL stille krav om højere lederløn ved de kommende overenskomstforhandlinger, og forventningen er, at arbejdsgiverne vil have interesse i at hæve lederlønnen for at fastholde en lønforskel mellem ledere og de pædagoger, der får et lønløft på baggrund af trepartsaftalen.

6. Medfører trepartsaftalen ændringer af ledernes seniordage?

Nej. Trepartsaftalen har medført, at pædagoger - altså ansatte på pædagogoverenskomsten - der er omfattet af lønløftet, får indekseret deres seniordage. Det betyder, at pædagoger født efter 1967 fremover får ret til de fem årlige seniordage 10 år før folkepensionsalderen.

Men lederne – altså ansatte på lederoverenskomsten - er ikke omfattet af denne indeksering, da de som bekendt ikke er omfattet af selve lønløftet i aftalen. 

7. Skal institutionerne selv finansiere den stigende pædagogløn som følge af trepartsaftalen?

Nej, lønløftet finansieres via ekstra penge, der bliver udmøntet af regeringen. Så hverken kommuner eller institutioner skal finansiere lønløftet af egen lomme.

8. Hvad betyder det for lederne, at trepartsaftalen har medført en sammenkædning ved OK24?

Regeringen stillede undervejs i trepartsforhandlingerne krav om en såkaldt ’sammenkædning’ ved fremtidige overenskomstforhandlinger – altså at man fremover kun kunne strejke, hvis et flertal af de offentlige lønmodtagere nedstemte deres overenskomst.

Det afviste fagbevægelsen, og efter forhandlinger er resultatet blevet, at sammenkædningen kun sker i 2024.

Sammenkædningen gælder alle organisationer i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Herunder Lederforeningen i BUPL, selvom lederne som nævnt ikke får del i selve lønløftet, hvilket også gælder en række andre grupper i FH-regi.

Det betyder, at de pædagogfaglige ledere - ligesom pædagogerne - ikke kan gå alene i konflikt ved overenskomstforhandlingerne i 2024, og at det ved OK24 først udløser en konflikt, hvis et samlet flertal på det kommunale og regionale område stemmer nej.

Til gengæld vil arbejdsgiverne så stå med en storkonflikt, hvilket ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler næppe er noget, som arbejdsgiverne ønsker sig.