Her er kravene til din nye overenskomst
Hvordan skal en ny overenskomst for pædagoger og ledere se ud? Det har såvel arbejdsgiverne i KL som BUPL nu givet et bud på.
Allervigtigst for de offentligt ansatte er, at reallønnen stiger. Der er et krav om en fritvalgskonto, så man som offentligt ansatte kan vælge at bruge en del af sin løn på enten løn, pension eller frihed. Arbejdsgiverne møder også et krav om ret til barnets tredje sygedag.
Men i denne søde juletid, hvor ønskelisterne kan være alenlange, er det måske klogt at skrive sig bag øret, at også krav til overenskomstfornyelser kan være lidt af en ønskeliste. Og man får nok aldrig alt, hvad man ønsker sig ved en overenskomstforhandling.
”Vi stiller krav om, hvad vores arbejdskraft skal koste i de kommende år, og så kan arbejdsgiverne sige ’nej tak’ til noget af det. vi stiller krav om. Vi kan jo også sige nej til nogle af deres krav. Når man forhandler, gælder det om at finde ud af, hvad vi kan vi blive enige om,” siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.
Hvis du vil direkte til kravene for de enkelte overenskomster, så gå ned til bunden af artiklen.
BUPL: Vi skal have en reallønsstigning
En overenskomstfornyelse på det offentlige arbejdsmarked er delt op i to trin. Der er de generelle forhandlinger, som for de kommunalt ansatte - herunder også BUPL’s medlemmer - bliver varetaget af Forhandlingsfællesskabet. Her forhandler man på vegne af 32 medlemsorganisationer med til sammen 464.900 medlemmer om de forhold, der skal gælde for ansatte i kommuner og regioner.
Her bliver det vigtigste at finde ud af, hvor meget der er at forhandle om, også kaldet den økonomiske ramme.
Andet trin er organisationernes egne forhandlinger. Her er det afgørende, hvor meget af den økonomiske ramme, der går til organisationernes egne forhandlinger. Hvis de fleste penge bliver brugt på generelle lønstigninger, er der selvsagt ikke så meget at forhandle om mellem KL og organisationerne.
Ved de generelle forhandlinger er lønnen den del af rammen, der traditionelt koster mest. Her er det vigtigste parameter for arbejdsgiverne, at lønstigningen i det offentlige ikke må blive højere end på det private arbejdsmarked.
For lønmodtagerne er lønnen også det vigtigste, men fokus er et lidt andet, påpeger Elisa Rimpler.
”Vi vil have reallønstigning for alle grupper. Vi skal jo kunne købe mere med en ny overenskomst, end vi kunne inden. Det er det, der er det største fokus for os alle sammen.”
Krav om frit valg mellem løn, pension og frihed
Forhandlingsfællesskabet kommer også til at præsentere arbejdsgiverne for et krav om et nybrud i de offentlige overenskomster: lønmodtagere skal have en fritvalgskonto, hvor de selv kan vælge, om de vil have løn, pension eller frihed svarende til to fridage. Det vil svare til en fritvalgskonto på 0,9 procent af den økonomiske ramme.
”Vi vil gerne imødekomme det behov, som mange af vores medlemmer har for at opleve øget fleksibilitet og større indflydelse på sit eget arbejdsliv. Frihed, at vælge selv, det er i hvert fald noget, som rigtig mange godt kunne tænke sig. Men vi kan godt risikere, at det er noget, som KL hælder ned ad brættet. Vi må se, hvor langt vi kan komme,” siger Elisa Rimpler.
Kravet om en fritvalgskonto forudsætter også flere ressourcer:
“Øgede frihedsrettigheder må ikke betyde, at vi skal løbe stærkere, når vi er på arbejde. Derfor bliver det vigtigt for os, at der samtidig er en opnormering helt ude på den enkelte institution." siger hun.
Vi vil have ret til at passe syge børn
De offentligt ansatte stiller også krav om flere rettigheder ved barns sygdom. Forældre skal have ret til, og ikke som nu kun mulighed for, at tage barnets første og anden sygedag. Dertil skal lægges, at det ikke skal tælle som en barnets sygedag, hvis man bliver ringet hjem, ligesom der også bliver rejst krav om ret til barnets tredje sygedag.
Det allervigtigste er, at det bliver en ret at kunne passe sit syge barn, fremhæver Elisa Rimpler.
”Vi har ikke lyst til at betale for en tredje sygedag i forhandlingerne, hvis vi alligevel ikke kan holde første og anden sygedag.”
Samtidig er det også vigtigt for BUPL, at kravet om en ekstra dag til at passe sit syge barn ikke bliver en del af den måske kommende fritvalgskonto. Ved den private overenskomstfornyelse i foråret 2025 blev det netop aftalt, at fritvalg også vil kunne bruges til barnets tredje sygedag.
”Omsorgsarbejdet skal stadigvæk være kollektivt funderet, fordi vi er bekymrede for ligestilling. Vi kan jo allerede i dag se, at kvinder tager tre gange så mange barnets sygedage, som mænd gør. Hvis vi putter barnets tredje sygedag ind i fritvalgskontoen, risikerer vi, at kvinder bruger alle deres lønkroner i puljen på at holde fri, fordi de har hovedansvaret for børnene,” siger Elisa Rimpler.
Vi skal sikre vilkårene for fagligheden
Ud over de generelle forhandlinger skal BUPL og KL også blive enige om overenskomster, der kun skal gælde for pædagoger og ledere. Hvor meget der bliver at forhandle om der, afhænger af, hvor meget af den samlede ramme, der skal gå til organisationernes egne forhandlinger.
BUPL’s egne krav til en ny overenskomst afspejler, at det skal være attraktivt at blive og være pædagog, understreger Elisa Rimpler.
”Det handler om at sikre bedre vilkår for fagligheden. Men når vi kender puljen til organisationsforhandlinger, bliver det op til BUPL’s hovedbestyrelse at prioritere.”
Hvis ellers tidsplanen holder stik, så skulle Forhandlingsfællesskabet og KL gerne lande en aftale for de generelle vilkår i uge 7. BUPL's egne organisationsforhandlinger skal være afsluttet inden udgangen af februar. Så bliver resultaterne sendt til urafstemning, og hvis de ellers bliver godkendt af medlemmerne, træder den nye overenskomst i kraft 1. april 2026.
De private overenskomster ventes færdigforhandlet i begyndelsen af marts og skal også træde i kraft 1. april 2026.
Se kravene fra Forhandlingsfællesskabet, KL og BUPL her (forkortet af redaktionen)
