Gode råd til dig som leder: Sådan håndterer du digital chikane

Ifølge loven har arbejdsgiverne pligt til at tage hånd om digital chikane mod arbejdspladsen, og lederne spiller en vigtig rolle. Men hvordan gør du det bedst? Det giver Arbejdstilsynet nu en række råd til.
shitstorm og krisehåndtering og ledelse og sociale medier

Har du som pædagogfaglig leder oplevet at blive ringet op og truet af vrede forældre? Eller har du medarbejdere, som er blevet hængt ud på sociale medier?

I så fald er I ikke alene. 22 procent af de ansatte i undervisningssektoren og 13 procent af de ansatte i landets daginstitutioner har ifølge Arbejdstilsynets store undersøgelse ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L)’ oplevet at blive chikaneret af personer uden for arbejdspladsen. Ofte foregår chikanen via digitale medier.

Den digitale chikane kan have store konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiverens pligt at forebygge og håndtere arbejdsrelateret digital chikane. Også når chikanen foregår udenfor arbejdstiden.

Men hvordan gør du bedst det som leder? I en ny kampagne giver Arbejdstilsynet en række råd om emnet, som kan komme både dig som pædagogfaglig leder og dine medarbejdere til gode.

Hvad er digital chikane?

Arbejdstilsynet definerer digital chikane som psykisk vold. Det kan være trusler og anden krænkende adfærd som ubehagelige og nedsættende kommentarer, afpresning, offentlig udhængning, stalking og seksuel chikane.

Digital chikane dækker over episoder, hvor ansatte blive udsat for chikanen via digitale medier som mail, telefon, hjemmesider og sociale medier. 

Digital chikane er arbejdsrelateret, når en person udsættes for chikane i forbindelse med arbejdet. Det gælder både i og uden for arbejdstiden og via arbejdspladsens eller medarbejderens egne kommunikationskanaler. Digital chikane kan være rettet mod enkelte medarbejdere eller hele arbejdspladsen.

Eksempler på arbejdsrelateret digital chikane:

  • En dyrlæge får truende opkald fra en vred kunde.
  • En forælder overfuser og nedgør en pædagog i et digital forum. 
  • En callcenter-medarbejder bliver stalket af en kunde digitalt.
  • En læser opretter en falsk profil på sociale medier og bruger en journalists identitet i debatfora.
  • En borger opsøger og chikanerer en sagsbehandlers familie på sociale medier.
  • En butiksmedarbejder får grænseoverskridende sms'er fra en kunde

Kilde: Arbejdstilsynet https://at.dk/digital-chikane 

Sådan forebygger I digital chikane

Arbejdstilsynet opfordrer til at tale åbent om digital chikane, da det er vigtigt at sikre, at arbejdspladsen har en fælles forståelse af, hvad digital chikane er.

Desuden bør I:

  • Have en klar politik eller retningslinjer for, hvordan I håndterer digital chikane. Vær tydelig i fordelingen af ansvar og opgaver. 
  • Udarbejde og oplyse om forebyggende tiltag. Det kan være kompetencer i konfliktnedtrappende kommunikation.
  • Sørge for, at alle medarbejdere ved, hvordan de kan dokumentere chikanen, fx ved at tage et skærmbillede.
  • Kortlægge karakteren og omfanget af digital chikane. Spørg ind til digital chikane i jeres APV, og undersøg tidligere episoder. Det kan hjælpe jer med løbende at lave en risikovurdering og tilpasse jeres forebyggende arbejde.

Sådan håndterer I episoder med digital chikane

Hvis I oplever digital chikane af ansatte eller af jeres arbejdsplads, opfordrer Arbejdstilsynet til, at du som leder registrerer episoden og undersøger, om der er grund til at justere jeres praksis for at forebygge sådanne episoder bedre. I den sammenhæng bør du sørge for, at medarbejderen er indforstået med registreringen.

Derudover opfordrer Arbejdstilsynet til, at du som leder:

  • Italesætter arbejdspladsens retningslinjer om vold, herunder chikane og anden krænkende adfærd fra eksterne
    drøfter emnet løbende på fx MUS-samtaler og personalemøder.
  • Er opmærksom på tegn på mistrivsel hos medarbejdere, fx oplevelse af magtesløshed, lavt selvværd, anspændthed, angst, vrede, oplysninger om søvnproblemer, uro, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, oplevelse af skyld, samt skam og chok.
  • Er åben i medarbejdersamtaler og medvirke til at medarbejdere føler sig trygge ved at kunne henvende sig til dig med deres evt. oplevelser med krænkende adfærd fra borgere eller kunder.
  • Undgår at drage forhastede konklusioner, udviser diskretion og er tydelig om fortroligheden i samtalerne om oplevelser med krænkende adfærd.
  • Sørger for, at en medarbejder, som har være udsat for krænkende adfærd, får støtte på kort og langt sigt.

Her kan du som leder få hjælp

Arbejdstilsynet giver også råd til, hvor du som leder kan få sparring om og hjælp til at håndtere og forebygge krænkende handlinger:

  • HR eller arbejdsmiljøafdelingen kan hjælpe dig med at styrke den generelle, systematiske forebyggelse, udarbejde formelle retningslinjer om emnet og hjælpe dig med, hvilke tilbud for støtte arbejdspladsen kan tilbyde. 
  • Arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentanten kan bidrage med viden om omfang og årsager til krænkende adfærd og gøre opmærksom på eventuelle mangler i forebyggelsen.
  • Ledelseskollegaer kan hjælpe dig med at styrke kommunikationen om vold, herunder krænkende adfærd, afklare roller i de forskellige ledelsesniveauer, prioritere ressourcer til at opbygge kompetencer og være sparringspartner om håndtering af konkrete sager med krænkende adfærd fra borgere eller kunder.

Arbejdstilsynets Hotline om krænkende handlinger kan hjælpe dig med generel vejledning om, hvordan I kan forebygge og håndtere krænkende adfærd.

Læs mere om Arbejdstilsynets nye kampagne, hvor du blandt andet kan finde flere råd til både ledere og arbejdsgivere samt medarbejdere, der oplever digital chikane eller anden krænkende adfærd. 

Læs også BUPL’s råd om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.