Pædagogik kan spare samfundet for 'astronomisk beløb'

Det koster samfundet 107 milliarder kroner, at mange unge ikke kommer i gang med en uddannelse. Og hertil kommer de menneskelige omkostninger. Vigtigt at prioritere rettidig indsats og flere dygtige pædagoger, mener BUPL.
Dreng i gul trøje kigger sig i spejl
Det skaber store sociale, økonomiske og sundhedsmæssige uligheder, at omkring 15 procent af en ungdomsårgang ikke får en højere uddannelse end grundskolen, viser ny analyse.

Det skaber store sociale og sundhedsmæssige uligheder, at omkring 15 procent af en ungdomsårgang ikke får en højere uddannelse end grundskolen. Men det har også store økonomiske konsekvenser, både for den enkelte person og for hele samfundet. Samlet set 107 milliarder kroner pr. årgang.

Det viser en ny undersøgelse, som Kraka Advisory har foretaget for BUPL. Undersøgelsen bliver præsenteret samtidig med, at Reformkommissionen offentliggør en række forslag til at sikre, at en større andel af en ungdomsårgang får en uddannelse.

Se Reformkommissionens forslag

Flere arbejdsløse og flere pletter på straffeattesten

I Krakas undersøgelse sammenlignes gruppen af 25-årige, der har grundskole som højeste uddannelse, med resten af årgangen. Resultaterne viser blandt andet, at gruppen i højere grad:

  • Har været anbragt
  • Er arbejdsløse
  • Er straffet efter straffeloven
  • Modtager offentlige ydelser
  • Har psykiske sygdomme eller handicap

 

BUPL: Sæt ind med god pædagogik tidligere

Kraka-analysen får Elisa Rimpler, formand for BUPL, til at kræve en tidlig indsats for at udligne de store forskelle i ungdomsårgangenes livsbetingelser:

”Hvis vi i højere grad investerer i en rettidig indsats i forhold til børns opvækst, så kan vi mindske det her astronomiske beløb, 107 milliarder kroner, som det koster, at 15 procent af en ungdomsårgang ikke får en uddannelse. Investering i rettidig indsats kan spare både ulykkelige menneskeskæbner og samtidig spare samfundet for mange penge,” siger Elisa Rimpler, som mener, at analysen kalder på god pædagogik og stærke fællesskaber:

”Rapporten viser netop, at der er et potentiale i, at pædagogerne sikrer børn gode og stærke fællesskaber, som giver dem mod på livet og gør, at de stoler på sig selv. Det ved vi godt, hvordan vi understøtter med pædagogfaglighed. Men vi ser også, at politikerne ikke har forståelse for pædagogfaglighedens betydning og vigtigheden af et stærkt tværprofessionelt arbejde og en indsats helt fra vuggestuealderen,” siger hun.

 

Der er brug for flere pædagoger

BUPL-formanden understreger, at hvis den tidlige indsats skal lykkes, skal flere af de medarbejdere, et barn møder i daginstitutionerne, være uddannede pædagoger.

I dag har under halvdelen af dagtilbudspersonalet en pædagoguddannelse, og andelen er faldende og vil fortsætte med at falde, hvis ikke de akutte problemer med at rekruttere pædagoger nu og i fremtiden bliver løst.

Læs artiklen: Pædagogandelen er i frit fald: Det er et svigt, fastslår ekspert

"Der er brug for flere dygtige pædagoger, så vi kan sikre høj faglighed for alle børn og unge," siger Elisa Rimpler, som samtidig efterlyser politiske ambitioner for pædagoguddannelsen.

”Vi skal have en uddannelse, der klæder de studerende ordentligt på til det, de skal kunne, når de kommer ud som pædagoger,” slår hun fast.

Det viser undersøgelsen

Kraka Advisory har for BUPL undersøgt økonomiske, sociale og sundhedsmæssige forskelle på unge med og uden uddannelse. Undersøgelsen fokuserer på de cirka 15 procent af en ungdomsårgang, der ikke har eller er i gang med en højere uddannelse end grundskolen, når de er 25 år.

Undersøgelsen kigger på årene 2005-2021 og viser en lang række områder, hvor de 15 procent er dårligere stillet end resten af årgangen:

  • Mellem 14 og 17 procent har været anbragt. For resten af årgangen er tallet 2-3 procent.
  • 7 procent har modtaget handicapydelser efter serviceloven. For resten af årgangen er tallet 0,5 procent.
  • Gruppen har fået en straf efter straffeloven cirka 6 gange oftere end resten af årgangen.
  • Omkring 60 procent er i beskæftigelse. For resten af årgangen er tallet 85 procent.
  • 10-17 procent har en psykisk diagnose. For resten af årgangen er tallet 4-6 procent.
  • Over et helt liv vil der være en forskel på erhvervsindkomst på omkring 7,36 millioner kroner per person.

Kilde: ’Unge uden uddannelse: En analyse af økonomiske, sociale og sundhedsmæssige forskelle.’ Kraka Advisory 2023. Analysen er bestilt af BUPL.

Læs analysen

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.