Pædagogandelen er i frit fald: Det er et svigt, fastslår ekspert

Pædagoger er nu i mindretal blandt ansatte i landets daginstitutioner. Et svigt, som kan udvande fagligheden, mener lektor Lone Svinth. Det betyder større belastning og dårligere arbejdsmiljø for pædagogerne, advarer BUPL’s formand Elisa Rimpler. Se også, hvordan pædagogandelen har udviklet sig i din region.
Dreng i daginstitution
Lavere pædagogandel kan udvande fagligheden, advarer lektor Lone Svinth: ”Der kan komme en normalisering af forestillingen om, at det pædagogiske arbejde, det at have med børn at gøre, er noget, alle kan."

Når lille Buller bliver afleveret i daginstitutionen, er det langt fra sikkert, at det er en pædagog, der står klar til at tage imod ham. For pædagogandelen rasler ned, viser nye tal. På bare fire år er andelen af pædagoger faldet, så de nu kun udgør 46,1 procent af de ansatte i landets daginstitutioner. Da Mette Frederiksen i 2019 blev statsminister - blandt andet med en bunden opgave om at indføre minimumsnormeringer – var andelen af pædagoger 49,9 procent.

Siden 2019 er der blevet investeret et milliardbeløb i bedre normeringer, og det kan ses på antallet af ansatte. Men langt hovedparten af de nye ansatte er ikke pædagoger. Mens der siden 2019 er blevet ansat 5.701 pædagogiske medarbejdere uden en pædagoguddannelse, er der kun blevet ansat 927 pædagoger.

Forsker advarer: ’Kæmpe problem’ kan blive endnu værre

Den faldende pædagogandel er dybt bekymrende, mener Lone Svinth, lektor på Aarhus Universitet, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor hun forsker i samspil og læring i dagtilbud. 

”Det er et kæmpe problem. Ikke kun i forhold til situationen her og nu, men også fordi vi kan se ude i horisonten, at det bliver endnu værre med pædagogmanglen,” siger hun.

Med færre pædagoger i forhold til medhjælpere bliver fagligheden også presset, påpeger Lone Svinth:

”Hvis vi ikke værner om ressourcerne og fagligheden, så får vi modarbejdet hele ambitionen med den styrkede pædagogiske læreplan. Det giver jo ikke nogen mening, at man med den ene hånd laver en styrket pædagogisk læreplan for at øge fagligheden, og med den anden hånd reducerer mulighederne for at leve op til den ved at se stort på, at fagligheden daler, fordi vi får en lavere andel medarbejdere med en faglig uddannelse,” siger hun.

Det er ekstremt vanskeligt og komplekst at være pædagog

Der kan også medføre en udvanding af den pædagogiske faglighed, forudser Lone Svinth.

”Der kan komme en normalisering af forestillingen om, at det pædagogiske arbejde, det at have med børn at gøre, er noget, alle kan. Det er den fortælling, der uvilkårligt følger med, når vi slækker kravene. Kunne vi forestille os at gå til læge og blive mødt med: ’Du kan ikke lige få en læge, men vi har en supersød sygeplejerske’. Hvorfor er det, vi så accepterer det på det her område?” siger hun og tilføjer: 

”Vi ved, at det er et ekstremt vanskeligt og komplekst arbejde at være pædagog. Det er ikke noget, man bare kan gå ind fra gaden og gøre.”

BUPL advarer om øget pres på pædagoger

BUPL’s formand Elisa Rimpler glæder sig over, at tallene viser, at der er kommet flere ressourcer ude i daginstitutionerne.

”Men pædagogandelen er i frit fald. Og der er hårdt brug for, at man skruer op for fagligheden,” siger hun.

Med en faldende pædagogandel bliver det sværere for pædagogerne at leve op til dagtilbudsloven og til den styrkede pædagogiske læreplan, advarer Elisa Rimpler:

”Med færre uddannede skal den enkelte pædagog påtage sig et større ansvar og en større belastning. Det handler om ansvaret for den pædagogik, der bedrives på en enkelt stue, eller måske på flere stuer, og samtidig skal man planlægge aktiviteter, man skal tale med forældre, man skal have ansvaret for det tværprofessionelle samarbejde med psykologer og socialrådgivere, så det kan have store konsekvenser for kvaliteten, men også pædagogernes arbejdsmiljø,” siger hun.

"Det virker, når vi kan bruge vores faglighed"

I Norge er det kun hver fjerde ansat i daginstitution, der er pædagog, påpeger Elisa Rimpler, og det går ud over kvaliteten.

”Så skal pædagogen bruge meget tid på at instruere de uuddannede. Og det, vi ved, der virker, er jo, at vi rent faktisk bruger vores pædagogfaglighed i relationen med børnene. Og det bliver udfordret helt gevaldigt i de her år,” siger hun.

Forsker: Politikerne svigter både børn, pædagoger og forældre

Det var en del af aftalen bag loven om minimumsnormeringer, at pædagogandelen skulle holdes uændret, påpeger lektor Lone Svinth. Da loven blev vedtaget, var pædagogandelen omregnet til fuldtidsstillinger på 57,5 procent. Nu er den 52,5 procent. 

”Så man har ikke kunne overholde den del af aftalen. Det er et politisk ansvar, og vi kan godt tale om et svigt her. Der er både nogle børn, nogle forældre og et pædagogisk personale, der bliver svigtet her. Jeg kan godt forstå, at forældrene begynder at gøre modstand, for det er jo små mennesker, der går ud over hver evig eneste dag, når man ikke får styr på det her område,” siger Lone Svinth.

BUPL: Sådan kan politikerne vende udviklingen

Politikerne er nødt til at styrke pædagoguddannelsen og samtidig gøre det lettere for pædagogmedhjælpere at tage en merituddannelse, fastslår Elisa Rimpler. Men de er også nødt til at kigge på lønnen og arbejdsvilkårene.

”Lige nu er der 11.000 pædagoguddannede, der arbejder udenfor faget. Hvis man forbedrer arbejdsvilkårene og skruer op for lønnen, så har vi altså også en større chance for, at vi kan rekruttere nogle af dem tilbage til faget. Måske vil de få lyst til at være pædagoger, hvis de får mere tid til at være de dygtige pædagoger, som de drømte om at være, dengang de tog uddannelsen. Og så skal de – og alle andre pædagoger - honoreres for det uddannelsesniveau, vi har,” siger hun.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.