Frustrerede studerende: Nu får de hjælp af pædagogerne

Corona-virus satte med ét en kæp i hjulet for afviklingen af de studerendes bacheloropgave, da deres 4. praktik blev aflyst. Det var ellers her, at de skulle hente empiri til deres afsluttende opgave.Men for de studerende er der nu hjælp at hente hos de uddannede pædagoger.

I Facebookgruppen CORONA-HJÆLP TIL PÆDAGOGSTUDERENDE, som i skrivende har 2.230 medlemmer, har et hav af uddannede pædagoger siden fredag, hvor gruppen åbnede, stillet sig til rådighed for deres kommende kollegaer. Her tilbyder de at stille op til interview over telefon eller besvare spørgeskemaundersøgelser, så de studerende kan få det nødvendige indblik i praksis.

De er mine kommende kollegaer

To af dem, som har stillet sig til rådighed for de studerende, er de erfarne pædagoger Helle Erna Jensen og Lene Kofod Andreasen. De synes begge, at det er vigtigt at bidrage med det, de kan.

»Jeg har tilbudt min hjælp, fordi de står i en situation, hvor de ikke kan komme ud i institutionerne og få samlet deres empiri. Jeg har en bred viden og mange år i faget, som jeg kan byde ind med. Jeg kan hjælpe dem på vej, så de kan få det bedste ud af deres opgave,« siger Lene Kofod Andreasen, som allerede nu har hjulpet to grupper med deres bacheloropgave.

»Jeg kan gøre en forskel. Jeg kan bidrage med en masse refleksioner, som kan skabe refleksioner hos dem. Jeg kan også komme med råd og vejledning til, hvordan de kan gribe det an, når de nu ikke kan komme ud i praksis,« siger Helle Erna Jensen.

»Jeg synes, at det er vigtigt at hjælpe. De kan jo være mine kommende kollegaer,« fortsætter hun.

Flot, at så mange tilbyder hjælp

Det glæder de studerende, at så mange pædagoger har stillet deres viden om praksis til rådighed, for frustrationerne har fyldt meget hos de kommende pædagoger.

En af dem er Caroline Møller, som går på Københavns Professionshøjskoler (KP). Hun har netop postet et opslag i den nye Facebookgruppe i håb om, at uddannede pædagoger kan hjælpe hende videre med hendes bacheloropgave, der handler om æstetiske læreprocesser i dagtilbud.

»Det er et okay alternativ til at komme ud i praktik, sådan som situationen er nu, men selvfølgelig ville jeg helst have været i praktik, da egne observationer altid vil være bedre. «

Scroller man gennem facebookgruppens opslag, er det tydeligt at se, at mange pædagoger tilbyder deres hjælp, og det sætter Caroline Møller stor pris på.

»Det er virkelig flot, at så mange pædagoger allerede nu har stilet sig til rådighed derinde. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med,« siger hun.

Selv glædes hun over, at hun lynhurtigt efter sit opslag i gruppen fik fem-seks henvendelser fra pædagoger, som ville hjælpe hende og hendes bachelormakker videre.

En anden pædagogstuderende fra Københavns Professionshøjskole, som også er i gang med sin bachelor, er Heidi Nielsen. Hun synes ligesom Caroline Møller, at Facebook-gruppen kan bidrage med meget, men har sine betænkeligheder ved at indsamle empiri på den måde.

»Det er rigtig godt, at Facebook-gruppen er der, for det er bedre end ingenting, men jeg frygter, at man ikke får et godt nok empirisk grundlag,« siger hun.

Heidi Nielsen problematiserer blandt andet, at også studerende kan besvare de spørgeskemaundersøgelser, som bliver slået op i gruppen.

»Og så får jeg måske ikke det samme udbytte, som hvis jeg var i praktik,« siger hun og bekymrer sig særligt over, om hendes undersøgelse vil være valid nok, og om empirien svarer godt nok på det spørgsmål, hun ønsker svar på.

KP: Vi er begejstrede

Hos Københavns Professionshøjskole (KP) er man også begejstret for Facebook-gruppen og glædes over, at så mange pædagoger har stillet sig til rådighed. Det fortæller Annegrete Juul, som er dekan på det pædagogiske og samfundsfaglige fakultet på KP.

»Vi synes, at det er en super idé. Det er jo det muliges kunst på alle parametre i øjeblikket. Så vi er meget glade for, at nogen vil hjælpe vores pædagogstuderende i den her situation. Jeg vil klart opfordre alle vores studerende til at bruge den, hvis det altså giver mening i forhold til den opgave, de er ved at lave,« siger hun og fortsætter:

»Det er karakteristisk for pædagogfaget, at man på den her måde hjælper hinanden, når der er brug for det.«

Selvom KP er begejstrede for Facebook-gruppen, så anerkender Annegrete Juul, at empiriindsamlingen for tiden er udfordret, da interview og spørgeskemaundersøgelser ikke altid er det rette til at besvare alle problemstillinger.

»Man er nødt til at sikre sig, at den problemstilling, man gerne vil besvare, rent faktisk kan besvares med den empiri, man nu har adgang til. Det er lidt noget andet, end hvis man havde mulighed for at foretage sine egne observationer. Det er vigtigt, at der er et match mellem problemstilling, metode og empiri. Der er nok nogen, som har været nødt til at justere i forhold til den opgave, de havde drømt om at skrive. Men jeg er sikker på, at der kan komme nogle rigtig gode opgaver ud af det alligevel,« siger hun og understreger, at bacheloropgaven skal ses som en afsluttende opgave, men ikke som det, der definerer hele ens faglighed.

»At skrive en bacheloropgave er kronen på værket efter 3,5 års uddannelse. Her skal de studerende vise, de kan identificere en praksisnær, pædagogisk problemstilling og vise, hvordan de med teori og empiri kan behandle den. De vil også kunne få god erfaring og læring, selvom det er begrænsede former for empiri, de har adgang til,« siger Annegrete Juul.