Frustrerede pædagoger: Opgaver uden pædagogisk formål stjæler vores tid fra børnene
Småreparationer, havearbejde, udskiftning af papirhåndklæder og opdateringer i AULA: Hver eneste dag bruger landets pædagoger tid på gøremål, der ikke har meget at gøre med kerneopgaven.
Faktisk bruger 65 procent af landets daginstitutionspædagoger uden lederansvar og 55 procent af skolefritidspædagogerne i høj eller nogen grad tid på opgaver, som i deres øjne ikke tjener noget pædagogisk formål.
Det viser en ny undersøgelse fra BUPL (se boks).
Og listen over opgaver, som stjæler tid fra kerneopgaven kan være særdeles lang:
”Oprydning og rengøring, afspritning og vask af legetøj. Lede efter tøj, sko, bamser uden navn. Opfyldning af bleer. Samle svampe, kattelort med mere på legepladsen. Vente på internetforbindelse,” skriver en pædagog eksempelvis i undersøgelsen.
Dagtilbudschefer: Dybt bekymrende
Merete Villsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningens dagtilbudsnetværk, kalder BUPL-undersøgelsens resultat ’dybt bekymrende.’
”Det er problematisk, når så mange pædagoger bruger en væsentlig mængde tid på eksempelvis småreparationer eller at sætte varer på plads. Det er helt lavpraktiske opgaver, som bør ligge hos medhjælperne, så opgaverne ikke stjæler af pædagogernes tid med børnene,” siger hun.
Resultatet understreger behovet for dialog i de enkelte kommuner om, hvordan man bedst mindsker tidsforbruget på opgaver uden pædagogisk formål, påpeger hun.
”Nogle steder har flere institutioner i samarbejde ansat en teknisk servicemedarbejder ligesom i skolerne. Det kan ikke nødvendigvis lade sig gøre alle steder, men kommuner og institutioner bør dele ideer og løsninger med hinanden,” siger Merete Villsen, der til daglig er dagtilbudschef i Ikast-Brande Kommune.
BUPL: Kommuners ansvar at sikre mere tid
Det bør dog være kommunerne centralt, som tager ansvar for at mindske mængden af opgaver uden pædagogisk formål, påpeger Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.
”Det billede, vi ser, er en konsekvens af de mange års kommunale besparelser på eksempelvis rengøring og teknisk service. Kommunerne har et stort ansvar for at få udviklingen vendt, så pædagogerne får mest mulig tid til det, de er uddannet til: Arbejdet med børnene,” siger han.
Merete Villsen påpeger, at en del af de opgaver, pædagogerne nævner som tidsrøvere, ikke er mulige for kommunerne at fjerne. Det gælder eksempelvis øget kontrol i forbindelse med nye regler om brandtilsyn, bygningsreglementer og søgning af byggetilladelser.
”Frisættelsen af pædagogikken er vigtig, men en stor del af bureaukratiet ligger jo uden for den pædagogiske praksis. Dagtilbudsloven giver os meget vide rammer for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde, men der er mange tidskrævende regler udenom, som Folketinget kunne kigge på,” siger hun.
Enige om løsning: Forberedelsestid til pædagoger
Både Lasse Bjerg Jørgensen og Merete Villsen mener, at der skal afsættes tid til dokumentationsopgaverne.
”Jeg tror, en stor del af pædagogernes frustration skyldes følelsen af, at dokumentationsopgaverne stjæler tid fra børnene. Det kan man modvirke ved at afsætte tid til dem i den daglige organisering af arbejdet. Eventuelt som tid til forberedelse i pædagogernes årsnorm, som flere kommuner allerede gør. For godt pædagogisk arbejde kræver noget forberedelse,” siger Merete Villsen.
BUPL’s vilkårsundersøgelse fra efteråret 2022 viser, at pædagoger, som har tilstrækkelig tid til forberedelse, har et langt bedre arbejdsmiljø end pædagoger, som ikke har.
Og Lasse Bjerg Jørgensen mener, forberedelsestid burde være en ret for alle daginstitutionspædagoger.
”Det burde være en del af vores overenskomst, så alle pædagoger uanset arbejdskommune kunne nyde godt af forberedelsestid," siger han.
