Fotoreportage og gode råd: Sådan kommer I ud trods sne og slud
Mens januars snestorme og minusgrader har givet problemer for mange børn og voksne med at komme i institution eller på arbejde, er vejret aldrig en hindring for de cyklende pædagoger fra Legepatruljen i Tårnby Kommune.
”Sne er kun et plus. For legen er der ikke noget dårligt vejr, men kun dårlig påklædning,” siger pædagog Marianne Einshøj Jakobsen, en af Legepatruljens i alt fire ansatte.
Kom med de cyklende legepatrulje-pædagoger ud i sneen.
Billedslideren afspiller automatisk. Sæt slideren på pause, hvis du selv vil styre tempoet. Og brug pilene og stregerne til at klikke dig rundt i billederne.
Læs også artiklen under billedgalleriet.
Bonustur til pigegruppen
Børn&Unge møder tre af Tårnby Kommunes legepatrulje-pædagoger i cykelkælderen under et kommunalt medborgerhus, hvor de cyklende pædagoger har kontor. Det er årets fjerde dag, og de er i fuld gang med at pakke deres el-ladcykler med grej til dagens tur til Kastrup Fort med en gruppe børn fra Børnehaven Saltværksvej.
Allerede ved lågen til børnehaven bliver Legepatruljen mødt af syv topmotiverede mellemgruppe-piger, der pludrer løs om deres julegaver og andre ferieoplevelser til pædagogerne, som ikke har haft pigerne med på tur, siden de var i et forløb i efteråret med ugentlige ture.
Dagens formiddagstur er en bonustur og også til ære for Børn&Unge.
”Kan I huske legepatrulje?” spørger Louise Hauberg, mens hun og kollegaen Michael Hansen hjælper børnene med cykelhjelme og seler.
”Jaaaah,” lyder det fra børnene, der også husker både deres egen og vennernes pladser i cyklen.
Relationsarbejde på farten
Faste pladser er en af få regler i cyklerne, fortæller Marianne Einshøj Jakobsen.
”Nogle børn blev stressede af at skynde sig for at komme først og få en bestemt plads. Eller de bekymrede sig om, hvor de skulle sidde. Med faste pladser har vi fjernet den slags tilfældigheder, og børnene skal kun koncentrere sig om at være til og være med. Det giver ro,” siger hun.
Derudover skal børnene sidde stille og holde armene inde i ladvognen, så cyklen ikke slingrer. Og så skal alle have det rart i cyklen.
”Cykelturen er vores mulighed for relationsarbejde. Vi lytter til børnenes samtaler, og vi snakker med om alt, vi kører forbi: Så er der en metro. Så er der et sted, de kan huske, de har været før. Måske med os eller forældrene. Der er lidt mere ping-pong med hinanden i cyklen. For når vi først er ude og lege, er vi meget på i aktiviteterne og arbejder med hele gruppen i en fast struktur,” siger Marianne Einshøj Jakobsen.
”Vi giver et legeboost.”
Michael Hansen, pædagog i Legepatruljen
Vores kroppe siger kom og leg
Efter en frydefuld tumletur i sneen ved Kastrup Fort går legene hurtigt i gang.
”Løbe, danse, hoppe. Vi får glade kroppe,” synger børnene i hej-sangen og bevæger sig tilsvarende.
”Så er vi i gang venner,” siger Louise Hauberg, der hele tiden har det store smil på.
”Vi kan godt virke lidt hyperglade, men det er, fordi vi ved, at den energi, vi udstråler, også er den energi, børnene giver tilbage i legen. Krop imiterer krop, og vores kroppe skal bare sige ’kom og leg med mig’. Det er en kerneværdi i den pædagogiske idræt,” siger Louise Hauberg, der også helt bevidst omtaler børnene som ’venner’.
”I legepatrulje-gruppen er vi et lille fællesskab, hvor alle er venner. Det vi taler om, er det, der vokser. Og jo mere vi siger venner, jo mere vil de selv kalde hinanden venner. Og de vil opleve at have mange venner. Det tror vi på, at børn bliver lykkeligere af,” siger Louise Hauberg.
En bagdør til fællesskabet
I dag har pædagoger og børn leget eksempelvis en skyde-leg, hvor man kaster hjemmelavede, bløde snotklat-bolde efter hinanden, en imitationsleg, hvor man råber som Hulk og svinger med håret som Rapunzel, og en frugttyv-leg, hvor man i makkerpar indsamler legefrugter og skal undgå at blive fanget af frugttyven.
”Forskellige strukturer for legene gør, at børnene får prøvet sig selv af, og tit hører vi fra pædagogerne, at børnenes udvikling tager nogle kvantespring i den periode, de er med i legepatruljen,” fortæller Marianne Einshøj Jakobsen.
Ofte hører de, at børnene bliver bedre til at deltage i lege og finde nye legerelationer.
”I legepatruljen skal alle deltage, men det er også den gode normering, vi har, der gør, at en af os altid kan tage et tøvende barn i hånden og give det en skræddersyet bagdør til at komme med ind i fællesskabet,” siger Marianne Einshøj Jakobsen.
I legepatrulje-forløbene er normeringen normalt to legepatruljepædagoger samt en tredje pædagog, som følger med fra børnenes børnehave, til typisk otte børn.
Ser børnene med nye øjne
Før et forløb har Legepatruljen møde med institutionen om det praktiske især, for de vil helst ikke vide noget om de enkelte børn, før de selv møder dem.
Tit hører de også fra den medfølgende pædagog, at det er som at se børnene med helt nye øjne.
”De ting, som pædagogerne måske kan opleve er en udfordring for børnene hjemme, er ofte slet ikke på spil, når de er ude og lege med os. ’Normalt kan han ikke koncentrere sig så meget, men han var helt opslugt’. Eller ’De havde det svært med hinanden, men nu er de faktisk venner’. Det er sådan nogle gode historier om styrkede børn og styrkede relationer, pædagogerne tager med sig hjem i institutionen. Det er så fedt,” siger Louise Hauberg.
Booster legen
Legepatruljen vil også gerne inspirere institutionerne med deres metoder og lege.
”Man kan sammenligne os med de konsulenter, som kommer ud og booster et eller andet i de store virksomheder. Vi giver et legeboost,” siger Michael Allan Hansen.
Blandt andet får institutionen nogle kort med de sange og lege, som børnene har lært i et legeforløb. På den ene side af et legekort er legen afbilledet for børnene, og på bagsiden er der en guide til pædagogerne.
”Nogle børnehaver har hængt dem op på legepladsen, og en pædagog bruger dem nu på sin stue. Så håber vi, det vil vokse derfra,” siger Marianne Einshøj Jakobsen.
Populære sange på cykelstien
Børnene tager også både lege og sange med sig helt med hjem til deres familier. Legepatrulje-pædagogerne har ikke det direkte forældresamarbejde, men de oplever alligevel, at hele familier kender dem, når de kommer rundt i kommunen.
”Mange vinker til os og råber ’Hej legepatrulje’, når de ser os på cykelstierne,” fortæller Marianne Einshøj Jakobsen.
Hun er også blevet stoppet af en forælder, som fortalte, at VM-sangen 'Vi er røde. Vi er hvide', var blevet godnatsang for alle børnene i familien, efter at hendes søn havde hørt den i et legepatrulje-forløb på den playliste, som pædagogerne altid afspiller, når de kører hjem fra en tur.
Også i dag brager playlisten ud over cykelstien, og pigerne fra Saltværksvej skråler med på både VM-sangen og den meget energiske 'Witch Doctor' af Cartoons.
"Den sang havde drengen også foreslået som godnatsang, men der satte moren altså grænsen," griner Marianne Einshøj Jakobsen.
Se stort billedgalleri øverst i artiklen.
