Følelsesmæssige belastninger: Sådan gør du forebyggelse til en holdsport

Engang troede man, at nogle mennesker var immune. De kunne ikke knække psykisk, uanset hvor hårdt pres de var udsat for. Men det passer ikke. Allerede under anden verdenskrig konstaterede forskere, at alle kan knække, hvis vi bliver udsat for belastning i lang tid eller en meget kraftig belastning i kort tid. 

Senere fandt forskere også ud af, hvad der kendetegner mennesker, som ikke knækker. Det er, at de er en del af et stærkt team, fortæller Rikke Sørensen, som er psykolog hos Institut for Belastningspsykologi.

”Forebyggelse er en holdsport,” siger hun.

Som i al anden holdsport har man forskellige roller, og den rolle, AMR spiller er helt central. 

“Hvis der er en problemstilling om arbejdsmiljø, kan kolleger henvende sig til AMR. Når der er høje følelsesmæssige krav i arbejdet, kan AMR bidrage til at rammesætte vigtige snakke i kollegagruppen om, hvad man sammen skal gøre ved det,” siger Rikke Sørensen.

Det betyder ikke, at du som AMR skal fjerne alt det svære.

“Det er fedt at fikse ting, og det skal vi også, hvis der er problemer med indeklimaet, eller det trækker fra vinduerne, men vi skal ikke forsøge at fikse noget, der ikke kan fikses,” siger hun og tilføjer:

“Hvis man som AMR bare siger, at de høje følelsesmæssige krav skal fjernes, går man galt i byen. De høje følelsesmæssige krav er nogle gange en del af jobbet, og man skal skabe rammerne for, at man kan være i det – at pædagogerne for eksempel kan rumme børn og forældre, som har det svært,” siger hun.

Hvordan gør du så det? Der findes ikke et enkelt svar, men her præsenterer Rikke Sørensen en række væsentlige pointer, som du kan tage udgangspunkt i og sætte på dagsordenen på din arbejdsplads.

Skab et sprog for de følelsesmæssige belastninger

Som pædagog spejler du flere gange om dagen andre mennesker. Det kan være krævende, og når du bliver slidt, er du ikke altid lige god til det. Er du afstemt og i kontakt med dig selv, fungerer det sandsynligvis for dig. Men du kan også blive overinvolveret og måske føle frustration, håbløshed eller vrede på den andens vegne. I den modsatte retning kan du også være underinvolveret, så du bagatelliserer problemerne eller undgår at tage de svære samtaler. 

Sæt det på dagsordenen til personalemøder. Målet kan være, at I i personalegruppen kan komme til en kollega og sige, at I er over- eller underinvolveret i dag og hjælpe hinanden til at blive afstemt.

Forebyggelse er en holdsport

Synes din kollega, at det er hårdt at være i bestemte situationer, er det ikke din kollegas problem. Det er teamets problem, og I har mere power som gruppe. Lav for eksempel faste aftaler om, at din kollega skal være i det svære 30 minutter ad gangen, hvorefter der er fem minutters pause. Man skal ikke bare holde ud. Husk at aftalerne skal overholdes.

Sæt punktummer    

Vores hjerner kan godt lide, at der bliver sat punktummer. Tal derfor om, at I i fællesskab skal arbejde for, at der er færre løse ender. Har forældre været sure, er børn kommet til skade, eller har en kollega været ked af det, så forsøg at fortælle hinanden, hvad der skete, og hvordan det endte. Så er vi mindre tilbøjelige til at tage arbejdet med hjem.