Fra ’friskt pust’ til afgørende arbejdskraft: Antallet af unge ufaglærte er fordoblet på få år
I årene fra 2019-2024 er antallet af 17-21-årige pædagogmedhjælpere ansat i landets daginstitutioner fordoblet.
Samtidig er andelen af pædagogmedhjælpere med under to års erfaring steget markant. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Udviklingen bekymrer forskere på daginstitutionsområdet. Og pædagoger advarer om ekstra opgaver og øget pres på både arbejdsmiljø og kvalitet som konsekvens af, at personalegruppen i stigende grad udgøres af helt unge ufaglærte uden erfaring.
Pædagoger i opråb: ’Står med et stort ansvar helt alene’
I BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra 2025 fortæller en række pædagoger om, hvordan det øger presset på deres skuldre, når de kun har unge ufaglærte kolleger på deres stue:
’Jeg står med et kæmpe alene ansvar for pædagogisk kvalitet. Forældre, der helst vil snakke med mig. Handleplaner, TOPI, sprogvurderinger, evalueringer, samtaler mm. er mit ansvar. Skal ofte snakke pædagogik, børns udvikling samt forældresamarbejde med mine meget unge medhjælpere,’ skriver en af dem.
En anden pædagog skriver:
’Børnene oplever ikke altid pædagogisk kvalitet i de børnegrupper, vi deler os i, da mine kollegaer, (som er unge medhjælpere, der holder sabbatår) kun har begrænset viden om børns udvikling. Jeg står med et stort ansvar helt alene.’
Bekymrende udvikling: ’Friskt pust’ er blevet afgørende arbejdskraft
Daginstitutionsforsker og docent ved Københavns Professionshøjskole Unni Lind peger på, at den eksplosive stigning i antallet af helt unge ufaglærte er udtryk for et bekymrende skift:
”I gamle dage talte man om unge medhjælpere på sabbatår som et ’friskt pust.’ De giver noget god energi, selvom de selvfølgelig ikke har de samme forudsætninger som pædagoger,” siger hun.
Men det er en helt anden sag, når en anseelig del af personalet udgøres af unge ufaglærte uden erfaring, understreger hun:
”Så kræver det, at institutionerne meget aktivt vejleder dem, og at pædagogerne i endnu højere grad end tidligere har et øje på, hvordan de unge er sammen med børnene. Det tager tid fra pædagogerne, og det bliver sværere for de enkelte institutioner at sikre ordentlig kvalitet,” siger Unni Lind.
Nederst i artiklen giver hun 3 gode råd til dagtilbud med en høj andel af ufaglærte med lav erfaring.
Øger krav til pædagoger og ledere
Stigningen i antallet af unge medhjælpere har været undervejs i en årrække. Men den har taget til i forbindelse med indfasningen af minimumsnormeringer.
Læs også: 1.720 flere medarbejdere i landets dagtilbud – kun 6 af dem er pædagoger
Og undersøgelserne af kvaliteten i landets dagtilbud viser netop, at det har betydning for kvaliteten, om der er en pædagog til stede på stuerne. Samtidig viser forskning, at det påvirker kvaliteten, når der er stor udskiftning i personalet. Det fortæller Dina Theis Madsen, områdechef for dagtilbud hos EVA, der står bag kvalitetsundersøgelserne.
”Lidt firkantet kan man sige, at jo større en del af personalet, der har lav erfaring, jo større krav stiller det til de erfarne pædagoger og lederne, hvis der skal være god pædagogisk kvalitet. Så hvis tendensen med flere helt unge medhjælpere er udtryk for, at en større del af personalet er på ’gennemrejse,’ så er det oplagt, at det kan påvirke kvaliteten negativt,” siger hun.
Dina Theis Madsen understreger dog, at kvalitetsundersøgelserne ikke specifikt siger noget om, hvorvidt et stigende antal unge pædagogmedhjælpere i sig selv påvirker kvaliteten.
Risiko for, at pædagogopgaver ender hos unge ufaglærte
Unni Lind påpeger, at mulighederne for at fastholde et stærkt pædagogfagligt miljø bliver forringet, når en stor andel af personalet er helt unge på sabbatår:
”Vi skal være opmærksomme på, at den her stigning ikke bør fortsætte. Manglen på pædagoger risikerer at føre til, at pædagogarbejde bliver skubbet over på nogle helt unge ufaglærte, som slet ikke har forudsætningerne for at løfte den opgave. Det vil være et kæmpe problem,” siger hun.
Opfordring: Styrk kampen for de pædagogiske miljøer
Unni Lind opfordrer kommunerne til at styrke fokus på at sikre de pædagogiske miljøer i institutionerne.
”Der skal ikke kun tænkes på kompetenceudvikling til den enkelte. Fokus bør også være på, hvordan man skaber gode pædagogiske miljøer, hvor det er pædagogerne, der tager tage teten. Det kræver, at personalet i højere grad får tid til at drøfte de pædagogiske udfordringer, og hvordan man løser dem på den bedst mulige måde,” siger hun.
Læs også: Presser både kvalitet og arbejdsmiljø: Et stigende antal dagtilbud har stuer helt uden pædagoger
