Elisa er klar til valg: Er du?

Valgkampen har længe været i gang i både medier og på Christiansborg, og nu har statsminister Lars Løkke (V) endelig udskrevet folketingsvalget og dermed en dato for, hvornår danskerne skal til stemmeurnerne.

Efter de næste ugers intensive kamp om regeringsmagten, skal valget stå den 5. juni 2019 - Grundlovsdag. En ny regering får roret, og et nyt regeringsgrundlag bliver pejling for fremtidens politik – herunder også børnepolitik.

Få BUPL-formand Elisa Rimplers svar på, hvordan fagforeningen kæmper børnenes og pædagogernes sag i valgkampen – som menig pædagog kan du også hjælpe til, siger hun.

Du var også formand for BUPL ved folketingsvalget i 2015. Hvordan arbejder BUPL for at få pædagogernes og børnenes sag højt på politikernes dagsorden i en valgkamp?

»Ja, jeg var nyvalgt formand ved det seneste folketingsvalg, hvor vi kørte en stor kampagne om minimumsnormeringer, der som begreb vandt genklang hos nogle partier. Men så stjal andre dagsordener billedet, og andre partier kom til magten. Der står vi i en anden situation i dag.

Vi har de seneste fire år bygget op til dette valg og sat børnenes og pædagogernes sag på dagsordenen ved at køre flere kampagner på de sociale medier, gennemføre analyser, sprede viden, være synlige og ved at følge, hvordan de budgetterede penge bliver brugt i kommunerne. Vi dokumenterer pædagogernes pressede hverdag og støtter stærke forskningsprojekter på børneområdet. Og vi er i dag i dialog med alle partier i Folketinget om bedre normeringer, og alle siger, der skal være god kvalitet i dagtilbud. Derfor står vi bedre med vores sag i denne valgkamp.

Vi kan se det på politikernes 1. maj-taler, hvor børnene bliver nævnt som det første. Mette Frederiksen (S) vil være ’børnenes statsminister’. Den siddende børneminister, Mai Mercado (K), kalder børneområdet ’high politics’. DR-dokumentaren ’Hvem passer vores børn’ fik titusindvis af forældre og pædagoger til at gå på gaden for et bedre børneliv. Alt dette sammen med stærke pædagogstemmer har givet det sidste skub til, at vi nok skal få em stemme i valgkampen.«

Hvad kan pædagoger selv gøre for at gøre politikerne opmærksomme på børnenes og pædagogers sag?

»Der er langt fra Christiansborgpolitikerens virkelighed til virkeligheden ude i institutionerne. Under folketingsvalget er det derfor sværere at få politikerne til at interessere sig for vores dagsorden, end under et kommunalvalg. Men vi er ved at lykkes med det, netop fordi mange pædagoger gør et kæmpe stykke arbejde med at skrive læserbreve og blogindlæg og skrive direkte til både lokal- og landspolitikere for at få dem til at blive opmærksomme på både pædagogers og børns pressede vilkår.

Under selve valgkampen kan pædagoger være med til at gøre en forskel ved at møde op til så mange debatter med folketingskandidater som muligt, deltage i andre lokale aktioner og bakke op om de landsdækkende kampagner på de sociale medier, som vi som organisation sætter i værk. Jo flere vi sammen når ud til med vores budskaber om at stemme for et godt børneliv, jo stærkere står vores sag i valgkampen.«

Hvad er BUPL’s mål i valgkampen? Skal der stå minimumsnormeringer i daginstitutioner et sted i regeringsgrundlaget, når politikken formuleres af den nyvalgte regering?

»Regeringsgrundlag er aldrig særligt specifikke, så vi skal ikke blive skuffede, hvis det ikke står med lige det ord, men det er vigtigt for os, at den kommende regering dedikeret vil arbejde på at finde en løsning på de alt for dårlige normeringer, som børn og pædagoger mange steder hver dag lider under.

En genopretning af børneområdet og minimumsnormeringer er et klart mål for os. Og det er faktisk ikke nogen luksusmodel vi beder om, vi kræver blot, at der sikres et bundniveau for normeringer i danske dagtilbud, og at det sikres, at hvis Christiansborg giver penge til bedre normeringer, så skal de også bruges til præcis det i kommunerne. Børnetallet stiger eksplosivt, og vi har brug for både genopretning af området og en sikring af normeringen også fremover.

Andre mål for os i valgkampen er eksempelvis på skoleområdet at få politikerne til at ville sikre en økonomi, der gør det muligt at få SFO'erne og fritidsklubberne på benene igen. Her handler det også om at være pædagoger nok, også i skoletiden, så der bliver tid til lærer- og pædagogsamarbejdet og tid til forberedelse. Også økonomi til det forebyggende arbejde og inklusion er vigtigt, da vi lige nu oplever, at mange børn og unge uanset alder har det svært og mistrives. Pædagogerne lider også, og mange får stress, og derfor arbejder vi i valgkampen på at påvirke politikerne til at ville sikre pædagogerne et godt arbejdsliv og en værdig tilbagetrækning, før man er slidt ned til sokkeholderne.«

Politikerne siger, at de skal prioritere og ikke kan give flere penge til både børn, ældre og sygehuse. Hvordan er det nu at være i 'konkurrence' om pengene på statsbudgettet med de selv samme sygeplejersker og sosu'er, som pædagogerne under overenskomstforhandlingerne stod skulder ved skulder med?

»Vi kan godt se, at vi bliver udfordret uanset, hvem der får regeringsmagten, for der bliver mange flere ældre, der bliver mange flere børn, og der er mange flere sundhedsudfordringer for samfundet fremover. Og de ressourcer, som vi med den tildeling af midler til kommunerne, der nu er til at betale for det, slår ikke engang til i dag. Men som samfund er vi også rigere end nogensinde før, så med en anderledes prioritering har vi råd, og i virkeligheden har vi ikke råd til at lade være.

Vi kan også godt se, at hvis vi ikke passer på, bliver kampen om pengene en kamp mellem faggrupper, men vi skal ikke ud i en konkurrencesituation. Hvis det viser sig, at vi formår at skabe en debat om det gode børneliv, og politikerne vil give flere penge til området, men så ikke vil prioritere penge til andre trængende områder, så er det fordi der er for lidt penge til velfærd generelt. Så skal politikerne prioritere velfærden fremfor eksempelvis skattelettelser til de rigeste. Hvis ikke vi prioriterer gode folkeskoler, offentlige sygehuse og plejehjem, så udhules velfærden, og vi risikerer et A og et B samfund. At sikre vores fælles velfærd bør være højeste prioritet for os alle.«

Alligevel kæmper BUPL naturligt nok især for børnepolitikken. Men er der under sådan et folketingsvalg andre dagsordener, BUPL prøver at tale ind i?

»Rigtig mange andre dagsordener i valgkampen har også betydning for pædagogers liv og arbejdsliv.

Selv debatter om forsvaret har en betydning, fordi de jo handler om prioriteringer af pengene. Debatter om sundhed handler også om mental sundhed og altså om både børns trivsel og trivsel i arbejdslivet. Debatter om klima og bæredygtighed handler det i høj grad om, hvad det er for en verden, vi vil give videre til vores børn og børnebørn, og hvordan vi tager ansvar for at ruste børnene til fremtiden. Det handler ikke mindst om at lære børnene empati, fællesskabsfølelse og at passe på hinanden og verden. Dannelsen starter så at sige i vuggestuen.

Så i mange andre debatter under valget er det vigtigt at pointere nødvendigheden af at prioritere gode dagtilbud og skoler og det gode børneliv.«