Desperate pædagoger: Børnene græder mere end før
Børnene på stuen græder mere. Men jeg kan ikke gøre noget ved det.
Den oplevelse fortæller mange pædagoger om i BUPL’s seneste undersøgelse af medlemmernes vilkår, hvor hver anden pædagog også beretter om flere børn, der ikke trives.
’Der er flere og flere børn, der kæmper med at være i overgangene i løbet af dagen, hvor der er mange børn samlet på et sted. Det udtrykkes ved aggressiv adfærd, gråd og grænseafprøvning,’ fortæller én pædagog.
En anden sætter disse ord på sine oplevelser:
’Der er flere udadreagerende børn og flere utrygge børn, der har brug for en voksen ved sin side hele dagen for at overskue dagen og for ikke at græde.’
Gråd kan føre til omsorgstræthed
Johnny Gaardsdal er valgt til BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for arbejdsmiljø. Han har som pædagog ofte været i situationer med meget gråd og ved, hvor stressende og følelsesmæssigt belastende det kan være.
”Jeg bliver bekymret for, at pædagogernes oplevelse af mere gråd kan hænge sammen med, at børnene reagerer på de samme forhold, som presser pædagogerne: dårlige normeringer, for få pædagoger, flere børn med særlige behov og for meget støj og dårligt indeklima kan alt sammen medvirke til, at børn græder mere,” siger Johnny Gaardsdal, som advarer om risikoen ved de høje følelsesmæssige krav i pædagogers arbejde.
”Det kan skabe en konflikt inden i os som pædagoger, når børn tydeligt giver udtryk for, at de ikke har det godt, men vi ikke kan hjælpe dem, fordi vi har for mange andre opgaver. Og det kan i sidste ende føre til omsorgstræthed, moralsk stress og skam,” siger han.
Læs også: Pædagoger lærer at tackle børnegråd
Barnegråd stresser systemet
Når barnegråd påvirker pædagoger, er det, fordi små børns gråd er designet til at aktivere og alarmere os. Faktisk er der ikke mange lyde, der stresser systemet i så høj grad som barnegråd, fortæller Johanne Smith-Nielsen, lektor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet.
”Det er med til at sikre vores arts overlevelse, fordi barnets gråd er et signal om, at der er brug for hjælp, at barnet oplever fare, at det har behov for beskyttelse, eller at det er sultent eller fryser. Gråden aktiverer vores parathed til at yde omsorg, hvilket som udgangspunkt er en god ting,” siger Johanne Smith-Nielsen.
Hun fortæller dog, at når mennesker bliver udsat for en stressende påvirkning over længere tid og ikke kan afhjælpe situationen, kan det føre til mere skadelig stress. Og hvis man i forvejen er stresset og overbelastet, når man hører barnegråd, reagerer man kraftigere og ofte mere negativt på gråden.
”Belastningen kan, når den foregår i for lang tid, påvirke pædagogens mulighed for at reagere på en passende måde overfor barnet og hjælpe det til at regulere gråden. Hvis barnet ikke bliver trøstet, vil det ofte græde mere, og derfor kan det blive til en ond cirkel,” lyder forskerens advarsel.
Gråd rammer også pædagogers arbejdsmiljø
Hvis gråden fylder så meget, at det går ud over børns tryghed, pædagogers arbejdsmiljø og deres mulighed for at hjælpe børn til at regulere gråden, er det et fælles ansvar og ikke den enkelte pædagogs problem, slår Johanne Smith-Nielsen fast:
”Personalet kan gøre meget for at støtte hinanden, og det samme kan ledelsen. Hvis man som medarbejder i for lang tid er udsat for stress, der gør, at man har svært ved at kunne reagere med omsorg på børns gråd, vil man på et tidspunkt begynde at ignorere den. Det er en overlevelsesstrategi, som desværre kan lede til en forråelse af kulturen i et dagtilbud,” siger hun.
Johnny Gaardsdal fra BUPL’s forretningsudvalg opfordrer pædagoger, der er påvirket af meget gråd, til at gå til deres arbejdsmiljørepræsentant og ledelse.
”De høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et arbejdsmiljøproblem, som institutionen skal arbejde kollektivt med. Det er vigtigt, at institutionen kan tilrettelægge og organisere arbejdet på en måde, så de samme ikke hele tiden udsættes for grædende børn. Det kan den enkelte arbejdsplads gøre, uanset hvordan vilkårene er,” siger han.
