Børnene græder mere end før: Sådan forstår du gråden
Børnene på stuen græder mere end tidligere. Men jeg kan ikke gøre noget ved det.
Den oplevelse fortæller mange pædagoger om i BUPL’s seneste undersøgelse af medlemmernes vilkår, hvor hver anden pædagog også beretter om flere børn, der ikke trives.
’Der er flere og flere børn, der kæmper med at være i overgangene i løbet af dagen, hvor der er mange børn samlet på et sted. Det udtrykkes ved aggressiv adfærd, gråd og grænseafprøvning,’ fortæller en pædagog.
En anden sætter disse ord på sine oplevelser: ’Der er flere udadreagerende børn og flere utrygge børn, der har brug for en voksen ved sin side hele dagen for at overskue dagen og for ikke at græde.’
Gråd kan skabe en konflikt i os
Johnny Gaardsdal er valgt til BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for arbejdsmiljø. Som pædagog har han ofte været i situationer med meget gråd og ved, hvor stressende og følelsesmæssigt belastende det kan være.
”Jeg bliver bekymret for, at pædagogernes oplevelse af mere gråd kan hænge sammen med, at børnene reagerer på de samme forhold, som presser pædagogerne: Dårlige normeringer, for få pædagoger, flere børn med særlige behov og for meget støj og dårligt indeklima kan alt sammen medvirke til, at børn græder mere,” siger Johnny Gaardsdal.
”Det kan skabe en konflikt inden i os som pædagoger, når børn tydeligt giver udtryk for, at de ikke har det godt, men vi ikke kan hjælpe dem, fordi vi har for mange andre opgaver. Og det kan i sidste ende føre til omsorgstræthed, moralsk stress og skam,” siger han.
5 pointer fra artiklen
- Pædagoger melder om flere grædende børn end tidligere i BUPL's seneste undersøgelse af pædagogers vilkår.
- Få andre lyde stresser systemet i så høj grad som barnegråd, siger Johanne Smith-Nielsen, lektor i klinisk psykologi på Københavns Universitet.
- Erik Hygum, forsker på VIA UC, peger på 5 typer af børnegråd. At forstå gråden kan hjælpe pædagogerne til at håndtere den bedre.
- BUPL er bekymret for, at børnene reagerer på de dårlige vilkår, som mange pædagoger arbejder under.
- For meget børnegråd er ikke den enkelte pædagogs ansvar, men skal håndteres af ledelsen og hele institutionen.
Aktiverer vores omsorg
Når barnegråd påvirker pædagoger, er det, fordi små børns gråd er designet til at aktivere og alarmere os. Faktisk er der ikke mange lyde, der stresser systemet i så høj grad som barnegråd, fortæller Johanne Smith-Nielsen, lektor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet.
”Det er med til at sikre vores arts overlevelse, fordi barnets gråd er et signal om, at der er brug for hjælp, at barnet oplever fare, at det har behov for beskyttelse, eller at det er sultent eller fryser. Gråden aktiverer vores parathed til at yde omsorg, hvilket som udgangspunkt er en god ting,” siger Johanne Smith-Nielsen.
Hun fortæller dog, at når mennesker bliver udsat for en stressende påvirkning over længere tid og ikke kan afhjælpe situationen, kan det føre til mere skadelig stress. Og hvis man i forvejen er stresset og overbelastet, når man hører barnegråd, reagerer man kraftigere og ofte mere negativt på gråden.
”Belastningen kan, når den foregår i for lang tid, påvirke pædagogens mulighed for at reagere på en passende måde overfor barnet og hjælpe det til at regulere gråden. Hvis barnet ikke bliver trøstet, vil det ofte græde endnu mere, og derfor kan det blive til en ond cirkel,” lyder forskerens advarsel.
Fik angst for grædende børn
En pædagog fortæller i BUPL’s undersøgelse om en voldsomt opslidende tid i vuggestuen, hvor institutionen har måttet ansætte en uuddannet vikar i stuens ene pædagogstilling, samtidig med at de har modtaget et barn med handikap uden at få tilført ekstra støtte.
Pædagogen beskriver en arbejdsplads med uro, gråd og klager fra forældre. Nu er situationen blevet helt uudholdelig for pædagogen, som har udviklet angst for grædende børn og forældrenes reaktion på gråden. Derfor har pædagogen fået tid hos en erhvervspsykolog.
Johanne Smith-Nielsen minder om, at forældres omsorgssystem helt naturligt også bliver stresset af deres barns gråd, og at nogle vil reagere med utryghed eller kritik.
”Dermed kommer der yderligere pres på pædagogen, der i forvejen kan være stresset eller aktiveret af børnenes gråd. Det kan være en ond cocktail, som det kan kræve hjælp til at komme sig over,” siger Johanne Smith-Nielsen.
Gråd kan være udtryk for mange ting
Min opgave mislykkedes. Min relation til barnet er for dårlig, og jeg kan ikke give god nok omsorg. Sådan føler mange pædagoger, når de børn, de arbejder med, græder meget.
Men en anden tilgang er at se gråd som et lille barns stærkeste kommunikationsredskab og ikke altid et udtryk for, at det ikke får nok omsorg. Det mener Erik Hygum, chefkonsulent og forsker på Via University College.
”Pædagoger har ret i, at børn vil noget med deres gråd. Men græder de altid, fordi de føler sig forsømt og alene i verden? Det er ikke sikkert,” siger Erik Hygum, som opfordrer pædagoger til at undersøge gråden nærmere.
”Prøv at lede efter et mønster i, hvornår barnet græder. Og hvis det er et barn, der græder meget, hvornår græder det så ikke? Gråd kan være udtryk for mange ting,” siger Erik Hygum, som i sin forskning peger på fem særlige situationer, hvor børn i vuggestue græder.
Ikke den enkelte pædagogs problem
Hvis gråden fylder så meget, at det går ud over børns tryghed, pædagogers arbejdsmiljø og deres mulighed for at hjælpe børn til at regulere gråden, er det et fælles ansvar og ikke den enkelte pædagogs problem, fastslår Johanne Smith-Nielsen:
”Personalet kan gøre meget for at støtte hinanden, og det samme kan ledelsen. Hvis man som medarbejder i for lang tid er udsat for stress, der gør, at man har svært ved at kunne reagere med omsorg på børns gråd, vil man på et tidspunkt begynde at ignorere den. Det er en overlevelsesstrategi, som desværre kan lede til en forråelse af kulturen i et dagtilbud,” siger hun.
Johnny Gaardsdal fra BUPL opfordrer pædagoger, der er påvirket af meget gråd, til at gå til deres arbejdsmiljørepræsentant og ledelse.
”De høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et arbejdsmiljøproblem, som institutionen skal arbejde kollektivt med. Det er vigtigt, at institutionen kan tilrettelægge og organisere arbejdet på en måde, så de samme ikke hele tiden udsættes for grædende børn,” siger han.
5 slags gråd: Sådan forstår du børns gråd
Erik Hygum, chefkonsulent på Via University College har forsket i vuggestuebørns gråd i Danmark og Rumænien. Han peger på, at pædagoger især oplever 5 typer af gråd og opfordrer samtidig pædagogerne til at forsøge at gå analytisk til værks, når de står med et barn, der græder meget: Hvornår foregår gråden, og er der omvendt situationer, hvor barnet ikke græder? Det kan hjælpe pædagoger til at forstå barnet og imødekomme dets behov. Læs om de 5 slags gråd her.
1. Adskillelse fra forældre
Den almindeligste type af gråd er den, der opstår, når et barn bliver adskilt fra dets forældre. Gråden bunder i barnets separationsangst. I de danske vuggestuer, hvor forskerne observerede, var det omkring en femtedel af børnene, der græd, når forældrene forlod institutionen. Gråden varede typisk 2-5 minutter, hvorefter barnet faldt ind i samspillet med pædagoger og andre børn og holdt op med at græde.
2. Reaktion på hverdagens strukturer
Barnet bruger gråd til at udtrykke frustration eller usikkerhed ved mødet med strukturen i vuggestuen. Forskernes noter viser, at gråden eksempelvis opstår, når et barn skal op eller ned fra barnestole, skal spise eller holde op med at spise, skal tage tøj på eller af, skal forlade et rum eller blive, mens de andre forlader det, osv.
3. Små skader
Den fysiske smerte ved små skader er et tredje mønster i børns gråd. Forskerne observerede, at personalet i danske vuggestuer ser småskaderne som en konsekvens af børnenes nysgerrighed og selvstændige adfærd. Derfor forventer man også af børnene, at de ikke græder for meget, og at de kommer sig over smerten, når de slår sig.
4. Konflikter
Den fjerde situation, hvor børn i vuggestuer græder, er ved konflikter med andre børn eller voksne, både deres forældre og pædagoger. Gråden handler om barnets ejerskab over sted og aktiviteter og kan være en måde at få opmærksomhed fra sine omsorgspersoner.
5. Grædekor
I de rumænske vuggestuer observerede forskerne det, de har kaldt for et grædekor. En form for kædereaktion, hvor nogle børns gråd fik andre børn til også at bryde ud i gråd. Ifølge forskerne kunne grædekoret ses som børnenes forsøg på at tage kontrol over en situation, som personalet ellers havde defineret på forhånd.
Kilde: C. U. Hygum og E. Hygum: ’Crèche and cry, here and there: exploring children’s agency in Romanian and Danish nurseries’. Ethnography and Education 2021.
