Dårligt arbejdsmiljø koster for pædagoger: Nu vil kommuner gøre fuldtid mindre hårdt 

Seks ud af ti pædagoger arbejder på deltid, men deltidsarbejde i stedet for fuldtid kan koste pædagoger helt op mod 8,7 millioner kroner over et helt arbejdsliv (se grafik nederst).

Ifølge BUPL’s vilkårsundersøgelse fra efteråret 2021 ønsker langt de fleste deltidsansatte pædagoger dog ikke at gå op i tid, og mange nævner et presset arbejdsmiljø som årsag.

Og der er absolut noget om snakken, viser en ny, stor arbejdsmiljøundersøgelse fra Arbejdstilsynet. Her er pædagoger blandt de faggrupper, som har størst følelsesmæssig belastning på jobbet, og som oftest har et så højt arbejdstempo, at det er svært at udføre arbejdet tilfredsstillende.

Læs også: Ny undersøgelse: Pædagoger har et af Danmarks følelsesmæssigt hårdeste job

Kommuner vil gøre fuldtid mindre hårdt

Lige nu arbejder daginstitutioner i 26 kommuner dog på at skabe gode rammer, som kan få flere pædagoger til at overveje fuldtid. Det sker i projektet ’En Fremtid med Fuldtid’ (se boks nederst).

Her er netop et presset arbejdsmiljø en udfordring, som en række daginstitutioner er nødt til at forholde sig til.

”Vi har oplevet nogle steder, at arbejdsmiljøet allerede er presset, når de starter i projektet, og det kan give enormt meget modstand. Det er ikke alle, der synes, det er fantastisk. Tværtimod siger mange, at det er fuldstændig urealistisk,” fortæller Malene Haarder, konsulent i En Fremtid med Fuldtid.

Til gengæld er erfaringerne fra projektet, at de fleste, som går op i tid, gerne vil fortsætte.

”Det går igen, at indflydelse på arbejdstiden og hvordan medarbejderne bruger deres tid, har kæmpe betydning for trivslen,” siger Malene Haarder.

Alle gik op i tid: Væk med pres og dårlig samvittighed

En af de daginstitutioner, som medvirker i Fremtid med Fuldtid, er Trekløveren i Gentofte Kommune.

”Mange følte, de var bagud især med de opgaver, der ikke foregik hos børnene. Handleplaner, koordinering af tværfagligt samarbejde og så videre. Det pres ville vi lette. Det var helt afgørende, hvis flere skulle overveje at gå op i tid,” fortæller Paula Mieres, institutionsleder i Trekløveren.

Derfor lavede Trekløveren et forsøg, hvor man samlede alle børne-fri opgaver, eksempelvis udarbejdning af handleplaner, og gav pædagogerne en månedlig hjemmearbejdsdag til at udføre dem.

”Alle pædagoger i børnehuset var med på at gå op i tid som led i forsøget. Bagefter har meldingen været, at det var rart med tydelige rammer, som fjernede usikkerhed og dårlig samvittighed. En pædagog, som ellers havde bedt om at komme ned i tid, skiftede pludselig mening og ville nu gerne arbejde fuld tid, fordi det blev tydeligt, hvornår de børnefri opgaver skulle løses,” siger Paula Mieres.

BUPL: Kommuner bør lytte og handle

Den voksende pædagogmangel giver kommunerne et stort incitament til at skabe rammer, så flere deltidsansatte pædagoger vil overveje at gå op i tid, påpeger Lasse Bjerg Jørgensen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL med arbejdsmiljø og rekruttering som politiske ansvarsområder.

Succes med projekter som En Fremtid med Fuldtid kræver dog, at arbejdsgiverne lytter til det, pædagogerne siger, og handler på det, understreger han.

”Jeg kan godt forstå, hvis det pressede arbejdsmiljø, Arbejdstilsynets nye undersøgelsen endnu en gang dokumenterer, kan afskrække mange fra at overveje fuldtid. Hvis kommunerne vil have flere op i tid, skal pædagogerne kunne se, at den ekstra tid går til at sikre rammer for et meningsfuldt arbejdsliv og et godt børneliv,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Mange flere ville gå på fuldtid med de her vilkår

For pædagogerne i Trekløveren har det været afgørende, at En Fremtid med Fuldtid åbnede for at strukturere tiden på særlige måder, fortæller Paula Mieres.

”Det gjorde det muligt at sætte opgaverne væk fra børnene i system med eksempelvis hjemmearbejdsdage. Og med de vilkår tror jeg, langt flere pædagoger ville være villige til at gå op i tid. For den højere arbejdstid betyder ikke bare mere børnetid, hvor de andre opgaver kommer oveni,” siger institutionslederen.

Hun er nu sammen med BUPL ved at kigge på, hvordan den lokale arbejdstidsaftale kan understøtte mere permanente udgaver af Trekløverens forsøg.

Vil evaluere rammerne langt oftere

En af de erfaringer, Paula Mieres selv tager med sig fra forsøget er, at rammerne og arbejdsvilkårene langt oftere bør evalueres.

”Tidligere har vi været meget åbne for, at hvis en medarbejder ville ned i tid, så blev de sat ned i tid, og så tænkte vi ikke mere over det. Men vi bør i langt højere grad evaluere, om vore rammer er gode nok. For hvis vi kan gøre medarbejdernes arbejdsliv lettere eller mere fleksibelt uden at de nødvendigvis behøver gå ned i tid og dermed få lavere løn, så hjælper det jo både medarbejderne og institutionen,” siger hun.

Børn&Unge har tidligere skrevet om et andet forsøg i Trekløveren, hvor pædagogerne arbejdede fuld tid med kun fire ugentlige arbejdsdage.