Coronakrisen i daginstitutioner ryster arbejdsmiljøforsker: ”Jeg er dybt, dybt bekymret”

Arbejdsmiljøforsker Pernille Steen Pedersen har ladet sig interviewe adskillige gange om forholdene for medarbejdere og ledere i dagtilbud og andre dele af det danske arbejdsmarked. Og aldrig før har hun været så berørt, som hun bliver af den aktuelle situation i daginstitutioner, hvor coronapandemien lægger et hidtil uset pres på pædagoger og ledere.

”Jeg er dybt, dybt bekymret,” siger Pernille Steen Pedersen, adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

I en ny undersøgelse fra BUPL giver en lang række dagtilbudsledere udtryk for massiv bekymring over deres medarbejderes mentale helbred under presset fra coronapandemien. Pernille Steen Pedersen ser tydelige tegn på udbrændthed i deres udsagn, og det bekymrer forskeren, der blandt andet har arbejdet med stress og forebyggelse af problemer med arbejdsmiljøet.

”Deres udsagn matcher desværre det, jeg selv oplever på området, nemlig at en håbløshed har indfundet sig. Mange er lige ved at kaste håndklædet i ringen, fordi der oven i en generel stressproblematik for pædagoger er et stort pres på daginstitutioner på grund af corona. Det er et pres, der har stået på længe, og derfor er trætheden nu ved at blive til udbrændthed,” siger forskeren.

’Fuck det hele’

Det er alvorlige ord, der træder frem i undersøgelsen:

’Vi knækker snart’, ’personalet er ved at være opslidte af at lave løsninger hele tiden’ og ’mit personale er kørt helt ned’ er bare nogle af de beskrivelser, lederne giver af situationen på deres arbejdsplads. Men de udtalelser, der bekymrer Pernille Steen Pedersen i størst grad, lyder for eksempel sådan her:

’Jeg kan ikke blive ved med at tage ansvar for det pædagogiske arbejde’. ’Jeg orker snart ikke mere’. ’Måske skal jeg bare sygemelde mig selv og sige: fuck det hele?’

”Udbrændthed er kendetegnet ved, at man ikke bare er frustreret, men også føler håbløshed, hjælpeløshed og afmagt. Når jeg læser ledernes udtalelser, kan jeg mærke, at energien er helt væk. Det er dybt alvorligt og meget bekymrende,” siger Pernille Steen Pedersen.

Usikkerheden ulmer

Flere ledere nævner i undersøgelsen, at det øger presset på institutionen, at pædagogerne ofte ikke ved, hvor mange børn der møder ind om morgenen. Eller hvor mange kolleger, der er på arbejde til at varetage opgaverne.

”Nogle trives på arbejdspladser, hvor der er stor dynamik, og hvor ikke to dage er ens. Andre vil gerne have mere faste rammer. Men det er ikke det, der er på spil her. Vi taler om en grundlæggende usikkerhed: Kommer jeg til at stå alene med 20 børn og med et ansvar, jeg ikke kan magte. Kan jeg stå for presset? Eller knækker jeg selv?” forklarer Pernille Steen Pedersen og tilføjer:

”Det er en usikkerhed i forhold til, om man overhovedet magter at kunne komme igennem dagen på en fagligt forsvarlig vis og uden at bryde sammen. Den har jeg ofte mødt hos medarbejdere, lige inden de måtte sygemelde sig med stress.”

Den krise, som mange dagtilbud står i lige nu, kalder efter hendes mening på omgående hjælp og handling fra myndigheder og politikere. Men der er også noget, pædagoger og ledere selv kan gøre for at håndtere presset fra pandemien. Læs arbejdsmiljøforskerens tre anbefalinger nedenfor.