BUPL-kongres har talt: Sådan skal leder-arbejdet styrkes
De pædagogfaglige ledere står over for en række udfordringer, som kræver en styrket indsats for og med lederne i BUPL.
Det var konklusionen på det 360 graders eftersyn, som siden BUPL’s kongres i 2022 har sat fokus på lederområdet.
Eftersynet har vist, at mange ledere ikke oplever, at BUPL varetager deres interesser tilstrækkeligt, at Lederforeningen ikke er synlig nok, og at koblingen mellem det lokale og nationale niveau er utilstrækkelig.
Derfor har BUPL’s kongres i november 2024 vedtaget et forslag om en styrkelse af lederarbejdet inden for fire hovedområder:
- Styrkede ledertillidsrepræsentanter
- Større synlighed
- Bedre og forpligtende samarbejde
- Mangfoldige deltagelsesmuligheder
Forslaget, som kongressen vedtog, blev fremsat af Lederforeningens bestyrelse og BUPL’s hovedbestyrelse. Ændringerne i forslaget vil være fuldt indfaset i efteråret 2025.
”Vi er landet på en god og fleksibel model med plads til den lokale forskellighed, der kendetegner vores fællesskab, og dét er jeg som lederformand rigtig godt tilfreds med,” siger Kristine Schroll, formand for Lederforeningen i BUPL.
Hvorfor skal ledertillidsrepræsentanterne styrkes?
Ledertillidsrepræsentanterne (LTR) er afgørende for varetagelsen af ledernes interesser rundt omkring i kommunerne. Det gælder for eksempel i forhold til kampen for højere lederløn, bedre psykisk arbejdsmiljø og styrkede betingelserne for at lave god pædagogfaglig ledelse.
For at understøtte LTR’s arbejde bedst muligt har BUPL’s kongres blandt andet besluttet, at der skal udvikles en LTR-politik, at LTR-uddannelsen skal styrkes, og der skal skabes nye digitale muligheder for læring for LTR’erne.
Hvorfor skal synligheden af BUPL’s lederarbejde styrkes?
360 graders-eftersynet viser, at BUPL og Lederforeningens arbejde – og resultaterne af det – ikke er synligt nok for lederne. Derfor vil BUPL og Lederforeningen udarbejde en samlet kommunikationsstrategi, som skal styrke synligheden.
Det skal blandt andet ske via den nystartede podcast ’Ledelse På Spil’ samt via BUPL’s ledernyhedsbreve og flere webinarer målrettet lederne.
Et af målene er at styrke engagementet blandt BUPL’s ledermedlemmer lokalt og nationalt. Større medlemsengagement styrker nemlig mulighederne for at skaffe resultater for ledermedlemmerne.
Hvordan styrker forslaget reelt ledernes mulighed for at få indflydelse på BUPL’s arbejde?
Forslaget medfører blandt andet, at BUPL’s ledermedlemmer lokalt skal vælge to lederrepræsentanter, som får plads i de lokale BUPL-fagforeningers bestyrelser.
Samtidig skal der skabes en mere direkte kobling mellem det lokale fagforeningsarbejde og det nationale arbejde. Det skal blandt andet ske ved, at der fremover skal sidde en lederrepræsentant fra hver af de lokale BUPL-fagforeningsbestyrelser i Lederforeningen i BUPL’s nationale bestyrelse.
Hvad betyder forslaget for organiseringen af lederarbejdet lokalt?
Forslaget medfører blandt andet, at forpligtelsen til at have lokale lederbestyrelser ikke længere står i BUPL’s love. Målet med den ændring er at give større fleksibilitet til lokalt at beslutte, hvordan lederarbejdet bedst organiseres.
BUPL’s lokale fagforeningsbestyrelser kan sagtens vælge at fortsætte med de lokale lederbestyrelser, hvis det vurderes at være den bedste måde at varetage ledernes interesser lokalt.
Men forslaget åbner for, at man også kan tilrette lederarbejdet på andre måder. Det kan for eksempelvis være via en styrket LTR-rolle med medlemsmøder i alle kommuner og et tværgående netværk af LTR i de kommuner, som den lokale fagforening dækker.
