9 spørgsmål og svar om det komplekse forældresamarbejde 

”Mærker barnet en dårlig stemning mellem forældre og pædagoger, skaber det uvilkårligt en utryg følelse hos barnet. Barnet mærker blot, at noget ikke er trygt, og kan ikke tænke, at det er fordi, min mor og min pædagog ikke er så gode til at kommunikere. Måske taler mor og pædagog ovenikøbet høfligt til hinanden, men i kroppen mærker pædagogen et ubehag, mens barnet også mærker, at mor og pædagog forstiller sig. Sådan en stemning påvirker både, hvordan barnet oplever sig selv, og hvordan barnet har mulighed for at knytte sig til andre i vuggestuen eller i børnehaven. Samtidig er relationen mellem pædagog og forældre også afgørende for, hvordan den enkelte forælder oplever sig selv. Oplever en far, at daginstitutionen er kritisk over for ham, kan det jo være en risikofaktor for den måde, han udøver sit forældreskab på. Hvis han tænker, at han ikke er god nok, kan det jo i værste fald påvirke måden, han er far på.” 

”Jeg håber, at min bog kan være med til at give redskaber til, hvordan vi som pædagoger og ledere får mere hjerte for os selv og dermed også mere hjerte for forældrene. Forældre gør kun det, der giver mening for dem, og vi kan ikke opdrage dem, men vi kan gøre noget andet for at give forældrene nye erfaringer. Nogle gange skal vi også have mod til at tale om, hvad der sker imellem os. Hvis en far og en pædagog for eksempel altid taler forbi hinanden, er det jo pædagogens ansvar, med støtte fra sin leder, at åbne dialogen og for eksempel sige: ’Jeg har lagt mærke til, at når vi taler sammen, ender det tit med, at der ikke sker, hvad vi har aftalt. Kunne vi prøve at gøre det på en anden måde?’ Pædagogen skal således støttes i at tage ledelsen af situationen.”

”De ledere og pædagoger, jeg møder, giver i stigende grad udtryk for, at de kommer til kort på en anden måde end før, fordi der er sket en markant udvikling i den måde, forældre er forældre på. Der er brug for en anden form for dialog og kommunikation mellem pædagoger og forældre, fordi flere forældre både er mere utrygge og usikre i forældreskabet og samtidig kommunikerer på måder, som udfordrer dagtilbuddet. De optræder i stigende grad dominerende og vil bestemme detaljeret over barnets hverdag i institutionen.”

”Ja, og forældre kan til tider kommunikere på måder, som pædagoger kan opleve personligt grænseoverskridende. Pædagoger og ledere kan opleve at blive talt ned til af forældre, der har læst mange bøger for at føle sig trygge i deres forældreskab, og som forsøger at trumfe dagtilbuddets faglighed med deres perspektiv. Hvis det påvirker kommunikationen med og kravene til dagtilbuddet, er pædagogen med støtte fra sin leder nødt til at stå stærkere i sig selv og sin faglighed.”

”Ja, og de stoler mindre på deres intuitive forældrefornemmelse. Tag sådan noget som den stigende mængde af idylliske instagram-fortællinger om familieliv og børn. Billederne kompenserer ofte for noget, man synes, man mangler. Det kan jeg se hos de forældre, jeg arbejder med. De mangler troen og styrken på, at de faktisk er gode nok. Forældre kan gå lidt i panik, fordi vi har fået en kultur, hvor vi mener rigtig meget om hinanden hele tiden: ’Nå, sover han stadig i sin egen seng? Skal han ikke sove på sit eget værelse?’, kan en kommentar lyde, og så bliver mor og far usikre. Før spurgte man sin nære familie til råds, mens man nu tyr til alle dem på diverse medier, der mener ufattelig meget om alt fra familieliv til selvudvikling. Det er hårdt at blive spejlet af andre hele tiden.”

”Pædagoger bør skærpe deres faglige argumenter, så de bedre matcher den aktuelle forældregruppe. Der er fortsat meget tavs viden, som pædagoger kan blive bedre til at sætte ord på. Og er der for eksempel tale om en pædagog med en meget nonverbal faglighed, kan der være brug for både kollegers og lederens hjælp, hvis der skal sættes ord på erfaringerne med et barn af krævende, intellektuelle forældre. Øvelsen handler typisk om at hjælpe en mor eller far til at få øje på, at der kan være flere perspektiver på barnet.”

”Ja, og for den fagligt stærke pædagog er det også givende at reflektere over sine forforståelser, altså den måde, vi forholder os til og oplever andre mennesker. Hvad er det for eksempel ved den mor, der trigger mig? Eller hvad er det ved den far, der gør, at jeg har så nemt ved at samarbejde med ham? Jeg oplever pædagoger, der mangler netop denne refleksion. Og det er lederens opgave at sætte rum og tid af til en sådan refleksion.”
”Det er naturligt at blive irriteret over en far eller mor, der fremstår bedrevidende. Du skal blot være bevidst om, hvad det gør ved dig og hvorfor. Du skal kunne mærke dig selv og lære at sige fra, hvis nogen går over din grænse, og du skal have redskaberne til at rammesætte og tage ledelsen af en dialog, hvor du samtidig holder kontakten åben.” 

”Du kan gøre det på en måde, som viser, at du gerne vil fortsætte samarbejdet med dem. Det kan for eksempel være, at en mor altid vil snakke 20 minutter med pædagogen, når hun henter sit barn. I sådan et tilfælde må lederen sige: Den mor har åbenbart brug for mere dialog, så hvordan rammesætter vi det? Dermed undgår vi, at alle medarbejdere tænker: Åh nej, nu kommer hun. Hvem tager hende i dag?

”Naturligvis, og det kalder jeg at 'trykudligne.' Men når en pædagog kommer ind i personalestuen og siger: ’Hold op, nu står Jonas’ mor der igen’, kan det nemt smitte, så alle omkring bordet begynder at lufte deres negative syn på Jonas' mor. Det er ikke hensigtsmæssigt, og her må kollegerne og lederen i stedet være hjælpsomme, lytte og for eksempel sige: ’Det er jeg ked af, at du har stået i. Det lyder ikke til at have været nemt. Prøv at fortælle mig, hvad der skete’. Og så skal vi være særligt opmærksomme på, om det er de samme forældre, der presser os, for så skal vi lave en særlig indsats.” 

Læs også: Når forældre stiller tårnhøje krav: Sådan møder du dem med omsorg i stedet for irritation