9 gode råd om at tumle og slås med børn

Børn skal lære deres krop, styrke og personlige grænser godt at kende. Derfor bør de allerede fra vuggestuealderen øve sig med vilde tumle- og slåslege, mener pædagogisk leder Annette Ladefoged Schiønning.
Vild leg med drenge i slåskamp for sjov
Når børn slås og tumler for sjov, er legen med til at styrke i bare børnenes fysik, men også deres empati og forståelse for egne og andres grænser.

Vilde tumle- og slåslege kan nogle gange give anledning til forældres eller kollegers bekymring. Men pædagogisk leder Annette Ladefoged Schiønning deler her sine gode erfaringer om at skabe en god og stærk slåskultur for og med børn fra en tidlig alder.

Få hendes ni gode råd, og læs hvordan slåslegene styrker børnene i at lære deres egen krop og personlige grænser at kende.

1

Styrk børnene med slåslege

Børn lærer deres styrke og grænser at kende, når de slås og tumler for sjov. De fysiske kraftprøver styrker både deres motorik, smidighed og kondition samt deres identitet, selvsikkerhed, empati og sans for retfærdighed.

2

Undersøg behovet i børnegruppen

Tag op på et personalemøde, om I gør nok, for at børnene i jeres institution tumler og styrker deres grovmotorik. Hvis ikke, så find en ildsjæl blandt jer, der kan se styrken i slåskultur og lave et udspil til, hvordan I kommer i gang. Prøv det af i et halvt år, og evaluer undervejs.

3

Brug måtter og skumsværd

En stor måtte er god at skubbe, trække og bruge kræfter på. I børnehave og skole er det også godt med skumsværd. De skal ikke ligge fremme hele tiden, for så er det svært at holde øje med brugen af dem. Tag dem med på legepladsen eller i fællesrummet, når I skal slås.

4

Skab en slåskultur

Hvis I vil skabe en slåskultur i institutionen, skal I både være spontane og finde skumsværdene frem, når energien er til det hos børnene. Og samtidig kan I arbejde målrettet med det i temauger og rollespilsuger.

5

Kend kampreglerne

Børnene skal kende reglerne: Man må aldrig slå i hovedet! Må vi slå med sværd, bryde eller skubbe? Hvor må vi slås, og hvor har vi helle? Hvor mange liv har vi, og hvor går vi hen, når vi dør? Hvis et barn kommer til at slå en anden i hovedet, kan en regel være, at barnet skal sige undskyld og gå på ’kirkegården for de døde’ og tælle til 100 (hvis barnet kan det). På samme måde mister man sine våben i et stykke tid, hvis man ikke overholder reglerne.

6

Slå ikke hårdere end børnene

Du kan ikke slås ved at prikke med et stykke vat. I børnehaven og skolen kan du slå lige så hårdt som børnene. Ellers synes de, at det er sølle. Tit er børnene stolte af måske at have fået et blåt mærke, også selv om det gjorde lidt ondt at få det i kampens hede med kammeraterne.

7

Pres aldrig et barn

Du skal aldrig presse et barn til at være med, så lav en zone med en voksen, hvor man ikke slås. Derfra kan barnet se, at de andre børn griner og har det sjovt. På et tidspunkt kan du tage barnet i hånden og få det med i legen. Men slå selvfølgelig ikke på et barn, som er lidt nervøs.

8

Opbyg legemod med udklædning

Det kan være grænseoverskridende for voksne at klæde sig ud og jagte børnene med løftet sværd. Vend det om: Det er svært at være sej i almindeligt tøj, men når du tager en maske på, er du i en rolle, der kan give dig mod til at lege mere frigjort og i børnehøjde.

9

Fortæl forældrene om legene

Forældre kan blive bekymrede, fordi de ikke ved, hvad legene går ud på eller de måske er bekymrede for, at børnene bliver voldelige. Fortæl, hvorfor I slås, og hvad børnene får ud af det. Så bliver langt de fleste forældre begejstrede. Kald det eventuelt for tumlekultur – det lyder mere uskyldigt end slåskultur.

Om Annette Ladefoged Schiønning

Annette Ladefoged Schiønning har gennem 13 år arbejdet med slåskultur og rollespil i både vuggestue, børnehave og skole. Her tager børn, forældre og personale imod hendes sværdslag med kyshånd. 

Til daglig er hun pædagogisk leder i Børnehuset Smilehullet i Beder syd for Aarhus. Ofte kan man opleve hende springe i en pandadragt og tumle vildt med børnene, som ikke aner, at hun er indeni dragten.

Artiklen er oprindeligt bragt i Fagbladet Børn&Unge nummer 7/ 2024

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.