6 ud af 10 kommuner sender børn i forårs-SFO før skolestart: Tidlig overgang giver store besparelser

Nu nærmer foråret sig. Og for mange børnehavebørn, der skal begynde i skole efter sommerferien, betyder foråret samtidig et farvel til børnehaven og et goddag til SFO’en i rigtig god tid inden skolestart. Seks ud af ti kommuner sender nemlig de kommende skolebørn i SFO allerede i løbet af forårsmånederne, selv om børnene først skal begynde i skole i august. For mange af kommunerne er den tidlige overgang også en mulighed for at spare penge.

Sådan er det blandt andet i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor de kommende skoleelever kommer i SFO allerede fra 1. april – men uden at der følger ekstra midler med. Børnene tæller som SFO-børn, selv om de i princippet er børnehavebørn, fortæller fællestillidsrepræsentant Henriette Drevsfeldt, der arbejder som pædagog på Tre Ege Skolen, en landsbyordning i Kværndrup og Ryslinge, som rummer to daginstitutioner og to skoler.

”Når børnene kommer op i skoledelen, så kommer de op til skolenormering, selv om de er børnehavebørn. Vi mangler de ekstra penge, så vi kan have børnehavenormeringer i de måneder,” siger Henriette Drevsfeldt.

'På et tidspunkt er man alene med børnene'

Det er lagt ud lokalt, hvordan man vil klare overgangen fra børnehave til SFO. I landsbyordningerne, som består af dagtilbud, skole og SFO, fungerer det, bortset fra de dårligere normeringer, godt, fordi medarbejderne er fleksible, fortæller Henriette Drevsfeldt.

”Storegruppen kommer op i skolen lang tid før, de skal starte i forårs-SFO, så de kender skolen i forvejen. Og de to medarbejdere, der har storegruppen, går med i forårs-SFO’en i skoledelen.”

Anderledes ser det ud i de almindelige skoler. Her kommer der typisk en pædagog fra daginstitutionen med op i forårs-SFO’en. På en af skolerne holder man børnene i forårs-SFO’en for sig.

”Så de vil være to pædagoger fra daginstitutioner og to fra skoledelen til at dække de to klasser, der typisk kommer op,” siger hun.

Problemet er, at det pædagogiske personale så skal dække hele åbningstiden fra 8 morgen til 16.45 om eftermiddagen.

”Det kan man jo ikke. Så på et eller andet tidspunkt vil man være alene med dem, og på et eller andet tidspunkt i sfo-delen vil der ikke være nogen af de medarbejdere, som børnene kender fra børnehaven,” siger Henriette Drevsfeldt.

Andre steder kommer der’ bare’ en medarbejder fra børnehaven over i SFO’en og arbejder sammen med personalet fra SFO’en.

”Her er børnene bare en del af den store pulje af børn i sfo’en, hvor normeringen ikke er fantastisk i forvejen,” forklarer Henriette Drevsfeldt.

Forårs-SFO kan give store besparelser

For kommunerne kan en tidligere oprykning betyde en pæn besparelse. I Faaborg-Midtfyn kommune er en måneds tidligere oprykning beregnet til en besparelse på 666.000 kroner om måneden. For at give et indtryk af en skoleårgangs størrelse havde Faaborg-Midtfyn Kommune 535 seksårige børn i 2021.

Langt de fleste kommuner, der sender børnene i forårs-SFO, indkasserer en besparelse, for kun 16 procent af de kommuner, der sender børnene i forårs-SFO, bruger de samme ressourcer i forårs-SFO’en, som de bruger på børn i samme alder i børnehaven. Det viser en analyse udarbejdet af Index 100 for BUPL.

Besparelserne kan være ganske betydelige, hvis man som kommune vælger at rykke børnehavebørn i SFO og ikke holder ressourcetildelingen på børnehaveniveau, for normalt udgør udgifterne til SFO kun en tredjedel af udgiften til børnehave.

BUPL: Det er en spareøvelse

Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg med blandt andet politisk ansvar for skole- og fritidsområdet, er ikke tilfreds med den udbredte brug af forårs-SFO:

”Det er en ren og skær spareøvelse. Jeg har svært ved at se det pædagogiske argument. Det betyder ikke, at der ikke bliver lavet god pædagogik, for det gør der, men det er på trods,” siger han.

Lars Søgaard Jensen kan ikke se noget argument for at rykke børnene op før august. Han køber ikke begrundelsen om, at forårs-SFO’en skaber en blid overgang.

”Overgangen bliver bare rykket mere og mere. Nogle børn begynder allerede i marts. I gamle dage var det børnehaveklassen, der skulle være den blide overgang, hvor man havde leg, og derfor ansatte pædagoger. Nu begynder overgangen nede i børnehaven, og det er meget små børn, der kommer ind. Og man får en overgang alligevel, både til forårs-SFO og senere til den rigtige SFO,” påpeger han.

Et smuthul

Han kalder forårs-SFO’erne et smuthul, og han forudser, at flere kommuner vil få kig på smuthullet, så de kommer udenom kravet om minimumsnormeringer, som jo kun gælder i dagtilbud, ikke i SFO. Derfor så han også gerne, at der blev strammet op på minimumsnormeringerne. Som det er nu pålægger lov om minimumsnormeringer kommunerne at holde fast i vuggestuenormeringer, indtil børnene fylder tre år, selv om børnene rykker i børnehave tidligere. Noget tilsvarende burde gælde for børnehavebørn, når de rykker i SFO før tiden, mener Lars Søgaard Jensen.

”Så var man sikker på, at det var børnehavenormering og børnehavelovgivningen, der var rettesnoren for det, der blev lavet i forårs-SFO’erne.”

Forårs-SFO kan være godt med gode normeringer

Da Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015 indførte forårs-SFO, mente Henriette Drevsfeldt, at det var bedst for børnene med overgang i august. Men hun kan godt se fornuftige takter i en tidlig overgang:

”I den landsbyordning, jeg arbejder i, går det rigtig godt, og vi har fået forårs-SFO implementeret på bedst mulige måde. Men vi arbejder også med det hele tiden. Lige så snart børnene er i storegruppe, begynder vi at arbejde med, at de skal op i skolen. Vi synes, forårs-SFO er en rigtig god måde at få børnene vænnet til skolen på, så længe man ikke kører decideret skole, men at børnene kan lære skolen at kende og være i skoleregi og ikke skal bruge 0. klasse på at finde ud af at lære at sidde stille og lytte i længere tid. Så forårs-SFO er godt, hvis man kan gøre det på en ordentlig måde – og med nogle ordentlige normeringer,” siger hun.

På de almindelige skoler i kommunen arbejder de ikke med forårs-SFO på samme måde som i landsbyordningerne, anfører hun:

”Og der er det sværere, fordi normeringerne er så dårlige.”