122.000 børn vokser op med alkoholmisbrug: Sådan kan du hjælpe

Artikel

Af Ulla Abildtrup og Trine Vinther Larsen, journalister

Udgivet den 1. december 2023

I familier, hvor en eller begge forældre har et alkoholmisbrug, foregår der ofte meget i det skjulte. Skam, traumer og overgreb dækkes – selv overfor fagfolk, der forsøger at hjælpe.

Derfor har pædagog og familieterapeut Bettina Lauge Karlsen, som har skrevet bogen: ’Mønsterbrud i alkoholfamilier’.

Bogen bærer undertitlen ’Et indblik bag facaden for dig, som arbejder fagligt og socialt med de pårørende’, og ifølge Bettina Lauge Karlsen går mange børn fra misbrugsfamilier under radaren i skoler og daginstitutioner, eller de ikke bliver tilbudt den hjælp, de har behov for.

Mange føler sig misforstået

Hun ser det selv i sit arbejde som familieterapeut i behandlingstilbuddet Barnets Blå Hus Vesthimmerland:

”I vores forældrecafé oplever jeg, at mange forældre føler sig misforstået både i Familieretshuset og af sagsbehandlere, og ender med at få tilbud, som ikke matcher deres egentlige behov. Udfordringen for alle parter er, at de pårørende har svært ved at forklare og sætte ord på deres perspektiv. Det er nemmere ikke at sige noget. Eller at lyve. Men det hjælper jo hverken dem eller os, som forsøger at hjælpe disse familier videre,” siger Bettina Lauge Karlsen.

Vil gøre en forskel

Med hendes bog vil hun derfor bidrage til at give fagfolk et realistisk kig ind bag facaden hos både børnene og de voksne i misbrugsfamilierne.

”Den er tænkt som en guide til, hvordan vi endnu bedre kan hjælpe familierne, hvad enten man er pædagog, lærer, sagsbehandler eller familiebehandler i kommunerne. Mit håb er, at den kan gøre en forskel,” siger hun.

122.000 børn vokser op i alkoholfamilier

Tjek dig selv: Forstå 4 adfærdstyper hos børn af alkoholikere

Kender du fire almindelige adfærdstyper hos børn i familier med alkohol- og misbrugsproblemer? Og ved du, hvad adfærden kan dække over? Læs om ’helten’, ’klovnen’, ’drømmeren’ og ’rebellen’ her.

Type 1: Helten

Dette barn skaber umiddelbart aldrig problemer, tværtimod. Barnet er hjælpsomt og ansvarligt overfor både andre børn og voksne. Men et barn, der altid tilsidesætter sine egne behov, kan være et barn med alt for meget ansvar og mange voksenopgaver derhjemme. Prøv at italesætte barnets adfærd overfor forældrene: Hvor mon den stammer fra? Noter jeres observationer og samtaler med forældrene for det tilfælde, at der bliver behov for at skrive en underretning.

Type 2: Klovnen

Barnet, der spiller klovn, kan få alle til at grine. Men for barnet selv er der ikke altid så meget at le ad. Klovnerollen kan være en afledningsmanøvre for at dække over eksempelvis mors ølånde, barnets tynde vindjakke på en vinterdag eller madpakken, der altid er den samme. Tal med forældrene, og glider de af på spørgsmål, så tag eventuelt en snak med en rådgiver i Barnets Blå Hus, som er et behandlings- og støttetilbud for pårørende i alkohol- og stofmisbrugsfamilier.

Type 3: Drømmeren

Nogle børn holder sig for sig selv, lever i en fantasiverden og undgår helst opmærksomhed. De kan virke triste og vise tegn på stress, angst og depression eller have tendenser til selvskadende adfærd samt psykosomatiske symptomer som ondt i hovedet eller maven eller spiseforstyrrelse. Traumer påvirker hele kroppen og kan sætte sig som spændinger i maven eller nakken, så barnet går rundt med bøjet hoved med skuldrene helt oppe ved ørerne. Læg mærke til kroppens tegn, og handl på dem.

Type 4: Rebellen

Her er et barn, I lægger mærke til. Rebellen er udadreagerende, ofte aggressiv og tiltrækker sig negativ opmærksomhed. Hvis et barn ikke bliver afstemt følelsesmæssigt af de voksne, lærer det ikke at mentalisere og får svært ved at forstå sig selv og indgå i relationer med andre. Ligesom med klovnen kan adfærden være en afledningsmanøvre fra forældrenes misbrug. Vær nysgerrig på barnet, lån barnet din egen ro med en hånd på skulderen eller et tilbud om en pause fra fællesskabet med et yndlingslegetøj.

Kilde: ’Mønsterbrud i alkoholfamilier’ af Bettina Lauge Karlsen, pædagog og familieterapeut i Barnets Blå Hus.

Fold ud Fold ind

Børn skjuler ofte problemer i hjemmet i alkoholfamilier.

4 måder, du som pædagog kan hjælpe børnene

1. Vær opmærksom på grænseoverskridende adfærd

Er der dagligt konflikter mellem barn og forældre i hente- og bringesituationen, eller taler de ofte ned til hinanden, kan det være et udtryk for grænseoverskridende adfærd og er måske barnets måde at gøre opmærksom herpå. Fortæl forældrene om jeres observationer, og tilbyd eventuelt kontakt til en socialrådgiver fra kommunen. Hvis et barn igen og igen er udsat for nedgørelse eller ydmygelse – ofte i andres påhør – kan der være tale om psykisk vold.

2. Gå bag om barnets vrede

Børn af misbrugere skammer sig over deres forældre og over at være anderledes end andre familier. Barnet kan føle vrede overfor forældrene, samtidig med at barnet elsker sin mor og far og forsøger at dække over misbruget. Under vreden gemmer der sig ofte et barn, der er ked af det eller har et udækket behov. Hjælp barnet med at vide, at vrede kan bruges uhensigtsmæssigt som et skjold mod omverdenen, men at vrede også kan være en ven, der hjælper med at markere grænser og formidle et tydeligt budskab. Den grundlæggende forståelse af at være menneske på godt og ondt med de forskellige følelser, der følger med, mangler ofte i alkoholfamilier.

3. Brug naturen til at dæmpe nervesystemet

Et barn i vanskeligheder som eksempelvis misbrug i familien kan finde ro i naturen. Børnene forsøger at regulere sig selv, og lys, luft og højt til himlen stimulerer vores nervesystem. Sanserne skærpes i naturen, og den friske luft kan hjælpe en anstrengt vejrtrækning tilbage i en naturlig rytme. Støt barnet i at mærke sig selv og sanse verden, dermed hjælper I barnet med at udvikle sin hjerne.

4. Underret i samarbejde med familien

Hvis I oplever gentagen, bekymrende adfærd, som kræver mere, end I kan hjælpe med, er det nødvendigt at underrette kommunen, så familien kan hjælp. De bedste underretninger er efter Bettina Lauge Karlsens vurdering dem, der kan udarbejdes på et møde sammen med familien, hvor det fremgår, hvad familien har problemer med og ønsker hjælp til. Hvis det ikke er muligt, må underretningen tage udgangspunkt i, hvilke problemer og hvilket behov for hjælp, I ser familien har. Men alle har pligt til at underrette, hvis et barn mistrives. Personale i daginstitutioner har skærpet underretningspligt.

Kilde: ’Mønsterbrud i alkoholfamilier’ af Bettina Lauge Karlsen, pædagog og familieterapeut i Barnets Blå Hus.

Øvrige kilder: ’Når naturen heler barndomstraumer’ af Jette Rønn Smits. ’Hvordan traumer og modstandsdygtighed krydser generationer’ af Rachel Yehuda. ’Væk tigeren’ af Peter A. Levine. ’Når kroppen siger fra’ af Lotte Paarup. ’Hemmeligheder’ af Lisbeth Zornig Andersen. ’At tale med børn’ af Haldoor Øvreide.

Fold ud Fold ind

Få mere viden her

Om bogen

’Mønsterbrud i alkoholfamilier – et indblik bag facaden for dig, som arbejder fagligt og socialt med de pårørende’ er skrevet til blandt andre pædagoger, der – nogle gange uvidende – arbejder med børn fra familier med et alkoholmisbrug. Gennem citater og fortællinger fra virkelige hændelser giver forfatteren et vigtigt indblik i familiernes oplevelser, så vi som fagfolk bedre forstår deres tanker, drømme, frygt og forbehold. Hvert kapitel afslutter med værktøjer til at arbejde med eksempelvis barnets adfærd, forældrenes skam, traumer i familien, overgreb, økonomi, og tegn, du især skal kigge efter.

Om forfatteren

Bettina Lauge Karlsen har pædagogbaggrund og er i dag familieterapeut i Barnets Blå Hus Vesthimmerland og selvstændig i egen psykoterapeutiske praksis. Hun har mange års erfaring med rådgivning og behandling til familier med stofmisbrug. Især har hun erfaret, at fagfolk mangler viden om, hvad der foregår i det skjulte i alkoholfamilier.
Læs om Bettina Lauge Karlsen her

Om Barnets Blå Hus

Barnets Blå Hus hører under Blå Kors Danmark og er et behandlings- og støttetilbud for børn, unge og deres familier, der har særlige udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien. Her kan børnene møde andre børn og unge i samme situation. Og deres forældre kan få støtte til hverdagen og forældrerollen. Der er 7 Barnets Blå Hus spredt ud i landet. Tilbuddet er gratis og anonymt og kræver ingen visitation.
Læs mere her

Fold ud Fold ind

Da mange af familierne går under radaren, er tallet svært at opgøre. Men Sundhedsstyrelsen har skønnet, at 122.000 børn mellem 0-18 år lever i familier med alkoholmisbrug. Og i en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed svarede 19,3 procent (svarende til knap hver femte) af de adspurgte, som var mellem 18 og 64 år, at de i deres barndom og ungdom havde boet sammen med en voksen, der havde et alkoholproblem.

Kilder: Sundhedsstyrelsens alkoholstatistik og rapporten Alkohol i Danmark 2015.