10 spørgsmål til professoren: Derfor er dit omsorgsarbejde så vigtigt for samfundet

På lørdag er det 8. marts, kvindernes internationale kampdag. Der, og alle andre dage vel sagtens, er det så op til dem, man kan kalde overskudskvinder, at redde velfærdsstaten og kaste sig ud i en ny kvindekamp med parolen: "Velfærd er ikke en udgift - det er en investering!”. 

Sådan lyder i hvert fald opfordringen fra økonomiprofessor Nina Smith, der sammen med cand.polit. Anne-Mette Barfod har skrevet bogen  ’Overskudskvinder – økonomernes vej til det frie og lige liv’.

Pointen er, at en stærk offentlig sektor gør det muligt for kvinder at arbejde på lige vilkår med mænd.

Bliv et overskud for dig selv og staten

Økonomiprofessor Nina Smith har med et glimt i øjet kaldt kvinder for 'en underskudsforretning', fordi de bidrager økonomisk mindre til velfærdsstaten. Det skyldes, at kvinderne ofte tager sig af den ubetalte omsorg i familierne og typisk er i lavtlønnede kvindefag på arbejdsmarkedet.

Men nu vender Nina Smith det på hovedet for at vise, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning både for sig selv og for staten. Dermed kan bogen også læses som en slags kampskrift op til kvindernes internationale kampdag 8. marts.

”Kvindekampen er tæt forbundet til velfærdsstatens overlevelse,” siger Nina Smith, der er professor ved Aarhus Universitet, en af landets førende og mest indflydelsesrige nationaløkonomer, som i 1995 blev Danmarks første kvindelige økonomiske vismand og med egne ord er en ’gammel rødstrømpe’.

Ønsket med bogen er at tage et endeligt opgør med Finansministeriets gammeldags regnemodeller, som hun ellers selv har været med til at støbe. Nina Smith mener kort sagt, at de nuværende regnemodeller er omsorgsblinde og ikke tager højde for, hvordan investeringer i omsorg og velfærd kan føre til øget produktivitet, øget vækst og en styrket konkurrenceevne. 

”Finansministeriet bliver derfor nødt til at udbygge regnemodellerne, så effekterne af omsorg bliver indarbejdet,” opfordrer økonomiprofessoren. 

1. Hvorfor er titlen Overskudskvinder?

’Overskudskvinder’ er en direkte reference til Emma Holtens bestseller ’Underskud’ fra 2024, hvor titlen refererede til en af Nina Smiths gamle, økonomiske pointer om, at kvinder kan opfattes som en underskudsforretning, når økonomerne sætter kroner og øre på kvinder og mænds bidrag til bundlinjen i velfærdsstaten. 

”Men tallene siger intet om al den ubetalte omsorg i samfundet, som kvinder står for,” siger Nina Smith, der roser Emma Holtens evne til at sætte fokus på, hvordan Finansministeriets regnemodeller overser værdien af omsorgsarbejde.

”Det er en meget vigtig pointe, som hun har helt ret i. Emma Holten har været i stand til at sætte gang i en debat, som ingen økonomer har formået,” siger Nina Smith.

2. Hvad er omsorgsblinde regnemodeller?

”Finansministeriets regnemodeller, der skal beregne effekten af reformer og investeringer, har store begrænsninger, især når det gælder velfærdsinvesteringer og omsorgsarbejder. De undervurderer værdien af investeringer i velfærd og tager ikke højde for de langsigtede gevinster ved at sikre gode daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje,” siger Nina Smith. 

”I dag behandles investeringer i velfærd som en udgift i de traditionelle økonomiske regnemodeller, men selvfølgelig har investeringer i bedre offentlig omsorg også ofte positive effekter på samfundsøkonomien.”

3. Hvordan bliver omsorg en økonomisk faktor?

”Vi må anerkende, at omsorgsarbejde – både det betalte og det ulønnede – er en afgørende økonomisk faktor. Det kan sagtens lade sig gøre at lave analyser af, hvor meget omsorg og kvaliteten af for eksempel daginstitutioner, tolærerordninger i folkeskolen og god ældrepleje betyder for samfundet,” vurderer økonomiprofessoren og opfordrer Finansministeriet til at arbejde mere med at inddrage de såkaldte dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer i regnemodellerne.

”Eksempelvis vil en folkeskole, hvor færre elever ender i dyre specialtilbud, have betydning for, hvordan børnene senere klarer sig i uddannelsessystemet, og hvor store udgifter der senere bliver til unge med trivselsproblemer,” påpeger Nina Smith.

4. Hvad betyder regnemodellerne for omsorgen?

”Mit klare billede af, hvad der er ved at ske i vores samfund, er at den offentlige omsorg for de ældre, børnene, folkeskolen er nødlidende mange steder og ikke hænger sammen, fordi vi har styret den så stramt økonomisk og sandet det hele til i bureaukrati, regler og hovedløse effektiviseringer,” siger Nina Smith, der advarer om, at den danske velfærd er ved at vælte.

”Måske er effekten af investeringer i god offentlig velfærd og omsorg mindst lige så vigtig for arbejdsudbuddet her i 2025, som effekten af skatter? Men sådan regner modellerne ikke,” konstaterer økonomiprofessoren.

5. Hvad betyder kvaliteten af velfærd for vores lyst til at arbejde?

”Vi ser allerede nu, at velfærdsstaten mangler penge. Mange steder kniber det med kvaliteten af daginstitutioner, og folkeskolen er presset. Hvis den offentlige omsorg svigter, og vi selv må tage vare på børn, der mistrives i daginstitutioner eller i skolen, så bliver vi ofte presset til at gå ned i tid, og det er som regel kvinderne, der ender med at påtage sig mere ulønnet omsorgsarbejde med børn med skolevægring eller køre langt for at passe de gamle forældre,” forklarer Nina Smith.

Hun har selv prøvet det, da kvaliteten i hendes yngste søns børnehave var så dårlig på grund af for få hænder, at han ikke trivedes, og hun var nødt til at arbejde mindre i en periode.

”Den offentlige service og børnepasning skal have så god kvalitet, at vi som forældre er trygge ved at aflevere vores børn, mens vi er på arbejde.”

6. Hvordan er kvindekampen tæt forbundet til velfærdsstatens overlevelse?

”En vigtig pointe for os er, at vi som kvinder kun kan tage den vej, hvor vi bryder fri af kønsroller og samfundsskabte forventninger, fordi vi har et velfærdssamfund, der gør det muligt at uddanne os og få passet vores børn, syge og gamle. Velfærdsordningerne styrker vores personlige frihed og gør det muligt for os at passe vores job og realisere vores karrieredrømme. Derfor er det afgørende for fremtidens økonomiske ligestilling, at vi som kvinder ikke tager velfærdssamfundet for givet,” lyder det fra begge de to forfattere økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit. Anne-Mette Barfod.

Læs også Børn&Unges store interview med Nina Smith.

7. Hvorfor skal vi undgå deltidsfælden?

”Vi er begge mor til fire, så vi ved af personlig erfaring, hvor hårdt det er at have små børn, og hvor vigtigt det er, at vores børn trives og modtager den nødvendige omsorg både hjemme og i vuggestuen, dagplejen, børnehaven, skolen og SFO’en. Vi kan sagtens forstå ønsket om at stå af ræset og få mere tid til hjemmefronten. Vi har selv været der,” lyder det fra forfatterne til Overskudskvinder. 

”Vores velfærdsmodel bygger på, at både mænd og kvinder deltager på arbejdsmarkedet. Hvis alt for mange kvinder vælger at gå ned i tid, påvirker det ikke blot deres egen økonomiske frihed, men også hele velfærdssamfundet, fordi vi mister både skatteindtægter og mangler pædagoger i daginstitutionerne. Det er en ond cirkel, der risikerer at forringe kvaliteten i børnepasning, skoler, sundhedsvæsenet og alle de områder, der udgør rygraden i vores velfærdsmodel, og som kvinder traditionelt har været med til at styrke og løfte. Derfor er det nødvendigt at skabe incitamenter, der gør det attraktivt for kvinder at arbejde fuldtid.”

8. Hvad betyder fremtidssikring af velfærdssamfundet?

”Som økonomer, kvinder og mødre ligger det os på sinde at værne om det velfærdssamfund, der i mange årtier har været nøglen til kvinders økonomiske uafhængighed og ligestilling. Hvis ikke vi værner om velfærden, nedbrydes den danske velfærdsmodel. Det vil især skade kvinder, som risikerer igen at skulle påtage sig en stor del af det omsorgsarbejde, staten har pådraget sig i vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. Dermed mister vi ikke kun økonomisk ligestilling, men også de strukturer, der sikrer, at kvinder kan have både karriere og familie,” advarer de to økonomer.

9. Hvorfor kalder I til kvindekamp mod regnedrengene?

”Økonomisk Videnskab har historisk set været udtænkt af mænd, og derfor er det nødvendigt at vi som kvinder tager ejerskab for økonomien,” siger Nina Smith, som hilser udviklingen velkommen, at flere kvinder studerer, forsker og vinder Nobelpriser inden for økonomisk videnskab.

”Det handler ikke om, at kvinder skal blive ligesom mænd. Vi kvinder skal slås for at få indflydelse på samfundet og på arbejdsmarkedet, så omsorg – både den derhjemme og den, der udøves i velfærdssamfundet – bliver prioriteret højere end i dag.”

10. Hvordan tror du kritikken af omsorgsblinde regnemodeller bliver modtaget?

”Jeg er sikker på, at når jeg nu stiller mig frem og siger det her, så vil jeg blive hældt ned ad brættet af rigtig mange økonomer, som vil mene, at ’Nina Smith ikke har fattet en skid, og at det ikke kan lade sig gøre.’ Jeg siger heller ikke, at man kan gøre det perfekt. Der er jo også rigtig meget usikkerhed, når det gælder skattesiden og dens effekter. Jeg ved det, for jeg har selv været med til at udvikle dem!”

Kilde: Udtalelser fra Nina Smith er hentet fra bogens forord og fra hjemmesiden overskudskvinder.dk, hvor du kan læse meget mere om bogens budskaber www.overskudskvinder.dk

Overskudskvinder er skrevet af økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit. Anne-Mette Barfod. Bogen udkommer 7. marts på Forlaget Lindhardt & Ringhof.