Fritidspædagog glæder sig over mere tid:  Nu kan vi arbejde med relationer   

Mere frihed, mere fritid og mere fritidspædagogik. Det har været effekten for fritidsinstitutionerne i Esbjerg Kommune, siden kommunen for to år siden kom med i et frikommuneforsøg.

I Esbjerg blev skolerne dem, der kunne slippe fri for hovedparten af den statslige regulering, og samtlige skoler valgte at forkorte skoledagen. 

I fritidsklubben på Danmarksgade Skole i Esbjerg med 75 børn fra 4.til 6. klasse har det betydet, at pædagogerne ikke længere skal være med i skolen, og at alle børnene fra primærskolen kommer klokken halv to, fortæller fritidspædagog Tina Fentz. 

”Det giver en helt anden ro,” siger hun.

De kom kun for at sige hej

Det er nemlig en halv time tidligere end året før, hvor børnene først havde fri klokken to. Da skolereformen blev indført tilbage i 2014, havde de store børn først fri kl. halv tre.

”Dengang kom de bare ned for at sige hej, og så var de lidt kede af, at vi var gået i gang med aktiviteterne. Vi kunne jo ikke blive ved med at vente på dem,” fortæller Tina Fentz om skolereformens første år. 

”Når de kom i 6. klasse, begyndte de at droppe ud, fordi de fik sent fri. Det oplever vi ikke nu. Nu har vi en stor gruppe på 25 børn fra 6.-klasserne, fordi de har tid til at være her, når de har fri kl. halv to,” siger Tina Fentz. 
Den længere fritid har betydning for pædagogikken.

”Vi vil ikke kun arbejde med aktiviteter, men også med børns relationer, og der gør det en forskel, at vi har dem i længere tid,” siger Tina Fentz.

De har brug for at slappe af

Børnene selv er ikke nødvendigvis optaget af, at pædagogerne står klar med en stor buffet af aktiviteter, fortæller Tina Fentz:

”De er her i deres fritid og har brug for at slappe af, og så bliver de optaget af noget en dag, men måske ikke næste dag. De er jo optaget af, om kammeraterne skal være med.”

Derfor kan det være svært at lokke børnene med på ture ud af huset – dog kan det lige trække, hvis der er arrangeret en svømmetur. 

”De vil bare gerne være et trygt sted, hvor de ved, at kammeraterne kommer, hvor der er nogle voksne, og de får noget at spise. Og hvor det er lidt hjemligt. De har ikke altid brug for de store forkromede ting, der foregår ude i byen. De børn, der har brug for det, går jo til fodbold, ishockey og dans.” siger hun. 

Vi er deres guider

Men selv om børnene har behov for at slappe af, skal der selvfølgelig også ske noget i klubben.

”Der har de brug for voksne, der guider dem, for eksempel i hvordan de sætter en fodboldkamp i gang, så alle kan være med og ikke kun de gode.” siger Tina Fentz.

Børnene skal også guides ind i legeuniverser med teater, Lego og andet sjovt, for der er en konkurrent til det, pædagogerne tilbyder. 

”Vi kæmper mod mobiltelefonen og computeren. Med computeren har vi forløb i e-sport, men telefonen er en konkurrent, medmindre vi siger, at de ikke må have den fremme. Det er vi også imod, for den er en del af deres hverdag,” siger hun. 
Én ting i klubben kan udkonkurrere det meste, nemlig maden. 

”Vi kan godt lide mad. Vi bruger meget tid på at bage boller og lave pizza. Vi bruger både forberedelsestid og laver mad sammen med børnene. De er sultne, når de kommer efter skole. De dage, hvor de bare får et flute, er de mere urolige, end hvis de får en gang pasta med kødsovs.”

Ingen timer i skolen

For pædagogerne har frikommuneforsøget også gjort en forskel. I to år har det været slut med at have timer i skolen for de tre pædagoger i klubben. 

”Vi er blevet sat fri til at fokusere på fritidspædagogikken. Vi har fået lov til at selv at udvikle, hvad der giver mening – i samarbejde med børnene,” siger Tina Fentz.

Pædagogerne i klubben har stadig et godt samarbejde med skolen om børnene, og de deltager stadig i blandt andet forældremøder. 

At komme ud af skolen har givet pædagogerne ro.

”Før frihedsforsøget blev vi hele tiden påduttet ting, som vi skulle, så vi havde ikke ro til at finde ud af, hvad vi ville tilbyde børnene i fritiden,” siger hun.

Tina Fentz har selv haft timer i hjemkundskab og understøttende undervisning.

”Jeg har taget et modul i klasserumsledelse, men det er ikke det, mit hjerte banker for. Det er fritidspædagogikken,” siger Tina Fentz, der har været ansat i klubben i snart 29 år. 

Læs også: Udviklingen vender: Fritidspædagogikken er på vej ud af skyggen  

Det er også godt for os

De seneste to år har Tina Fentz og kollegerne arbejdet med at finde tilbage til og højne fritidspædagogikken. 

”Før vi kom ind under skolereformen, havde vi meget samarbejde på tværs i fritidsklubber, og det vil vi prøve at starte igen.” siger hun.

Pædagogerne i klubben har fået forberedelsestid, og det har givet overskud til at planlægge aktiviteter sammen med de andre klubber, blandt andet har der været et fodboldarrangement, påskeløb i skoven, sæbekasseløb og floorballturnering.

”Det er ikke kun sjovt for børnene. Det er også godt for os, at vi kan møde kolleger og blive inspireret, og at vi kan sparre og høre, hvordan de arbejder,” fortæller hun.

Fritidspædagogikken forsøger at vende tilbage til de gode gamle dage, hvor fokus lå på børnenes relationer og handlekompetencer.

Og på deres livslæring, mener Tina Fentz.

”Nu, hvor vi er sat fri, prioriterer vi, at fritiden får en stemme igen. Det er vigtigt,” fastslår hun.

Læs mere om fritidspædagogikkens comeback i Børn&Unge nummer 07/2022, som udkommer 23. august.