www.porno-i-klubben.dk

Pissing teens, violence gallery, sexdoctor eller lolita. På internettets pornosider er kategorierne mange. Og i den kommunale virkelighed er de ikke forbudt for børn.

Børn kigger med på siderne i en stribe af offentlige institutioner.

Dét fremgår af en række interviews og af en rundringning til 25 klubber og SFO'er, som Børn&Unge har foretaget. Alle er enige om, at pornosider ikke er for børn. Nogle mener, at digital bortfiltrering af siderne - så computeren ikke kan vise porno - er en løsning. Andre er dybt skeptiske over for denne mulighed.



Pornosites til børn. Lone Yalcinkaya har længe været bekymret for nettets pornosider. Hun er folketingskandidat for CD, men det var navnlig i sin egenskab af mor, at hun blev opmærksom på problemet:

»Min søn er i dag ni år, men allerede da han var syv, kunne han berette om den net-porno, han havde set i en kommunal institution,« siger Lone Yalcinkaya og fortsætter:

»Og så sent som i dag fik jeg at vide fra nogle børn i 4. og 5. klasse, at de var blevet forskrækkede over voldsomme pornosider på nettet. Dem havde de set, mens de var i klub.«

Blandt andre forældre, som Børn&Unge har talt med, er en far fra Vestsjælland. Hans otte-årige søn fik første gang vist, hvad sex er, da drengen kiggede på dyre-sex i sin SFO.

De danske fritids- og ungdomsklubbernes erkender, at børn ser på pornosider i klubberne. De er bekymrede - og mener, at problemet nu er så stort, at en offentlig debat er nødvendig. Ungdomsringens seneste pressemeddelelse taler for sig selv. "Sex med zebraer og silikone-butt dildoer - en del af børn og unges univers", lyder overskriften.

Ungdomsringen samler godt 1200 fritids- og ungdomsklubber, så næstformand John Madsen kender udmærket til problemet.

»Jeg har personligt oplevet unge sidde og hente pornosider ned,« siger John Madsen. Han kalder ligefrem sidernes effekt for "voldtægt" af børn og unge.

Og påvirkningen på børn kan aflæses mange steder:

»Vores klubpædagoger får for eksempel flere og flere spørgsmål om "meget outreret sex",« siger han.

Således med klubberne. Men da Børn&Unge ringede til en række pasningsordninger, fortrinsvis SFO'er, var både talelyst og afklaring lille. Under løfte om anonymitet bekræftede flere dog, at børn ser net-porno i for eksempel SFO'en. En af dem sagde det sådan her:

»Vi deler pc-rum med skolen ved siden af, så derfor ved vi ikke, hvad børnene går ind og ser på. De kan udmærket se på porno, og jeg ved da, at nogle gange kan de ikke lukke den slags sider ned igen.«

Eksemplet er fra en SFO på Sjælland. I midtjylland fortalte en pædagog i en SFO, at der kun var én medarbejder til at holde opsyn med mindst 10 pc'er, selvom alle 10 kunne være på nettet samtidig.

Andre forklarede, at bare én pc, som er koblet på nettet, kan tiltrække så mange børn, at det næsten er umuligt at styre begivenhederne.

Ingen af de pasningstilbud, som Børn&Unge har talt med, har et filtreringssystem, der kan fjerne pornosiderne.

Det hører med til helheden, at nogle pasningstilbud endnu ikke er koblet på nettet - eller kun har net-adgang på kontoret. At andre registrerer det, når børnene søger på pornosider - og bagefter tager en samtale om emnet. Og at andre igen helt bevidst har valgt internettet fra, fordi de mener, at børnene i forvejen rører sig for lidt.

Under rundringningen sagde mange, at pædagogernes opsyn kan forhindre børnene i at møde nettets rå og aggressive porno. Men lige så mange sagde, at dét strækker normeringen sig slet ikke til. En af dem er souschef på SFOen "Egernreden" i Allerød Kommune.

»Jeg køber ikke den med, at pædagogen nok skal være der. Vi sidder ikke ved siden af børnene hele tiden. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre,« siger Per-Olof Johansson fra "Egernreden". På "Egernreden" har de ry for at være dygtige til at bruge computere i det pædagogiske arbejde, og Per-Olof Johansson håber, at "Egernreden" snart er på nettet. Men SFO'en skal holde opsyn med hele 170 børn mellem seks og ni år. Derfor gør medarbejderne sig mange overvejelser om muligheder og risici.

»Desværre kan ingen gardere sig mod net-pornoen, heller ikke børn. Pornosider på nettet dukker op med lynets hast, også selvom man ikke beder dem om det.«

Per-Olof Johansson mener, at børns nysgerrighed er sund, men at nettet er kommet ud i et uacceptabelt område.

Under Børn&Unges rundringning har flere været lukkede som yoghurtbægre, lige indtil journalistens løfte om anonymitet. Souschef Per-Olof Johansson kræver dog blot, at det fremgår af artiklen, at hans udtalelser står for hans personlige regning.

Samlet tegner der sig et billede af en række klubber, der har erkendt et problem, og som aktivt arbejder på at skabe en debat om problemet. Og en række pasningsordninger, som ikke er spor enige om, hvordan man skal betragte internettets indtog i institutionerne - og som langt fra er parate til nogen offentlig debat.

På nogle SFO'er og fritidshjem taler personalet stolt om at være på nettet med mange pc'er. Andre steder er man nærmest hånlig i forhold til net og pc'er. Flere ledere ønskede at få indført filtreringssystemer. Men kun et enkelt sted var der bestilt sådan et system. Under rundringningen blev samtaler ofte afsluttet usædvanlig hurtigt. For eksempel med følgende besked: At pornosiderne var et skole-problem, fordi de pc'er, som børnene anvendte, stod på en skole.



Børn tager skade. John Halse er formand for foreningen Børns Vilkår, og i sin praksis har han specialiseret sig i børne- og familiepsykologi. Halse er nervøs for udviklingen og siger, at netpornoen påvirker børns hverdag:

»Jeg kender til helt urimelige bekymringer hos børn - for eksempel: "Gør orgasme meget ondt?" Børn tager skade af porno på nettet,« siger han.

»De påvirkes ind i et voldeligt og koldt univers med porno. Pornomodeller bliver rollemodeller, og derfor opstår der en fuldstændig urealistisk angst: Drengen tænker, om han virkelig skal stikke en halv arm op i kvindens underliv, når han skal debutere seksuelt. Pigen tænker, om hun skal se ud, sådan som kvinderne gør det på pornosiderne. Dyresex og grov S/M bliver det normale. Jeg oplever, at nogle piger føler sig pressede til at bevæge sig ud i uacceptable yderområder af seksuallivet, mens andre får en usund angst eller aversion over for sex: De synes simpelthen, at det er for "klamt".«

Men du fremlægger ingen undersøgelser, der beviser, at børn tager skade...

»Nej, og jeg forstår ikke, at en mistanke om sundhedsfare hos voksne - at kød er dårligt, eller stoffer er kræftfremkaldende - bliver taget alvorlig, uden at det samme gælder omkring børns helbred.«

Halse mener, at især krydsningen af aggression og porno er usund for børnene:

»Fordi området for de fleste er meget, meget ømt. Og jeg har endnu ikke hørt om en øm eller blid pornoside på nettet.«



Filtrering. John Halse mener, at der stilles urimelige krav til nutidens pædagoger:

»De skal lære børnene, hvordan sex ikke er, hvor de tidligere skulle forklare, hvad sex er. Tiden er forbi, hvor det var nok at tale med de store børn om gummi. Pædagoger tvinges i dag til at være modmodeller og ikke modeller.«

En del af løsningen er filtrering, mener han:

»Det ville være at beskytte børnene, hvis vi bortfiltrerede den rå porno,« slutter John Halse.

Pædagog og souschef Per-Olof Johansson ønsker også, at pasningsordningerne begynder at tænke i filtreringsløsninger:

Til spørgsmålet, om "Egernreden" i Allerød vil vælge filtrering, siger han:

»Hvis jeg skulle bestemme, blev svaret et klart ja.«

Hos Ungdomsringen er man ikke begejstret for filtrering. Det er i stedet åbenhed og diskussion, der skal til, mener næstformand John Madsen

»Man skal forholde sig til problemet,« siger han og fortsætter:

»Grundlæggende skal pædagoger turde diskutere alt direkte med børnene og de unge. Vi skal være sammen med dem - for så ser vi jo også, hvad de kigger på. Den pædagogiske mission er ikke opfyldt med filtrering,« siger han.

En lærer mener, at filtrering også er at forholde sig. Hvad siger du til det?

»At med filtrering går børnene bare et andet sted hen og ser det samme.«

Det kan virke utroværdigt, at der skulle være pædagoger nok til at holde styr på alle børn og unge...

»Korrekt. Man kan ikke styre det hele i en klub. Men der er en risiko ved alting, og man kan jo heller ikke garantere, at børn ikke falder ned fra et klatrestativ,« siger han.



Filtrering

Filtrering er navnet på de programmer, der undersøger netsider, og ud fra denne undersøgelse afviser siderne, hvis de har nogle bestemte kendetegn i en særlig kombination. Det kan eksempelvis dreje sig om bestemte ord, hyppighed af disse ord, steder, som en side har links til, samt typen af billeder og omfanget af hud. Kombinationen af kendetegn kan få teknikken til at afvise siden.

Systemets administrator kan se, hvilke sider der afvises.

Derfor opfordrer eksperter til at spørge hos andre brugere af filtrering, hvis man vil kende til programmernes præcision.

Enkelte netsider kan desuden skrives ind som nogle, man gerne vil have - eller nogle, man ikke vil have. For eksempel kan en dårlig chat-side sorteres manuelt fra. Systemet kan opsættes, så alle pc'er filtreres, eller der kan laves et net for børn - og ét for voksne, sådan at voksne ikke underlægges filtrering. Teknikken kan også tilsluttes pc'erne, med mulighed for at slukke for filtret på hver enkelt pc.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange institutioner og skoler, der bruger filtrering.