Vuggestuen følger børnenes rytme

Klokken er halv ni. Seks børn i vugge­stuealderen sidder på skamler og spiser. Nogle spiser direkte fra madpakken, mens andres mad er anrettet på tallerkner.

»Se! Der er en edderhøne,« siger en dreng og peger på en tegning af en mariehøne. I rummet ved siden af er andre børn i gang med at lege. De er færdige med maden og har nu vigtigere ting at lave. En lille trampolin med håndtag og en pink hest med luft i bliver blandt andet prøvet af. Flere børn rejser sig fra maden og blander sig i legen.

Hos Krudtuglerne, vuggestueafdelingen i Margrethe Børnehaven i Ryomgård på Djursland, skal de 13 børn ikke blive siddende og vente på, at andre har spist færdig. De spiser, når de er sultne, og sover, når de er trætte.

»Sultne og trætte børn fungerer ikke. Derfor forsøger vi at følge barnets egen rytme i stedet for at indrette barnets rytme efter vugge­stuen. Vi bygger dagen op om børnenes behov – ikke hvornår vi voksne skal have pause,« siger pædagog Bente Stjernholm Nielsen.

Det er der en klar idé bag, forklarer hendes kollega Inger Sevelsted Skovbo.

»Vi forsøger at lære børnene selv at mærke efter deres behov. Jo bedre børnene selv har styr på at regulere deres behov, desto bedre fundament har de også for læring,« siger hun.

Hensynet til barnets rytme og behov viser sig også ved, at børnene ikke bliver vækket fra deres middagslur, ligesom de ikke har faste pladser ved bordene.

Når nye børn begynder i vuggestuen, bliver deres forældre bedt om at beskrive barnets historie fra moderens graviditet og indtil starten i vuggestuen.

»Vi får at vide, hvornår de spiser, hvornår de sover, og hvordan rytmen i det hele taget er derhjemme, og så justerer vi det efter det enkelte barn,« siger Inger Sevelsted Skovbo, der også fremhæver det tætte samarbejde med forældrene som en forudsætning for at udvikle hvert enkelt barn bedst muligt.

En sidegevinst ved, at børnene sover på forskellige tidspunkter, er, at det letter presset på personalet, og at der simpelthen er færre vågne børn, når enkelte sover i deres krybber. Det giver færre børn til de voksne, der nu en gang er på stuen.

Selvom pædagogerne indretter hverdagen efter børnenes individuelle rytme, går det ikke ud over fællesskabet.

»Vi arbejder i høj grad med fællesskabet og inkluderende miljøer, men børnene skal være personligt robuste for at kunne indgå i det. Derfor arbejder vi også med deres individuelle behov,« siger Bente Stjernholm Nielsen.



Vil ikke sidde stille. To børn er blevet overmandet af træthed og ligger nu i hver deres krybbe og sover. Inde på stuen har de øvrige børn sat sig på en rund blå pude sammen med de to pædagoger og medhjælperen Anette Andreassen.

»Goddag, goddag, tag hatten af. Vi siger goddag til Hjalte,« lyder det med høj stemme fra de voksne, der også synger om Medina, Sander og alle de andre børn i rundkredsen.

Mens de synger, hopper både børn og voksne op og ned fra deres siddende stilling.

Inger Sevelsted Skovbo tager en forstøver og sender vand ud over børnene, mens de synger en regnvejrssang. Bagefter er det en krokodille­bamse i Bente Stjernholms hænder, der får børnene til at grine og hoppe op og ned, mens de i en sang bliver spurgt, om de kan sidde stille på deres ’rumbigum’. Svaret er er et højt og tydeligt 'NEJ'.

Pædagogerne er enige i, at det skal de heller ikke.

»Vi skal give børnene forudsætningerne for resten af deres liv. De skal have styr på deres krop og være kropsbevidste, så vi ­arbejder med deres koordination og finmotorik,« siger Bente Stjernholm Nielsen.

Grundlaget for vuggestuens klare fokus på det kropslige blev lagt, da Bente Stjerneholm Nielsen for omkring otte år siden blev ansat på stuen.

»Vi skulle finde ud af, hvad vi ville sammen, og vi blev hurtigt enige om, at det skulle handle om kroppen. Den beslutning støttede ledelsen. Vi tog sammen uddannelsen til motorikvejledere på Vends Motorik- og Naturskole, og i det år justerede vi løbende stuen her. Vi smed stort set alle møblerne ud og fik også gulvvarme, så børnene ikke længere behøver at gå med hjemmesko,« fortæller Inger Sevelsted Skovbo.



Fleksibel ramme. Børnenes tre første år er afgørende for deres udvikling, så derfor forsøger de voksne i institutionen at undgå at ’spilde børnenes tid’. Derfor er der også nogle ting, de næsten ikke gør.

»Vi har for eksempel ingen sakse, fordi børnene først skal have styr på finmotorikken, inden de for alvor får noget ud af at bruge dem. Og så er vi sjældent på tur med barnevogne og på gåben, for at gå er transport. Det er passivt, mens at løbe og klatre er fysiske aktiviteter for børn,« siger Inger Sevelsted Skovbo.

Til gengæld hører børn og voksne hos Krudtuglerne meget musik og ofte i et højt tempo.

»I begyndelsen tænkte vi, at musik for de små skulle være langsom, fordi det skulle være sprogstimulering. Vi bruger også nogle gange musik til sproget, men ofte hører vi hurtig musik, fordi det passer bedre til de små børns bevægelser,« siger Bente Stjernholm Nielsen.

Selvom pædagogerne tager højde for det enkelte barns behov, er der som udgangspunkt faste rammer for en dag. Morgensamlingen finder sted hver morgen, ligesom der også er lagt et skema, hvoraf det denne uge for eksempel fremgår, at tirsdag er der pædagogisk massage, mens der onsdag skal sættes fokus på balancen med gynger, karrusel og store bolde.

»Rammen er sat, men den er fleksibel. En morgensamling kan for eksempel vare fem minutter en dag, mens den en anden dag kan vare meget længere, fordi noget optager børnene. Vi kan sagtens fravige planen, men der skal altid være overvejelser bag,« siger Bente Stjerneholm Nielsen.



Rullende rollemodeller. Rummets eneste almindelige møbel, en rød sofa, er rykket ud fra væggen, og en blå madras er lagt ovenpå og udgør nu en rutsjebane, mens store puder og en trampolin er placeret andre steder på gulvet. Inger Sevelsted Skovbo kravler på alle fire op ad rutsjebanen sammen med tre drenge, hvorefter de ruller ned igen.

Pædagogerne har fokus på at være gode rollemodeller for børnene.

»Det kan ikke nytte at lave motorisk træning med børnene, hvor man siger, at de for eksempel skal rulle ned ad en madras, hvis man ikke selv gider rulle ned ad den,« siger Inger Sevelsted Skovbo.

De vilde lege har også den funktion, at børnene bliver lidt hærdede og kan tåle noget, håber pædagogerne.

»Vi kan for eksempel smide bløde bolde efter hinanden, og når vi har samling, ­sidder vi på kanten af madrassen, som er knap en halv meter høj. Nogle har spurgt os, om det ikke er for stor en udfordring, for børnene kan falde ned. Det sker da også, men de udvikler sig også ved at sidde sådan. Vi vurderer, at gevinsten i form af den kropsfornemmelse, de får, er større end ulempen ved, at de indimellem får små skrammer,« siger Bente Stjernholm Nielsen.

Selvfølgelig er der også udfordringer hos Krudtuglerne.

»Vi vil rigtig meget, og nogle gange kan det være svært, da vi har problemer med normeringen, overbelægning, syge voksne og den slags, som alle andre institutioner også slås med,« siger Bente Stjernholm Nielsen og understreger, at vuggestuens systematiske fokus på børnenes individuelle behov og fysiske udvikling kun fungerer i hverdagen, fordi alle voksne på stuen vil det samme og er fagligt klædt på til det.

En anden udfordring er, at det er svært at planlægge de voksnes pauser.

»Vi ved ikke, om det passer ind klokken 11 eller klokken 13, men vi indretter det, så vi holder pause, når der er mindst tryk på, og der ikke er planlagte aktiviteter i gang,« siger Inger Sevelsted Skovbo.



4 råd om bevægelser fra pædagogerne i vuggestuegruppen Krudtuglerne

Hav så få møbler som muligt

Det er tillært at sidde stille. Det er ikke naturligt, og man udvikler ikke kroppen, mens man sidder.

Skab en foranderlighed hverdag

Sørg for, at der er mulighed for foranderlighed. Flyt om på møblerne, så børnene får anderledes udfordringer, og hverdagen på den måde bliver spændende for dem. Nogle gange lægger vi også bløde bolde på hele gulvet. Det er let og helt anderledes for børnene.

Drop legetøj, som børnene ikke bruger

Læg mærke til, om børnene bruger det legetøj, I har købt. Bruger de det ikke, kan det være, at det ikke er præsenteret godt nok. Måske skal det stå et andet sted. Vi har også købt flere ting, som var rigtig gode set fra vores voksensynspunkt. Det syntes børnene bare ikke. Så vi skilte os af med tingene igen.

Det må godt være hårdt

Selvom børnene er små, må det godt være lidt hårdt. De skal udvikle sig, og de er i en slags træningscenter her i vuggestuen. De skal have sved på panden hver dag. Vi skal gøre børnene robuste, og det gør vi ikke ved at pakke dem ind i vat.