Vores skov er fri

21 'skarnbasser' og deres pædagoger fra Sorø Skovbørnehave leger næsten hver dag i skoven. De opsøger forskellige steder, alt efter vejret og de aktiviteter de har lyst til at lave. I dag er de på Mariehønesletten, fordi det er et fladt åbent terræn, hvor solen, der endelig har fået lidt magt, kan skinne på dem.

Sorø Skovbørnehave har haft agronom Inger Lerstrup på besøg i to måneder, hvor hun fulgte med i, hvad børn leger, når de er i skoven. Inger Lerstrup er ved at finde ud af, om fremtidens skove skal tilbyde andre ting til de børn og pædagoger, der hver dag benytter sig af det naturlige legerum.

Pædagog Elsebet Mie Nielsen er enig med Inger Lerstrup i, at det kan være fint at tilføre skoven nogle designede elementer. Men hvis bare skoven er stor nok, som Sønderskov er, giver de mange forskellige steder i skoven et varieret tilbud.

"Vi har selv tilført skoven nye ting, som kan give andre oplevelser. Det er for eksempel den bålhytte, vi snart får, og de store gynger, som vi har fået tilladelse til at sætte op. Vi har også altid reb med, som vi kan bruge forskelligt, men ellers synes jeg, at det gode er, at vi bruger skoven, som den nu er. Fantasien får frit spil i en skov, og det er godt både for os og for børnene," siger hun.

Skarnbasserne har mange faste steder, de går hen til. Det er ofte vejret, som bestemmer, hvilket sted i skoven, de vælger. Er det solskinsvejr, finder de en mere åben plet, men er det regnvejr, er en tæt granskov et godt sted at befinde sig.

"Vi tænker over, at de forskellige steder giver forskellige muligheder for leg og aktiviteter. Er vi til et fladt areal eller til mere kuperet terræn? Eller er vi til, at der skal leges med mudder, eller skal vi fiske? Stederne giver forskellige oplevelser alt efter årstiden. Om vinteren kan en åben plet tilbyde vintersol eller gode kælkebakker, om sommeren bruger vi den samme bakke til at trille på eller løbe op og ned ad," siger Elsebet Mie Nielsen.

Hun har valgt at arbejde i en skovbørnehave, fordi skoven som uderum giver andre pædagogiske muligheder end den traditionelle instituionstype.

"Ikke to dage er ens. Samtidig oplever jeg, at vi som voksne er mere nærværende i samværet med børnene, fordi vi ikke bliver forstyrret af praktiske opgaver, som vi lige kan ordne, mens børnene leger. Når vi er i skoven, er vi 100 procent på børnene," siger hun.



Bøger om naturpædagogik

• ’Naturens pædagogik’ af Bjarne Ernst. Semiforlaget (1998)

• ’Udebogen’ af Ophelia Achton. Forlaget Klim (2001)

• ’Håndbog i naturpædagogik’ af Ole Wohlgemuth. Forlaget Politisk Revy (2004)

• ’Børn & Udeliv’ af Bent Vigsø og Vita Nielsen. CVU Press (2006).