Voldsramt i SFO'en. Pressede børn slår fra sig

15 procent af de ansatte på børne- og ungeområdet i Aarhus var i 2011 udsat for vold og trusler. Værst stod det til i SFO’erne, hvor procenten var godt 27. Derfor har særligt SFO’erne været i fokus i en række analyser og interviews med medarbejdere, som Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning står bag.

Resultatet af undersøgelserne er samlet i en rapport, der blandt andet afslører, at det er en mindre gruppe børn, som står bag de aggressive udfald.

»Det er børn, der i forvejen er pressede udviklingsmæssigt, socialt eller følelsesmæssigt, og som har en kort lunte, når de bliver sat i situationer, de ikke kan overskue,« siger Lars Peter Andersen, cand. psych., ph.d. og medforfatter på rapporten.



Et svært skift. Også lærere er udsat for vold og trusler, men ikke i samme grad som SFO-personalet. Hovedforklaringen er, at de pressede børn kan have svært ved at tackle skiftet fra en stramt skemalagt skoledag til SFO'en.

»Her er strukturen mindre tydelig, og børnene skal selv træffe nogle valg. Samtidig er de trætte efter at have brugt energi på undervisningen i skolen, og det kan føre til aggressioner,« siger Lars Peter Andersen.

I SFO’en Universet i Tilst er Peder Nielsen tillidsrepræsentant. Her slås personalet med vold og trusler hver eneste dag, og pædagogerne forsøger at sikre sig ved aldrig at være alene.

Selv er Peder Nielsen både blevet slået, sparket og svinet voldsomt til verbalt. Han har også fået kastet ting i hovedet, og et barn har truet med at hente nogle familie­medlemmer, som ’nok skulle lære ham at makke ret’.

»Man bliver rystet, følelsesmæssigt meget belastet, fagligt usikker, og jeg har kolleger, der er blevet så hårdt ramt, at de har været nødt til at få psykologhjælp,« siger han.

Billedet er ikke ens i alle SFO’er. I 2011 oplevede 80 procent af personalet i en enkelt SFO således vold og trusler, mens tallet i en anden var nul. Forklaringen er blandt andet, at SFO’er i udsatte boligområder har flere pressede børn. Men Lars Peter Andersen peger også på, at der nogle steder underrapporteres, fordi barnet ses som offeret.

SFO’en Universet har 30 pædagoger, og her blev der i 2013 registreret 20 sager om vold og trusler.



Vi bliver bedre. Peder Nielsen erkender, at langtfra alle episoder indberettes.

»Over tid er vi begyndt at indberette mere systematisk, men som pædagoger skal vi blive endnu bedre til at gribe kuglepennen og skrive en sag,« siger han.

En af rapportens anbefalinger er, at personalet bliver klædt bedre på til at tackle de udadreagerende børn. Lars Peter Andersen peger blandt andet på, at der er brug for et fagligt løft, når det gælder børn med diagnoser. De har brug for en anden pædagogik end andre børn.

»For at kunne forstå og aflæse dem, har personalet behov for mere viden om, hvordan de tænker, føler og opfatter verden. Og de skal kunne omsætte det i praksis,« siger han.



Flere ressourcer. Søren Aakjær er chef for HR, Kommunikation og Trivsel på børne- og ungeområdet i Aarhus Kommune. Han oplyser, at der på baggrund af rapporten er et nyt tiltag på vej. Et team fra en specialskole for børn med ADHD, Asperger og autisme skal nu rykke i felten for at hjælpe kollegerne på almenområdet.

»Idéen er, at vi frikøber nogle special­pædagoger til at undervise andre pædagoger. Vi kunne også tage dem ind på kursus, men jeg tror, at de skal diskutere det her med ligesindede ude i institutionerne, så det bliver så praksisorienteret som muligt,« siger han.

Idéen om et specialpædagogisk rejsehold får også opbakning hos BUPL Aarhus. Men faglig sekretær Marianne Gilbert understreger, at flere ting skal i spil.

»Vi skal arbejde med det her på mange fronter og for eksempel også have fokus på, hvad der findes af redskaber til nedtrapning af konflikter. Vi skal forhindre, at børnene kommer helt derud, hvor de sparker, slår eller truer, og måske kan vi skele til socialområdet, hvor de arbejder med nogle metoder, som har givet god effekt,« siger hun.

Derudover peger Marianne Gilbert på de personalemæssige ressourcer i institutionerne.

»Hvis der er fem udadreagerende børn og kun én pædagog til at håndtere dem, vil det selvfølgelig øge risikoen for vold og trusler. Derfor handler det også om ressourcer, og den diskussion må vi tage med politikerne,« siger hun.



Om rapporten



Rapporten om vold og trusler på børn- og ungeområdet i Aarhus Kommune er bestilt af HovedMEDudvalget – det øverste samarbejdsorgan.



Den bygger på tre undersøgelser, der blandt andet omfatter interview med 125 medarbejdere på 24 forskellige arbejdspladser. 12 er SFO'er, mens de øvrige er skoler, børnehaver og klubber. Derudover indgår trivselsundersøgelser fra 2009-2013 samt data om sygefravær.



Rapportens konklusioner

● Vold og trusler kan underminere den faglige selvtillid og giver øget risiko for sygefravær både på kort og lang sigt.



● En række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø kan øge risikoen for, at de ansatte bliver udsat for vold og trusler. Det gælder for eksempel mange følelsesmæssige krav, rolleuklarhed og lav forudsigelighed i arbejdet.



● Social støtte fra kolleger og ledelse i form af opfølgning, omsorg og vejledning er en stor hjælp for de ansatte – både i forhold til at forebygge vold og trusler og i forhold til at mindske de negative konsekvenser.



Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har udarbejdet rapporten i samarbejde med Lupino i/s.