Voldsom stigning. Børn rammes hårdest af hæshed

Fra 2008 til 2012 er der sket en stigning på 25 procent i antallet af børn under ni år med så voldsomme stemmeproblemer, at de henvises til hospitaler. Det viser tal fra Statens Seruminstitut.

Når hæsheden får lov til at udvikle sig så alvorligt, skyldes det ofte, at forældrene tror, at hæshed går over af sig selv, fortæller talepædagog Anni Viuff Hansen, som underviser på kurset ’Hæse børnestemmer – hvad gør vi?’.

»Men ved at se tiden an risikerer man, at stemmeproblemerne bliver værre,« siger hun.

Det oplevede fireårige Liora, som bor og går i daginstitution i København. Efter at hun startede i børnehave, er hendes stemme blevet mere og mere slidt, fortæller hendes mor, Mary Tesfay.

»Hun lyder virkelig som en, der ryger 40 smøger om dagen. Jeg har efterhånden vænnet mig så meget til hendes hæse stemme, at jeg ikke længere tænker over det, men indimellem dukker hendes normale stemme op, og så kan jeg pludselig huske, hvordan den rigtigt skal lyde.«

Familien har besøgt en øre- næse- halslæge, og her var diagnosen klar: Liora er hæs, fordi hun overanstrenger sin stemme for at få ørenlyd, når hun er sammen med andre børn.



Kan ikke høre det. Overbelastning af stemmen er særligt problematisk for børn, fordi stemmen ikke er færdigudviklet og derfor er både sart og påvirkelig.

»Når man er begyndt at presse stemmen, oparbejdes et spændingsmønster i muskelgrupperne omkring halsen og struben, hvilket kan være svært at slippe af med igen,« siger Anni Viuff Hansen.

»Til sidst tror kroppen, at det er det normale, og man mister fornemmelsen for, hvor højt eller anstrengt man taler. Det er derfor, nogle børn ikke selv kan høre, at de råber, og nogle pædagoger med tiden udvikler en skærebrænderstemme,« siger hun.

Hvis man vil problemet til livs, skal der fokus på det samlede miljø i institutionerne, mener tale-hørekonsulent Annette Duch fra Pædagogisk Psykologisk Råd­givning i Frederikshavn.

»Når lydniveauet er så højt, at barnet er nødt til at hæve stemmen for at føle sig hørt, skal ikke kun det enkelte barn, men hele institutionen skrue ned,« siger hun og foreslår, at lydniveauet bliver tænkt ind i samtalekulturen.

»Som talepædagoger føler vi os nærmest magtesløse. Vi kan sige nok så meget, at børnene skal skåne stemmen og undgå at råbe, men når de kommer hen i institutionen, er de stadig nødt til at råbe for at få ørenlyd. Der er opstået en råbekultur,« siger Annette Duch, som forklarer udviklingen med, at institutionerne har fået flere børn, som skal deles om pladsen og de voksne.

Lioras mor så gerne, at der blev gjort en mere forebyggende indsats, for eksempel ved at satse på bedre normeringer i institutionerne. Hun er bekymret for sin datter:

»Hvis hun skal være hæs det næste halvandet år, kan jeg godt blive bange for, hvad det betyder for hendes stemme i fremtiden,« siger hun.



Bonusinfo

● Knuder på stemmelæber

(stemmebånd) skyldes overanstrengelse. Det kan give permanente skader. På kort sigt hæmmer knuderne stemmen så alvorligt, at det kan være svært at udtrykke sig.

● Overbelastning af stemmebånd er den mest almindelige årsag til hæshed.

● Alle, der har været hæse i mere end tre uger, bør undersøges af halslæge eller talepædagog.

● Stemmeproblemer opstår tre gange hyppigere hos pædagoger og lærere end i den øvrige befolkning.

● Læs guiden ’Sådan passer du på din stemme’ i Børn&Unge nr. 20/2013.

● Har du problemer med stemmen, og kan det skyldes dit job, skal det anmeldes som en arbejdsskade. Spørg din arbejdsmiljørepræsentant og/eller din leder, hvordan du gør det. Det er vigtigt, at du anmelder, både for din egen skyld, for at skabe opmærksomhed om problemet og forebygge.



Kilde: Sundhedslex.dk, bupl.dk