Vold mod pædagoger - ledelsen svigtede

En ansat pædagog på Søren Kanne Skolen i Grenå bliver sparket af en af heldagsskolens adfærdsvanskelige elever. Det sker under noget tumult på gangen lige i nærheden af skolelederens kontor, hvor souschef og leder holder møde.

"Men de kommer ikke ud og ser, hvad der sker. De lukker døren for at få ro," siger pædagog Kirsten Jensen i en tidligere artikel i Børn&Unge (artiklen "Voldsramte pædagoger ladt i stikken", Børn&Unge nummer 16/05).

Den voldelige episode var ikke nogen engangsforestilling. Og Kirsten Jensen var langt fra den eneste ansatte, som oplevede at blive sparket, truet eller slået af de adfærdsvanskelige elever på Søren Kanne Skolen. Vel og mærke mens skoleledelsen lukkede øjnene. I januar 2005 havde skolens ansatte fået så mange bank, at de sammen med deres respektive fagforeninger, henholdsvis BUPL Århus Amt og Danmarks Lærerforening (DLF) Øst-Djurs Kredsen, meldte skolen til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har hele foråret undersøgt forholdene på Søren Kanne Skolen fra skolens opstart i 1999 og frem til april 2005. Undersøgelsen resulterede for nylig i en rapport om skolens psykiske arbejdsmiljø. Rapporten giver skoleledelsen hård kritik især for ikke at have anmeldt arbejdsskader og for ikke at have tilstrækkeligt konflikthåndteringsprocedurer på skolen. Arbejdstilsynet finder forholdene så alvorlige, at de nu har givet skolen et påbud om at anmelde alle arbejdsulykker på skolen fra 1999 og frem til i dag. Og hvis ikke skoleledelsen og Grenå Kommune iværksætter et tilfredsstillende beredskab for konfliktsituationer, venter der yderligere påbud fra Arbejdstilsynet.

Pædagog Marianne Brink Nielsen har som tillidsrepræsentant på Søren Kanne Skolen set kolleger gå helt ned med flaget og melde sig syge, netop fordi skolen ikke havde noget beredskab i konfliktsituationer med de adfærdsvanskelige elever. Arbejdstilsynets rapport påpeger, at de ansatte oplevede at stå alene med problemerne, og deres skadesanmeldelser efter en voldsepisode kom aldrig videre end til lederens kontor. Og hvis anmeldelserne en sjælden gang imellem nåede kommunen, blev de ikke altid videregivet til Arbejdstilsynet.

Marianne Brink Nielsen er glad for, at Arbejdstilsynet har undersøgt forholdene på skolen.

"Jeg følte mig mødt og forstået, da jeg læste Arbejdstilsynets rapport. Det er især rart, at rapporten går så mange år tilbage i tiden, så også de medarbejdere, der desværre har forladt skolen, kan se, at det ikke var os ansatte, der var pylrede," siger Marianne Brink Nielsen.

Hun mener, det var ledelsen, den var gal med.

"Jeg savnede et sikkerhedsnet, når der opstod konflikter, for selvfølgelig kan voldelige episoder forekomme, når man arbejder med adfærdsvanskelige børn og unge, men de ansatte må aldrig stå alene med det," siger hun.



Alvorlig eftertanke. Arbejdstilsynets rapport konkluderer blandt andet: At de ansatte har fået "utilstrækkelig støtte og opbakning" i forbindelse med håndteringen af adfærdsvanskelige elever. At der er et misforhold mellem de psykologiske jobkrav, der på den ene side stilles til de ansatte, og de rammer og vilkår, som på den anden side gives dem. At der er "uklarhed" omkring skolens pædagogiske målsætninger. At skolens konflikthåndteringsprocedurer i arbejdet med de adfærdsvanskelige elever er "utilstrækkelige". Og at alle disse arbejdsbetingede forhold har bevirket, at flere medarbejderne i dag er sygemeldte, udbrændte, får angst-anfald, har søvnbesvær og er i risiko for at få posttraumatiske stresssymptomer eller en alvorlig depression. Endelig konkluderes det, at arbejdet på Søren Kanne Skolen "ikke er planlagt, tilrettelagt og udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt", sådan som Arbejdsmiljøloven ellers kræver det.

Sekretariatsleder i BUPL Århus Amt Flemming Bach Sørensen kalder rapportens konklusioner meget alvorlige, og han er enig i hvert et ord.

"Rapporten påpeger faktisk alle de problemområder, som vi sammen med DLF og de ansatte har bragt på banen i vores anmeldelse til Arbejdstilsynet. Det er rart at få bekræftet vores bedømmelse af forholdene," siger han tilfreds.

"Men min tilfredshed er præget af en alvorlig eftertanke," fortsætter han og tænker på kommunen og på skolens ledelse, som længe ikke ville høre tale om, at der var problemer på skolen.

"Men da Arbejdstilsynets rapport blev sendt i høring, havde de alligevel ingen kommentarer til de problemer, rapporten påpeger," siger han.

"Skoleledelsen var imod vores henvendelse til Arbejdstilsynet og foreslog i stedet nogle uformelle møder. Men møder giver ingen mening, hvis ikke man vil tage imod kritik. Det var jo ikke bare et spørgsmål om at anmelde eller ej. Det var et spørgsmål om at sikre, at de ansatte ikke blev syge af at gå på arbejde," siger Flemming Bach Sørensen, der mener, at Arbejdstilsynets indsats var nødvendig.

"Jeg betragter rapporten som en opskrift på, hvordan skolen kan lave en handleplan og en voldspolitik og komme videre," siger han.

Han mener, at også andre institutioner kan have glæde af rapporten. Især institutioner i de kommuner, der ligesom Grenå Kommune, arbejder med rummelighed. Når de adfærdsvanskelige unge skal rummes i almindelige folkeskoleklasser, bliver eleverne på heldagsskolerne automatisk en tak tungere.

"Rapporten kan ses som en løftet pegefinger til alle kommuner om, hvor svært det kan være at arbejde med rummelighed. I praksis kræver det både ressourcer, gode medarbejdere og ikke mindst en god ledelse," siger Flemming Bach Sørensen.



Ser fremad. Af Arbejdstilsynets rapport fremgår det, at fem ansatte siden 2000 har langtidssygemeldt sig på grundt af psykisk dårligt arbejdsmiljø, flere har forladt arbejdspladsen af samme grund, og generelt har sygefraværet været højt - mellem 10 og 50 dage om året for flere ansatte i årene 2000-2004.

Trods flere års problemer med det psykiske arbejdsmiljø afviser afdelingschef i Børne- og Kulturafdelingen Marianne Gregersen, at Grenå Kommune kunne gribe ind tidligere.

"Man skal jo altid have en viden om problemerne, før man kan gøre noget ved dem. Vi tager selvfølgelig det, som personalet nu har udtalt til Arbejdstilsynet alvorligt, og vi prøver at tage hånd om problemerne blandt andet ved at udforme en tryghedspolitik og en handleplan, der skal sikre, at det ikke sker igen i fremtiden," siger hun.

Men er det ikke rigtigt, at I tidligere på en række interne møder med skoleledelsen har fået viden om voldsepisoder og utryghed blandt de ansatte?

"Det er korrekt, at vi var orienteret om, at det var en svær situation på skolen, men det har været vores vurdering, at det var der taget hånd om fra skoleledelsens side," siger hun.

Men souschef på Søren Kanne Skolen Michael Grau indrømmer, at der set i bakspejlet ikke var styr på tingene, og at de ansatte nok stod meget alene i svære situationer med de adfærdsvanskelige elver. Michael Grau har været souschef siden 2000, men efter at skolelederen i foråret sygemeldte sig og nu har sagt op, er han konstitueret leder på skolen.

"Vi havde jo et beredskab, som helt tydeligt beskriver, hvad man gør i svære situationer, men det er klart, at når det bliver nævnt som et problem i Arbejdstilsynets rapport, at beredskabet ikke er godt nok, så er det jo ikke sikkert, det har været det," siger Michael Grau lidt tvetydigt.

Egentlig vil han helst bare se fremad.

"Vi har været igennem processen med at lære af det, vi gjorde godt, og af det vi gjorde dårligt, og folk glæder sig til at komme tilbage efter sommerferien og starte på en frisk," siger han.



Fortabt forår. For at kunne starte på en frisk har Grenå Kommune hyret en BST-konsulent, som sammen med en styregruppe bestående af skoleledelse, fagforeningsrepræsentanter, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant i disse dage lægger sidste hånd på udkastet til en handleplan.

Hvis ikke handleplanen er udformet tilfredsstillende, vanker der yderligere påbud fra Arbejdstilsynet til skolen. Derfor følger skoleledelsen nøje Arbejdstilsynets opskrift i rapporten, og handleplanen forventes at blive skudt i gang efter sommerferien.

"Jeg håber at vi, når vi når til juleferien, kan se tilbage på et godt efterår," siger tillidsrepræsentant Marianne Brink Nielsen.

Flere ansatte har sagt op, og ikke alle sygemeldte kommer tilbage til skolen, men Marianne Brink Nielsen vælger at tro på fremtiden.

"De nye, og os, der har valgt at blive, vi bliver for at gøre en indsats," siger Marianne Brink Nielsen, der glæder sig til at tage fat på arbejdet efter sommerferien.

Dog mener hun, det er godt for skolen med et pusterum i ferien.

"Det har været et hårdt og slidsomt forår for Søren Kanne Skolen. Jeg kalder det "det fortabte forår". For det har været svært for mange at gå på arbejde, fordi der ikke skete noget, før Arbejdstilsynets rapport kom," siger hun.





Voldspolitik



Definition af begreber som vold og trusler om vold, konflikter, belastende episoder med videre. Dermed bliver det klart for alle medarbejdere, hvad der forstås ved fysisk og psykisk vold, og hvilket acceptniveau der lægges, således at der skabes synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge.



Politikker om visitering, fysisk indretning og arbejdstilrettelæggelse må foranstaltes, så arbejdet tilrettelægges og udføres, så kendte risici for de ansatte reduceres.



Retningslinier for alenearbejde og samarbejde med afløsere og vikarer.



En beskrivelse af sikkerhedsorganisationens rolle og opgaver i det forebyggende arbejde.



En beskrivelse af kompetencer (herunder uddannelsestiltag) som er nødvendige for at udføre arbejdet med skolens målgruppe. Dette kan for eksempel være kurser i forståelse af voldelige elevers reaktioner og adfærd, træning i konflikthåndtering, yderligere uddannelse i pædagogiske redskaber og metoder etc.



Instruktion af ansatte, her specielt nyansatte om, hvad man konkret gør i forbindelse vold og trusler om vold.



Systematisk intern registrering af psykisk belastende episoder - specielt konflikter med elever, vold og trusler om vold, men også tilløb hertil.



Arbejdsgiverens ansvar i forbindelse med anmeldelse til politiet (bør ikke være ofrets ansvar), kontakt til forældre og genoptagelse af arbejdet.



Sikre at beredskabsplanen følges hver gang, og at det ikke er op til skadelidte at initiere dette.

Psykisk førstehjælp og krisehjælp og hvorledes denne iværksættes på initiativ af arbejdspladsen og uden udgifter for ofrene. Der kan peges på betydningen af kollegial støtte og hensynstagen til eventuelt fysiske og psykiske eftervirkninger. Herunder at det ikke er op til den enkelte at vurdere behovet for psykologisk krisehjælp.



Brug af ekstern supervision med henblik på dels at forebygge kommende episoder samt efterbehandle de alvorlige psykiske belastninger som medarbejdergruppen er udsat for.

Kilde: "Rapport om det psykiske arbejdsmiljø på Søren Kanne Skolen i Grenå", af Thomas Nygaard Christensen og Nina Hedegaard, Arbejdstilsynet .