Vilde piger: Hypersensitive powerpiger

Unge piger mishandler 14-årig. Endnu en ung pige tæsket og brændemærket af pigebande. Mishandlet for et par bukser.

Sådanne overskrifter har de seneste måneder forarget og chokeret den danske befolkning.



Det er voldsom læsning, og i kølvandet på de mange overfald, har det da heller ikke skortet på vrede læserbreve i landets aviser, der kommer med forslag til nedsættelse af den kriminelle lavalder og højere straffe.

Men de voldelige pigers opførsel skal ses som en afspejling af vores samfund, der i en voldsom grad fokuserer på det enkelte menneske.

Det mener kulturforsker Anne Scott Sørensen, der har skrevet bogen "Pi'r, pink og power", som handler om den aktuelle pigekultur.



"Der er opstået en ekstrem fokusering på den enkelte og på den enkeltes ret til at blive set, hørt og anerkendt. Den nultolerance, som samfundet udøver, tager pigerne til sig og udøver overfor hinanden," siger hun.

"Du skal ikke finde dig i noget" er blevet et kodeord i vores samfund, og det afspejler sig også blandt de unge piger. At føle sig krænket er blevet meget udbredt i kraft af den ekstreme individualisering, mener Anne Scott Sørensen.

"For 10-15 år siden ville du ikke høre de her piger sige: "Jeg føler mig krænket", eller "hun respekterede mig ikke". Det er et helt nyt vokabular," siger hun.



Bagsiden af medaljen. "Girlpower" er et fænomen, der har taget fart det seneste årti. Spice Girls, Uma Thurman i Kill Bill-filmene og sangerinden Pink er blot nogle af de hårdtslående kvinder, der er medvirkende til, at det i dag er blevet et pigeideal ikke at finde sig i noget, at være "sej", at kunne det hele og turde vise det. Men girlpower-bølgen har også en bagside.

"Piger er blevet mere synlige, og de både kan, må og skal mere end tidligere. Men det giver to udfald: Dem, der kan klare det hele, og dem, der ikke kan," siger Anne Scott Sørensen.

Hun mener, at pigers udøvelse af ekstrem vold er et resultat af dette nederlag.



"Det er en kulturel og social afmagt, som man må kompensere for, ved at få mere kontant og psykisk magt over et andet menneske," siger hun.

I historierne om grove pigeoverfald har pigernes begrundelser for volden været tynde: "Hun havde ikke afleveret mine bukser tilbage" eller "Hun havde fået en piercing, der lignede min."

Men for pigerne giver det god mening. Ifølge Anne Scott Sørensen mangler de evnen til at aflæse de mange nuancer, der ligger i andre menneskers signaler. Derfor kan helt ubetydelige ting blive opfattet som en stærk personlig krænkelse.

"Den voldelige pige kan ikke se, at det måske er, fordi pigen ser op til sin storesøster, der tilfældigvis også har dén piercing," siger Anne Scott Sørensen.



Intet selvværd tilbage. Den manglende evne til at afkode folk har ungdomspsykolog Ida Koch også stiftet bekendtskab med.

"De her piger er blevet meget sårbare og følsomme. Næsten hypersensitive. Og derfor tolker de verden omkring dem som fjendtlig," siger Ida Koch.

Ida Koch har arbejdet med unge i over 25 år og har de sidste fem år arbejdet på specialskolen Den Gule Flyver i København.

Hun oplever, at de voldelige piger oftest har oplevet striber af nederlag, socialt og fagligt, og har været udsat for langvarige og omfattende omsorgssvigt fra forældrene. Det skaber et næsten ikke-eksisterende selvværd, som de vil gøre alt for at skjule.



"Det er for sårbart at vise verden, at de har så lavt et selvværd. Derfor polstrer de sig med en brynje som et værn mod andres overgreb. Ofte er det sådan, at jo mere oppustet og overdrevent stærk, man bilder verden ind, man er, jo lavere er ens følelse af værdi. Det er ligesom en lille ært, der rasler rundt inde i brynjen," siger Ida Koch.



Hun sammenligner pigernes frustrationer med en kedel, som er ved at koge over. De går rundt med en konstant vrede og følelse af afmagt, som de er nødt til at komme af med. Derfor vil pigerne i nogle tilfælde selv opsøge de voldelige situationer, så de kan komme af med spændingstilstanden.

"Vi kender det jo alle i en mildere form, hvis vi har sovet dårligt. Så er ens irritabilitet let at tænde. Hvis du så ganger den følelse med femhundrede, så ved du, hvordan de har det," siger Ida Koch.







Læs i næste nummer:

- Den tyske gangsterpige Linda

- Piger på ret kurs i Helsingør