Viden om konfliktmægling øger fagligheden

I juniorklubben Louis P. på Frederiksberg går pædagogerne Maiken Madsen og Rasmus Poulsen rundt og forbereder dagens senere rykind af spirende teenagere. Endnu er her fredeligt, og de medlemmer, der er ankommet, tager kollegaerne sig af.

De to klubpædagoger er begge blevet uddannet til konfliktmæglere, og det vil de gerne fortælle mere om.

»Tidligere følte jeg ikke, at jeg havde de rigtige redskaber til at lede børnene gennem konflikterne på en faglig god måde. Nu har jeg en metode, som virker. Og den er jeg tryg ved,« fortæller Rasmus Poulsen, der er afdelingsleder i juniorklubben.

Maiken Madsen har altid arbejdet med teenagere og ved om nogen, at de ofte roder sig ud i konflikter, hvor der også kan være fysiske trusler indblandet.

»Jeg tænkte, at det ville være meget relevant for mig at tage uddannelsen,« fortæller hun.

I den pædagogiske verden er ordet relationsarbejde velkendt. En konflikt kan blandt andet tolkes som to eller flere parter, der har problemer med deres indbyrdes relationer. En konfliktmæglers rolle er at hjælpe parterne gennem en mægling. Måske bliver relationen genoprettet, men det er op til parterne – ikke mægleren.



Uddannelsen. De to pædagoger tog en konfliktmægleruddannelse på 50 timer, som dels bestod af teori og en masse øvelser. De mange praktiske øvelser i mægling var grænseoverskridende og svære, fortæller Rasmus Poulsen.

»Hvis man sad der i mæglerrollen og sagde noget, man ikke måtte, blev det hele tiden kommenteret og rettet af de andre. Men det har været uvurderlig træning, som har givet mig en sikkerhed i metoden. Samtidig har det ændret min tænkning. I det daglige opstår en del små konflikter, der ikke kræver en formel mægling. Her bruger jeg tænkningen og metoden i en light udgave,« forklarer han.

De to pædagoger i Louis P. har allerede brugt metoden flere gange i deres arbejde. Maiken Madsen fortæller om en konkret konflikt mellem to piger, hvor hun har brugt metoden med succes:

Den ene havde lavet en hadegruppe mod den anden på Facebook. Klubpædagogen ringede til begge forældrepar og fortalte om sin metode til at løse konflikter. Derefter talte hun med pigerne hver især om, at det var frivilligt at deltage, og hun ikke var ude på, at de skulle være veninder, men at de fik mulighed for at fortælle deres versioner af konflikten. Det kunne pigerne godt se, var en god idé.

Maiken Madsen satte en mægling op, hvor hun gjorde præmisserne klar. Så fik pigerne lov til at fortælle og lytte til hinanden på skift, og pædagogens rolle var blandt andet at opsummere udsagnene. På den måde fik de indkredset en problemformulering, og bagefter kom pigerne selv med forslag til løsninger. Til sidst blev de enige om at udforme en kontrakt, der gik ud på, at de ikke skulle svine hinanden til på Facebook, men fortælle hinanden direkte, hvis de blev kede af det.

»Det var så fedt at se deres stolthed over den kontrakt, vi fik lavet. De blev ikke ligefrem veninder, men de kom til at respektere hinanden,« fortæller Maiken Madsen.

Ifølge Rasmus Poulsen kommer børn og unge ofte ud fra en konfliktmægling med større selvfølelse og en oplevelse af at være blevet hørt.

»Når der er en konflikt mellem to parter, er den ene ofte lidt bange og den anden måske en fandens karl. Det forhold rykkes der ved i en konfliktmæglingssituation. Den utrygge begynder at føle sig mere tryg, og den mere udfarende begynder eventuelt at få forståelse og medfølelse for den anden. Pludselig er en konflikt et potentielt middel til at lære om livet. Det har virkelig været en øjenåbner for mig,« siger han.

Maiken Madsen er med i et klubnetværk for konfliktmæglere, som mødes løbende for at udveksle erfaringer og træne.

»Uddannelsen har gjort noget godt for min faglighed og selvfølelse. Nu kan jeg med rank ryg sige: Det er en uddannelse, jeg har taget,« fortæller hun med et fast blik.

Rasmus Poulsen er blevet en del af SSP’s konfliktmæglerkorps. Mæglerkollegerne kan ringe til ham, hvis de mener, at han er den rigtige i en given mægling, hvor de måske ikke selv kan være sikre på at blive set som upartiske.



En politisk strategi. De to pædagogers udsagn er garanteret noget som chefen oppe på rådhuset kan lide at høre, for det er ham, der har prioriteret at få uddannet en masse pædagoger til konfliktmæglere. Men er der virkelig så mange konflikter på Frederiksberg?

»Nej, det er ikke mit indtryk. Tværtimod,« fortæller Kim Natour Svendsen, der er leder af klubber og SSP i kommunen.

»Vi har i mange år netop satset på forebyggelse, så Frederiksberg er et meget trygt sted at være. Men omvendt har vi nu en forventning om, at der kommer flere mæglinger, fordi pædagogerne har fået øget deres kompetencer. Vi vil gerne have, at de konflikter, som børn oplever, bliver til en vigtig læringsproces for dem, og det kan pædagogerne hjælpe dem med,« siger han.

Det er et led i en bevidst strategisk plan på børne- og ungeområdet at uddanne pædagoger i konfliktmægling.

»Vi har et ønske om, at det tværfaglige SSP-samarbejde hele tiden udvikler sig. Her er rigtig mange børn og unge, der bruger klubberne. Samtidig arbejder vi insisterende på at inkludere socialt udsatte unge og børn i de etablerede tilbud. Konfliktmægleruddannelsen er et fælles redskab, der har øget kvaliteten og skabt et tættere samarbejde om samtlige børn og unge. Og den politiske strategi er i tråd med den nye skolereform, hvor pædagogerne også skal arbejde på skolerne og bidrage til læring, trivsel og inklusion,« betoner lederen.

I juniorklubben Louis P. er interviewet med Maiken og Rasmus slut. Det passer fint, for nu er klokken blevet 14, og der er fyldt godt op med teenagere. Store som små – nu kan konflikterne bare komme an.



8 gode råd til konfliktmægleren

● Vær sikker på, at parterne frivilligt indvilliger i mæglingen.

● Forhold dig upartisk.

● Benyt dig af anerkendede lytning, som er mæglerens grundredskab.

● Sørg for, at der bliver spurgt ind til parternes følelser og behov.

● Sørg for, at parterne er enige om, hvilket problem de vil have løsninger på, inden I bliver løsningsorienterede.

● Understøt parternes egne løsningsforslag.

● Hjælp parterne med at blive konkrete. Deres løsningsforslag skal kunne realiseres.

● Udform parternes aftale som en kontrakt.

Kilde: Jan Andersen, konfliktmægler



Læs mere på jan-konflikt.dk