Vi vil vende skuden

Målet med at ansætte socialrådgivere i daginstitutionerne i Københavns Kommune er at hjælpe de rette, at hjælpe dem hurtigt og at holde så mange som muligt ude af det sociale system. Og så håber kommunen, at man kan afværge anbringelser og lave mere virkningsfulde foranstaltninger, når der gribes ind tidligere i barnet liv.

Det forklarer Ane Løfstrøm Eriksen, leder af projektet og ansat i kommunens mål og rammekontor for udsatte børn og unge.

"Vi håber, at vi kan vende skuden. For når sagerne først er blevet rigtig tunge, fordi problematikken omkring barnet og familien har udviklet sig i flere år, skal der større og mere indgribende foranstaltninger til. De er ofte ikke gode for barnet. Hvis vi kan sætte ind tidligere, håber vi både på et bedre liv for børnene, og at det voldsomme arbejdspres med de meget tunge sager vil falde," siger hun.

Ordningen er afprøvet på kommunens skoler siden 2007, hvor man fik en masse positive erfaringer. Derfor er turen nu kommet til daginstitutionerne.

"Fra skolerne kunne vi se, at det var nødvendigt at kunne gribe ind meget tidligere i børnenes liv. Børns problematikker starter jo ikke, når de er seks-syv år," siger Ane Løfstrøm Eriksen.



Væk med myterne. Ordningen skal gerne byde på lettere tilgængelighed og på kendskab til faggruppernes forskellige arbejde. For pædagogerne føles vejen til socialforvaltningen ofte lang og besværlig, og man kender ikke sagsbehandleren, mener Ane Løfstrøm Eriksen.

"Vi ved også, at mange pædagoger er bange for, at børnene bliver fjernet, og at man ødelægger en familie, hvis man underretter. Det er jo myter, men vi oplever et ubredt ukendskab til, hvilke andre indsatser der kan sættes i værk. Når socialrådgiverne kommer ud på institutionerne, er det nemmere at få kontakt og forhåbentligt få aflivet myterne. Det er banalt, men kendskab er bare roden til alt godt samarbejde. En god tillidsfuld relation mellem fagpersoner betyder alt," siger hun.

Ordningen med socialrådgivere på institutionerne har fungeret i for kort tid til, at man endnu kan se kontante resultater af ordningen. For eksempel kan man ikke se, om der er kommet flere underretninger.

"Men vores succeskriterier er heller ikke bare at få flere underretninger, men at vi får de nødvendige underretninger. Vi kommer nok til at se en kurve, hvor der vil komme flere underretninger i starten, fordi pædagogerne bliver bedre og mere sikre på, hvornår og hvordan de skal lave dem. Og så vil kurven forhåbentlig flade ud, efterhånden som det forebyggende arbejde, som er meningen med projektet, vil skinne igennem," siger Ane Løfstrøm Eriksen.