Vi trækker stikket ud

Børnene står allerede udenfor og tripper. De venter bare på, at klokken bliver kvart over et, så Hjerterummet slår dørene op. De andre aktiviteter i den store SFO er allerede gået i gang, men her i Hjerterummet sker der noget, der åbenbart er værd at vente på, nemlig stort set ingenting.

Pædagogerne Flemming Pedersen og Tanja Michelsen er klar, der er fundet papir og tusser frem, der er kortspil klar, og et helt skab er fyldt med andre spil. Her skal der ikke spildes tid eller skabes uro ved, at man skal til at lede efter tingene.

Lige så stille kommer de første børn ind, der har brug for lidt tid i Hjerterummet. Pigerne går i gang med at tegne. En dreng hiver legoklodserne frem ovre i hjørnet og begynder at bygge løs. Malte har taget et skakspil med og udfordrer Flemming Pedersen til en dyst. Alt foregår stille, roligt og hyggeligt. Lynhurtigt har 15 børn fordelt sig i lokalet og sidder og nyder roen.

Vi er i SFO Enghavegård i Gladsaxe, tæt på det gamle højhus, som engang var TV-byen, 2860 Søborg. SFO'en holder til i indskolingsbygningen, hvor 270 børn har skole og fritidsordning i de samme lokaler. SFO'en har 15 ansatte (inkl. et ledelsesteam på tre personer) plus fire støttepædagoger.

For to år siden gik det op for pædagogerne, at der var flere og flere børn, der ikke blev set blandt alle de mange børn.

"Når man gik igennem huset, så man måske et barn, der var alene, men man havde ikke tid til at gøre noget, for man havde 20 andre børn, der sad og ventede. Det er svært at gå fra, når der står en i hjørnet, hvis man er i gang med en fodboldkamp," siger Tanja Michelsen.

Samtidig viste det sig, at SFO'ens to specialgrupper også blev opsøgt af andre børn. SFO'en har to specialgrupper med syv børn i hver, blandt andet for børn med ADHD, der hver har en base, som er reserveret til dem. Her kan pædagogerne skabe de rolige og forudsigelige rammer, som de børn efterspørger. Men andre børn ville også gerne ind til roen i specialgrupperne. Der var åbenbart nogle børn, som havde brug for noget andet, end de almindelige SFO-aktiviteter kunne tilbyde.



Jeg glemte ham. På det tidspunkt havde Flemming Pedersen også en af de rigtigt travle dage. En dreng hev fat i Flemming ude på gangen og sagde: 'Jeg gider ikke være her i dag. Jeg er ked af det'. Flemming bad drengen om at vente, for han skulle lige ...

"Og så glemte jeg ham. Han var gået hjem, da jeg kom i tanke om det. Tænk, hvis jeg kunne sige, at jeg altid har tid. Hvis du er ked af det, så er jeg her," fortæller Flemming Pedersen om de tanker, der kørte gennem hans hoved.

Frustrationen over ikke at nå alle børn fik pædagogerne til at lægge hovedet i blød for at skabe et godt tilbud til de børn, der måske havde lidt svært ved at begå sig i den store, nogle gange lidt kaotiske SFO-verden. Men det skulle også rumme de børn, der måske ikke kunne finde nogen at lege med eller bare trængte til lidt ro og en voksen, der havde tid til at være nærværende.

Resultatet blev Hjerterummet. I dag er det så stor en succes blandt børnene, at det ikke bliver aflyst, selv når sygdom blandt personalet tvinger til aflysning af stort set alle andre aktiviteter.

"Vi har mærket vigtigheden af at have rummet, for det giver ro i resten af huset. Uroen bliver til ro, når den kommer ned i Hjerterummet," siger Tanja Michelsen.



Det kræver øvelse. Kernen i Hjerterummet er nærværende voksne. Hver eneste dag er der to voksne i Hjerterummet. De skal ikke bruge tiden på at finde på nye aktiviteter. Der er ikke stopdans den ene dag og perleplader den næste. Det er altid de samme hyggelige småting, der bliver lavet.

"Børnene har brug for, at der ikke foregår noget," siger SFO-leder Lisbet Pedersen.

Når man kommer ind i Hjerterummet, skal signalet ikke være travle voksne, der er i gang med noget praktisk eller midt i en aktivitet.

"Pædagoger er vant til at piske rundt og bage boller, gå på tur og hele tiden have gang i noget. Og hvis ikke vi har gang i noget, så skal vi lige rydde lidt op. Men børn, der har brug for en voksen, der har tid, går ikke ind i et rum, hvor der er fuld gang i et maleværksted," siger Lisbet Pedersen.

"Stemningen i Hjerterummet forsvinder, hver gang vi sætter noget i gang," tilføjer hun.

Derfor skal de voksne i Hjerterummet bare være der. Fokus skal være på at holde øje med, hvem der har brug for, at man tager sig af dem og snakker med dem. Og ellers skal man bare sidde på sine hænder og lave så lidt som muligt.

"Det har krævet øvelse at give sig ro til bare at sidde og være der som voksen," siger Tanja Michelsen.

Men børnene er nu gode til at minde pædagogerne om at tage den med ro, tilføjer hun.

"De gør opmærksom på, hvis man en enkelt dag kommer til som voksen at løbe lidt rundt. 'Hvorfor løber du rundt, hvorfor sætter du dig ikke ned?', siger de med det samme."

Børnene har simpelthen brug for lidt tomrum i deres liv, konkluderer hun.

"Vi hiver stikket ud."



En rolig fredag. Flemming og Malte er godt i gang med at spille skak i Hjerterummet, hvor der efterhånden er 20 børn. Et par af dem står rundt om skakspillet.

Lige så indfølende og nærværende Flemming Pedersen kan være som pædagog, lige så nådesløs er han som skakspiller.

"Skak," siger han til Malte, der defensivt må rykke kongen væk. Flemming følger angrebet op med at sætte kongen skak igen.

"Hvorfor tog du ikke hans dronning?" spørger en af tilskuerne.

"Du har ret, det var da åndssvagt," siger Flemming.

"Men du står skak nu, Malte."

"Ja, og jeg kan ikke noget."

Malte får dog anvist et sikkert felt og kan leve et par træk endnu.

Efter spillet skal Flemming Pedersen passe sin tjans som opsøgende medarbejder. Hver eneste dag skal en af pædagogerne i Hjerterummet gå nogle runder i huset for at se, hvad der sker, om der er børn, der har brug for hjælp eller et lille ophold i Hjerterummet, eller om de har gang i nogle uhensigtsmæssige ting - eller måske slet ikke noget.

"Umiddelbart virker det som en rolig fredag eftermiddag," konstaterer han.

Han kigger over til klyngen af computere og noterer sig, hvem der står rundt om det eftertragtede elektroniske legetøj.

"Jeg skal lige holde øje med, at der ikke er nogen, der gror fast ved dem," siger han.

Vi går videre, for Flemming Pedersen har nogle faste kunder, han lige skal se til.



Ikke noget med kærester. Ovenpå ligger Hjerterummets modpol. Her spiller en gruppe drenge 'rundt om bordet' ved bordtennisbordet. Det går selvfølgelig ikke stille for sig. Lige ved siden af bygger to drenge en stor borg i klodser, begge med en papirsflyver i hånden.

"De to drenge har jeg været ret meget i tvivl om, for de render altid rundt med en papirsflyver. Laver de ikke andet? Men bare ved at gå rundt to gange kan jeg se, at de har en rigtig god leg kørende," siger en tilfreds Flemming.

Alle børnene er blevet informeret om, hvem der er i Hjerterummet i dag. Derfor kan de også regne ud, at Flemming har god tid, når han går rundt på gangene. Det benytter et par piger sig af.

"Fleeeeeemmmmmiiiing," brøler de.

" Hvis det er noget med kærester, så gider jeg ikke," siger han

"Lotte driller," klynker de og skynder sig smågrinende videre.

Rundt omkring i huset er der små grupper af børn, der spiller og hygger. Det er tegn på, at det er en rolig dag.

"Nogle af dem, der sidder og spiller, ville normalt trække ind til mig," siger Flemming.



Tid er guld. I alt er der otte medarbejdere knyttet til Hjerterummet. Normalt har de to dage om ugen i Hjerterummet. Derudover har de hver en funktion på et værksted eller med en aktivitet, ligesom de, som alle medarbejdere i SFO'en, er primærpædagog for en klasse.

Men der er noget særligt ved at arbejde i Hjerterummet. Samtlige tilknyttede er rigtig glade for det, fortæller Flemming.

"Hvis jeg møder et barn, der har brug for at snakke og drikke en kop te, så har jeg tid til det. Tid er guld værd," siger han.

Tanja sidder og tegner med nogle piger. Uden at kigge op fra den hest, der dukker frem på papiret, konstaterer hun, at Hjerterummet er blevet det bedste i hendes arbejde.

"Det er guleroden i arbejdet. Her er der altid tid. Jeg er så stolt af det, vi laver," siger hun.



Rummelighed og Hjerterum

Hjerterummet er et rummelighedsprojekt i SFO Enghavegård i Gladsaxe, en SFO med 270 børn. Der er nedsat et team på otte medarbejdere til at stå for Hjerterummet. Hver dag er to medarbejdere i Hjerterummet, men den ene af dem har samtidig en opsøgende funktion.

SFO'en beskriver Herterummets funktion sådan:

• At skabe et rum, hvor der er mulighed for at have en rolig stund og hygge sig med små aktiviteter.

• At rummet er åbent hver dag med faste voksne, som på skift har rummet.

• At der er nærhed og tid til en snak samt fred og ro til at have en stund for sig selv.

• Rummet skal være hyggeligt, og der skal være legetøj samt materialer til diverse små aktiviteter.

• Hjerterummet er et tilbud til alle børn.

• Visse børn kan i en periode have Hjerterummet, som et sted, de skal henvende sig, når de skifter aktivitet, eller ikke ved, hvad de skal lave.

• Hjerterummet er ikke en skammekrog, hvor man bliver sat, men tilbydes som en mulighed og støtte til at skabe en god dag for barnet og give barnet et pusterum i en hektisk hverdag.

• Det opsøgende arbejde består i at få skabt meningsfulde relationer til husets mest sårbare børn.

• Som opsøgende pædagog går man jævnligt runder og har øje for børn, som 'hænger' eller er kede af det.

• Målet er at få børnene ind i fællesskaber og aktiviteter og danne grobund for venskaber.

• Overordnet er målet at give barnet en god dag og gode oplevelser

• Den opsøgende har tid og ro til at være nærværende og snakke med børnene samt hjælpe og støtte dem.

• Funktionen kan både bestå i at følge børn til aktiviteter, løse små konflikter, observere samt skabe en relation til barnet.

• Børnenes relationer og venskaber er omdrejningspunktet i funktionen