Vi slipper legen fri

Hoppende plasticbolde i fuldt firspring og en flok begejstrede vuggestuebørn. Legen er i gang. Børnene hviner af fryd og løber ivrigt efter boldene, der triller ind under sofaen og bordet. En dreng møver sig ind under sofaen og rækker en bold ud til en pige, der glad snupper bolden og smider den tilbage i sækken. Overalt på stuen samler børnene bolde, og der er masser af plads at tumle på, for legetøjet er pakket ned i vuggestuen Barnets Hus Amerikavej.

Vuggestuen ligger på Vesterbro i København og er en bevægelses- og musikinstitution. Huset er opdelt i to afdelinger med 52 børn i hver.

Mens legetøjet er pakket ned, er nye redskaber i stedet taget i brug. Redskaberne, som taler til børnenes sanser, er for eksempel hårde og bløde madrasser, bænke med prikkende små børster på, rasleæg, risposer og gynger.

Vuggestuens farvel til traditionelt legetøj er et led i et tre ugers projekt, der har fået titlen 'Slip Legen Løs'. Målet er at give legen plads, styrke børnenes motorik, give dem sanseoplevelser og skabe inkluderende fællesskaber.

Projektet har kørt i to uger, da Børn&Unge er på besøg. Der er en uge tilbage af projektet, og resultaterne er allerede til at tage og føle på for pædagog Mette Toustrup, som arbejder på Musikstuen med 13 vuggestuebørn, en medpædagog, en studerende og en PGU'er.

"Børnegruppen er mere harmonisk, og der er markant færre konflikter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er fordi, legetøjet er væk. Legetøj kan være ekskluderende. Hvis Peter vil have togbanen, og Sara leger med den, skabes konflikten. Det er ejerskabsfølelsen over et stykke legetøj og manglen på ligeværdighed i situationen, som giver problemer," siger hun.



Ekskluderende legetøj. For rigtig mange pædagoger betyder daglige legetøjskonflikter, at kræfterne bliver sat ind på at aflede børn som Peter, der ikke kan få togbanen.

Afledningen er ifølge Mette Toustrup i direkte modstrid med kerneydelserne, som pædagoger er uddannet til at levere.

"Som pædagog vil jeg gerne udfordre børnene og gøre dem selvhjulpne. Men ofte har jeg brugt krudtet på at aflede børn, der følte sig afvist, fordi de ikke kunne få et bestemt stykke legetøj. Og jeg ved, at det er hverdagskost for alle pædagoger. Al den afledning får os væk fra at arbejde med vores kerneydelse. Vi har simpelthen ikke tid til at fordybe os og fokusere på børnenes udviklingspotentialer, fordi kampen om legetøjet fylder så meget."

Legetøj skal opfylde en bestemt funktion og stimulerer derfor ikke børnenes fantasi, men fastholder dem i bestemte legemønstre, mener Mette Toustrup. Hun beskriver det som en befrielse at pakke legetøjet ned i kælderen, fordi det har frigivet en masse tid, der før blev brugt på konflikter.

Blandt de aktiviteter, som hun og hendes kolleger har introduceret i projektforløbet, er babymassage, male med vand på legepladsen, forhindringsløb og afspænding til klassisk musik.

Alle aktiviteter er centreret om at sanse, og børnene har bare tæer og ben, når de er i gang, for de sanser bedst, når de ikke er pakket ind i strømper, sutsko og bukser.

Børnene trives uden legetøjet, og det gør personalet også.

"Jeg kan bedre lide mig selv som pædagog, og min arbejdsglæde er styrket, fordi jeg får rum og plads til at levere et godt stykke pædagogisk arbejde. Det er tilfredsstillende, og jeg fornemmer, at mine kolleger har det på samme måde. Færre konflikter giver simpelthen gladere børn, og jeg kan se, at børnene trives. I dag så jeg en af de små drenge give en af de store et ordentligt kram. Før gik han i en stor bue uden om den samme dreng. Børnene er ligeværdige, når de er sammen om sansemæssige aktiviteter, for eksempel når de indfanger bolde eller ligger og lytter til klassisk musik, og det smitter af på deres sociale adfærd i gruppen," siger Mette Toustrup.



Skeptiske forældre. Undervejs har forløbet dog ikke været problemfrit, nogle forældre har været skeptiske over for idéen. Uden legetøj ville børnene komme til at kede sig, mente de. Men deres skepsis er forsvundet.

"Forældrene kan se, at børnene er glade. Flere har fortalt, at deres børn er mere fantasifulde i den måde, de bruger deres legetøj på, og at de viser stor glæde ved at lege de bevægelseslege, som de lige har lært. For min skyld kunne legetøjet godt blive nede i kælderen. Jeg savner det ikke, og jeg tror børnene har det ligesådan. Kun et enkelt barn har peget på reolen, hvor kurvene med legetøjet stod, så fortalte jeg, at legetøjet var på ferie i kælderen," siger Mette Toustrup.

Og leder Maybritt Larsson er enig. Barnets Hus Amerikavej skal være legetøjsfri zone, også i fremtiden. Men præcis hvordan, skal de ansatte finde ud af i den kommende tid.

"Børnene trives og udvikler sig motorisk og socialt, så det ville være vanvittigt ikke at fortsætte. Men vi skal have orden i den faglige argumentation. Derfor har alle stuer indsamlet observationer under projektet, og dem skal vi bruge som grundlag til refleksion og diskussion. Vi skal vide, hvilke ting vi vil have på stuerne, og hvad vi vil ikke vil have, og vi skal kunne forklare hvorfor," siger Maybritt Larsson.

I starten af 2009 overgik Barnets Hus Amerikavej fra at være puljeinstitution til at være selvejende, og det gav luft i økonomien til at ansætte 'flyvere' på alle stuerne, så den almindelige normering på tre voksne pr. stue har fået ekstra to hænder. Det har givet pote i det daglige arbejde, men også på det faglige plan.

"En medarbejder sagde til mig, at nu kan vi drømme. Nu var der plads til at få hovedet op over suppen og tænke pædagogiske planer og visioner. Rigtig mange ting i vores hverdag bliver besluttet udefra. Projektets styrke er, at det kommer fra pædagogerne selv. Som leder har det været min opgave, at støtte idéerne og søge legatmidlerne, så projektet kunne realiseres. Fordi alle føler ejerskab til det, løfter alle i samlet flok. Projektet er forankret i praksis og er håndgribeligt, så alle kan være med. Jeg oplevede en tyveårig medhjælper forklare projektet for vores bestyrelse, så de kunne forstå formålet. Det viser, at projektet taler til alle i personalegruppen," siger leder Maybritt Larsson.



SLIP LEGEN LØS:TEORI OG PRAKSIS

Pædagogerne fra Barnets Hus Amerikavej har besøgt idrætsvuggestuen Miniajax i København for at få inspiration til, hvordan projektet 'Slip Legen Løs' kunne udføres i praksis. Vuggestuen Miniajax, der blev oprettet i 2003, har været legetøjsfri fra starten.

En styregruppe i personalegruppen uarbejdede et arbejdspapir med baggrundsviden om projektet 'Slip legen Løs'. Det gav alle i Barnets Hus Amerikavej en fælles viden om grundlegens betydning for udviklingen af de tre primære sanser og om hvilke aktiviteter, der stimulerer dem.

Primærsanserne er de første sanser, der udvikles hos det lille barn. Hvis sanserne ikke bliver stimuleret, får det konsekvenser for barnets motoriske færdigheder og læring senere hen. Det drejer sig om:

• Labyrintsansen

• Følesansen

• Stillingssansen

Grundlege er lege, der kommer fra barnet selv og leges af alle børn uafhængigt af kulturel og social baggrund. Grundlege kan være at kaste, hoppe, lege med vand og gynge.



Bøger om motorik

• 'Brug din krop - teori, testning træning'

af Anne Brodersen og Bente Pedersen.

• 'Børn og motorik - Grundmotorik, testning og træning' af Anne Brodersen og Bente Pedersen.

• 'Klodsmajorer og englebørn - børns motoriske udvikling og sanseintegration'

af Tóra Tóroddsdóttir.

• 'Ergoterapi og børn - udvikling gennem aktivitet' af blandt andre Mette M. Andersen.

• 'Sanser i børnegymnastikken' fra Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI).